Et vigtigt værktøj i de daglige administrative opgaver
Office-pakken er mange steder i regionen et fundament for dagligdagens administrative opgaver og kommunikation. Ved at uddanne dig i brugen af Word, Excel, PowerPoint og Outlook, kan du fx:
Øge din egen produktivitet: Du kan fx lære at automatisere gentagne opgaver, organisere data effektivt og skabe professionelle dokumenter hurtigere.
Fremme samarbejde: Office-pakken indeholder værktøjet OneDrive, som understøtter problemfri deling af dokumenter og samarbejde i realtid. Dette er afgørende i en stor organisation, hvor teamwork og koordinering er nøglen til succes.
Få overblik og træffe informerede beslutninger: Excel's avancerede analyseværktøjer giver dig mulighed for at analysere data, identificere tendenser og træffe velinformerede beslutninger baseret på solid data.
Forbedre din kommunikation: Med dybdegående kendskab til PowerPoint og Outlook kan du skabe overbevisende præsentationer og effektivisere din e-mail kommunikation. Dette sikrer, at dine budskaber når ud klart og tydeligt.
Brug Templafy-skabeloner i Word og PowerPoint
Når du bruger Word og PowerPoint til din kommunikation (fx breve til borgere/patienter eller præsentationer til konferencer) skal du bruge skabelonerne i Templafy.
Som medarbejder på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre er du med til at udbrede kendskabet til vores visuelle identitet, så modtagerne ikke er i tvivl om hvem, der er afsender, og vi kan fremstå professionelle og genkendelige.
Læs mere om Templafy-skabelonerne, og se, hvordan du bruger de eksisterende eller bestiller nye skabeloner på intranettet (du skal være ansat i regionen med adgang til intranettet)
Liste over videokurserne i IT-værktøjer i Microsoft Office
- Excel Avanceret: Analysér og visualiser data i Pivottabeller
- Excel Avanceret: Få styr på formler og funktioner
- Excel Avanceret: Metoder til at visualisere data
- Excel Avanceret: Sådan arbejder du med store datasæt
- Excel Begynder: De vigtigste funktioner
- Excel Ekspert
- Excel: Tips og tricks fra Excel-eksperten
- Microsoft Planner Begynder
- OneNote Avanceret: Samarbejde i dokumenter
- OneNote Begynder
- Outlook: Få overblik og tøm din indbakke hver dag
- Outlook: Kalender og effektiv opgavestyring
- Power BI: Lær at bruge datavisualisering
- PowerPoint Avanceret: Anvend effekter i dine præsentationer
- PowerPoint Begynder
- PowerPoint: Design engagerende præsentationer
- SharePoint Begynder
- Teams Begynder
- Word Begynder
- Word: Tips og tricks fra Word-eksperten
En fleksibel måde at styrke dine kompetencer
Videokurser er en fleksibel måde at uddanne sig på. Du kan tage kurserne, når det passer dig i din hverdag, og du kan gense dem så ofte du har brug for.
Korte videokurser, der kan gentages igen og igen
Hvert online videokursus tager typisk mellem 30-60 minutter at gennemføre og det er muligt at stoppe undervejs og sætte videoen på pause, hvis du har brug for et øjeblik til at omsætte viden til daglig praksis.
Alle kurserne er opdelt i korte videoer af max. 10 minutters varighed.
Det gør det overskueligt følge med og lettere at fastholde fokus. Derudover bliver det både let og overskueligt at finde det, du har brug for, og udvælge den del af kurset, der er relevant for dig.
Du kan gense videoerne så mange gange, du har lyst, så du kan fordybe dig i indholdet på dine egne præmisser.
Relaterede uddannelser og kurser
Læs mere om videokurserne om kommunikationsværktøjer
Læs mere om videokurserne om præsentationsteknik
Læs mere om kurset i videokonsultation
Læs mere om effektiv brug af Outlook