Kort om fødsel af barn i underkropsstilling

I cirka 3-4 % af alle graviditeter ligger barnet i underkropsstilling omkring terminen, det vil sige med numsen eller fødderne nedad og hovedet opad.
Når barnet ligger med underkroppen nedad, skal du og en eventuel partner sammen med en fødselslæge beslutte, om du ønsker at føde vaginalt eller ved planlagt kejsersnit. Lægen fortæller grundigt om fordele og ulemper, og I vurderer sammen, hvad der er bedst for dig.

Fødselsmåder

Vaginal fødsel

En vaginal fødsel af et barn i underkropsstilling er mulig, hvis graviditeten er forløbet normalt, og en ultralydsskanning viser normale forhold. Fødslen skal gå i gang af sig selv og forløbe planmæssigt med gode veer.

Frem til pressefasen forløber en fødsel med et barn i underkropsstilling ligesom en fødsel, hvor barnet ligger i hovedstilling, og du har de samme muligheder for smertelindring. Dog kan du ikke føde i vand. Det gør ikke mere ondt at føde et barn i underkropsstilling, og der er heller ikke større risiko for bristninger i mellemkødet.
Under hele fødslen registrerer vi barnets hjerterytme, og vi holder særligt øje med fødslens fremgang. Når barnet fødes, er vi mange omkring jer på stuen.

Planlagt kejsersnit

Et kejsersnit laves oftest som et tværsnit gennem bugvæggen lige over kønsbehåringen. Hvis du tidligere har fået lavet et kejsersnit, lægger vi snittet i det gamle ar. Ved et planlagt kejsersnit bliver du i de fleste tilfælde tilbudt spinalbedøvelse, som er lokalbedøvelse via ryggen. Du kan mærke tryk og berøring, men ikke smerte. Vi sætter en skærm op, så du ikke kan se, når vi opererer.

Valg af fødselsmåde

Generelt forløber langt de fleste fødsler af et barn i underkropsstilling uden komplikationer for den fødende og barnet, uanset om barnet fødes vaginalt eller ved planlagt kejsersnit. Det er fødselslægens opgave at sørge for tilstrækkelig information til, at du/I kan beslutte, om fødslen skal foregå som en vaginal fødsel eller ved et planlagt kejsersnit. Der er risici ved begge måder at føde på, og flere forhold kan have betydning, herunder barnets alder og størrelse. Lægen fortæller, hvis der gælder noget særligt for jer.

Risici ved vaginal fødsel

• Opgørelser viser, at vaginal fødsel er forbundet med lidt større risiko for alvorlig skade på barnet i forhold til fødsel ved planlagt kejsersnit.
• I meget sjældne tilfælde er det nødvendigt at hjælpe barnets hoved ud med specielle håndgreb eller eventuelt med en fødselstang. Nogle førstegangsfødende vil få lavet et klip i mellemkødet, så der skabes bedre plads til barnets hoved.
• For 40-50 % ender fødslen med et akut kejsersnit. Vi anbefaler kejsersnit, hvis fødslen ikke forløber som forventet, der ikke er nok fremgang i fødslen, eller hvis barnets hjerterytme bliver påvirket. Ved et akut kejsersnit er det oftest muligt for at være vågen som under et planlagt kejsersnit.
• Efter fødslen kan barnet være påvirket og have brug for støtte eller observation. Der vil altid være en læge til stede, der vurderer barnets tilstand.

Risici ved kejsersnit

• De mest almindelige risici ved et kejsersnit er blødning og infektion i operationssåret.
• Alvorlige komplikationer, som fx blodpropper i benene eller skade på livmoder, blære eller tarm, er meget sjældne.
• Som ved de fleste andre operationer kan der opstå skader på nærtliggende organer, i dette tilfælde tarme og urinveje. Skaderne vil meget sjældent være permanente, men kan kræve en ny operation.
• Rygmarvsbedøvelsen kan give hovedpine. Det er ufarligt, men kan kræve behandling.
• Nogle børn får lette problemer med vejrtrækningen efter at være født ved kejsersnit. Disse børn skal i nogle tilfælde observeres efter fødslen.
• Efter et kejsersnit er man som regel længere tid om at komme sig end efter en vaginal fødsel. Fx kan du have smerter i længere tid.
• Når man føder ved kejsersnit, kan det have betydning for efterfølgende graviditeter. Selvom barnet ligger rigtigt i en ny graviditet, er der øget sandsynlighed for, at du igen skal føde ved kejsersnit. Fx kan moderkagen lægge sig hen over arret eller foran livmodermunden, så det ikke er muligt at føde vaginalt. Derudover kan arret i livmoderen i sjældne tilfælde springe op, hvilket kan gøre det nødvendigt at lave et akut kejsersnit.

Undersøgelse af barnets hofter efter fødslen

Når dit barn har ligget i underkropsstilling i de sidste uger af graviditeten, er der en let øget risiko for, at barnet har en medfødt løshed i hofteleddet, der betyder, at barnets lårbensknogle kan glide ud af hofteskålen. I bliver derfor i løbet af den første måned efter fødslen henvist til en ultralydsskanning, så vi kan undersøge barnets hofter.