Kort om smertelindring

Der er stor forskel på, hvordan kvinder oplever smerter under en fødsel, og hvilke ønsker og behov der er for smertelindring. Behovet kan også ændre sig undervejs, som fødslen skrider frem.
Der findes flere forskellige muligheder for at lindre smerter, både mens du er hjemme med veer, og når du er i fødsel på hospitalet. Det er en fordel, at du kender til mulighederne inden fødslen.

Det er individuelt, hvordan man oplever virkningen af nogle former for smertelindring. På hospitalet vurderer vi sammen, hvilke former for smertelindring, der er optimale for dig.

Smertelindring

Afspænding og vejrtrækning

Det er godt at kunne slappe af i kroppen, både under veerne og i pauserne mellem veerne, hvor du kan samle kræfter. Når du slapper af, kan veerne gøre mindre ondt.

Afspændingsøvelse:
For nogle kvinder kan det være hjælpsomt at lave afspændingsøvelser både i graviditeten og under fødslen. Du kan finde gode øvelser fx på internettet eller som apps.

Vejrtrækningsøvelse:
Mange kvinder oplever, at en god og rolig vejrtrækning hjælper dem til at klare veerne bedre. Træk vejret ind gennem næsen og helt ned i maven. Hold vejret et øjeblik, og pust langsomt ud, så dine muskler slapper af.

Du kan med fordel øve dig i at lave afspændings- og vejrtrækningsøvelser under graviditeten, og begge dele kan anvendes under hele fødslen.

Varmepude

En varmepude kan lindre smerter og virke muskelafslappende. Du kan bruge varmepude gennem hele fødslen, men vær opmærksom på, at puden ikke er for varm, så du får forbrændinger. Varmepuden bør ikke anvendes, hvis du får lagt en epiduralblokade, da bedøvelsen kan gøre det svært at mærke, om puden er for varm.

Bevægelse og hvile

Veerne kan opleves mindre smertefulde, når du bevæger dig. Bevægelse hjælper også med at skabe plads, så barnet lettere kan bevæge sig ned gennem bækkenet. Du kan bruge bevægelse under hele fødslen. På hospitalet vil jordemoderen hjælpe med at finde gode og optimale stillinger for dig, både under veerne og i pauserne.
Det er godt at skifte mellem at gå, stå, sidde, ligge på siden og at ligge på alle fire, hvor du støtter på dine knæ og underarme. Det kan også være rart at sidde på en træningsbold og bevæge bækkenet i cirkler.

Massage og berøring

Massage kan virke lindrende gennem hele fødslen. Dit behov for massage kan variere fra lette berøringer til kraftige tryk. Et fast tryk mod lænden er behageligt for mange kvinder.
Flere jordemødre tilbyder desuden rebozo. Rebozo er det mexicanske navn for sjal eller svøb og er en teknik, der kan bruges som afspænding og lindring.

Vand

Varmt vand har en afslappende, beroligende og smertelindrende effekt og kan bruges gennem hele fødslen. Det varme vand kan få veerne til at føles kortere, fordi begyndelsen og slutningen af veerne føles mildere. Det kan derfor hjælpe at gå i bruse- eller karbad. Vandet skal være omkring 37 grader varmt. Hvis det er for varmt, kan barnets hjerterytme blive for hurtig.
Fortæl os, hvis du ønsker at komme i vand, når du/I ringer i til fødegangen. Her kan vi oplyse, om det er en mulighed at komme på en stue med et kar.

Akupunktur

Flere jordemødre tilbyder akupunktur, som er en alternativ behandlingsform, der også kan lindre smerter. Du får sat nåle fast i huden, afhængigt af hvor du har ondt. Oftest sætter vi nålene på hænder, fødder, arme, ben, lænd eller hovedbund. Det kan give en kortvarig snurrende fornemmelse, når vi sætter nålene i huden.
Det er forskelligt, hvor længe nålene skal blive siddende. Som regel går der 20 minutter, før du kan mærke en virkning. Du kan ikke bevæge dig så meget rundt, når nålene sidder i.

Der kan komme irritation i huden rundt om nålene, og nogle få kvinder reagerer kraftigt på akupunktur med kvalme, svimmelhed og træthed.

Smertelindring med medicin

Nogle kvinder har brug for smertelindring med medicin i fødslens indledende fase. Hvis paracetamol, vand og varme ikke er nok, kan vi efter behov tilbyde dig smertelindring med anden medicin. Vi vurderer sammen med dig, hvad du har brug for.

Morfin

Hvis vi vurderer, at det er nødvendigt, kan du få morfin som en indsprøjtning i en muskel. Medicinen virker efter 15-30 minutter.
Når du får morfin, er der risiko for bivirkninger, fx kvalme, opkastning, hjertebanken, rysten og døsighed. Hvis du føder inden for 4 timer efter, du har fået morfin, kan barnets vejrtrækning blive påvirket. Det behandler vi med medicin, som virker med det samme.

Steriltvandspapler (’bistik’)

Steriltvandspapler er helt rent vand, som vi sprøjter ind under huden, der hvor du har smerter. Steriltvandspapler kaldes også for ’bistik’, fordi det sterile vand giver en kortvarig stikkende og sviende smerte i huden, ligesom ved et bistik. Smerten aktiverer kroppens egen produktion af smertelindrende stoffer. 
Vi giver dig 4-6 indsprøjtninger lige over lænden eller kønsbenet, alt efter hvor du mærker veerne.
50-60 % oplever en god smertelindring af steriltvandspaplerne. Virkningen holder i 1-2 timer, og behandlingen kan gentages, så ofte som du har behov for det. Der er ikke bivirkninger ved behandlingen, udover smerten når du får indsprøjtning.

Lattergas

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstof, som indåndes gennem en maske. Det kan også hjælpe dig med den dybe vejrtrækning, som afspænder kroppen mest muligt under veerne. 
Når du bruger lattergas, kan du mærke en virkning med det samme.
Lattergas kan give kvalme og svimmelhed, og hvis du bruger det for meget, kan du føle dig lidt beruset.

Epiduralblokade

En epiduralblokade er lokalbedøvelse af dit underliv og din lænd. Du kan mærke tryk og berøring, men du vil ikke føle smerte fra veerne. Bedøvelsen virker bedst, mens du er i udvidelsesfasen.

Vi lægger blokaden via en nål i ryggen. Du kan enten sidde med krum ryg eller ligge på siden, når vi bedøver dig. Vi starter med at lokalbedøve det område på din ryg, hvor vi giver dig epiduralblokaden. Når lokalbedøvelsen virker, stikker lægen en nål ind i din ryg og fører en tynd plastikslange gennem nålen ind til det sted ved rygmarven, hvor smertenerverne sidder. Plastikslangen bliver liggende, så der via en lille pumpe automatisk tilføres bedøvelse regelmæssigt.

Det kan føles ubehageligt i det øjeblik, hvor nålen og plastikslangen bliver ført ind i din ryg. Det tager cirka 10-15 minutter at lægge epiduralblokaden.
Fra bedøvelsen er sprøjtet ind, og til den virker, går der cirka 10-15 minutter.

Der kan være bivirkninger ved bedøvelsen, fx:

• Blodtryksfald. Det kan vi behandle med medicin.
• Feber. Hvis du får feber, vil vi eventuelt tilbyde dig antibiotika.
• Kløe i huden. Det går som regel over, når epiduralblokaden fjernes.
• Hovedpine i dagene efter fødslen. Hovedpinen kan behandles af en narkoselæge.

Bedøvelsen kan også give problemer med at tisse eller mærke, hvornår blæren er fuld. I nogle tilfælde tømmer vi blæren med et kateter.
Nogle kvinder, der får epiduralblokade, er længere tid om at åbne sig og presse barnet ud.

Pudendusblokade

En pudendusblokade er en lokalbedøvelse, der bedøver mellemkødet og noget af skeden. Bedøvelsen bruges oftest i slutningen af fødslen, når du skal presse barnet ud. Den kan også bruges efter fødslen, hvis du har bristninger, der skal syes.
Vi giver dig bedøvelsen som en indsprøjtning to steder i skeden. Nålen føres cirka 5 cm op i skeden gennem et beskyttelsesrør. Vi kan også give dig bedøvelsen udefra gennem huden, hvis du skal syes efter fødslen.

70-90 % oplever en god effekt af bedøvelsen. Virkningen holder i op til 2 timer. I nogle tilfælde påvirker bedøvelsen presseveerne, så din trang til at presse aftager eller helt forsvinder. Det kan muligvis betyde, at pressefasen forlænges.
Pudendusblokaden kan kortvarigt nedsætte følelsen i dine ben efter fødslen, og nogle kvinder får kvalme. I meget sjældne tilfælde kan bedøvelsen gå i blodbanen og påvirke din hjerterytme. Det behandler vi med medicin.
Bedøvelsens virkning aftager i løbet af en time.

Lokalbedøvelse

Lokalbedøvelse er et alternativ til pudendusblokade. Lokalbedøvelse bedøver skeden og mellemkødet og kan fx bruges, hvis barnet skal tages ud med sugekop, eller hvis det er nødvendigt at lave et klip i mellemkødet.

Bedøvelsen kan også bruges efter fødslen, hvis du skal have syet en bristning eller et klip. Bedøvelsen fjerner smerterne, men du kan stadig mærke berøring. Lokalbedøvelsen virker efter 5-15 minutter og varer i 1-2 timer.
Du kan i meget sjældne tilfælde få bivirkninger i form af kvalme eller en allergisk reaktion.

Lokalbedøvende gel eller spray

Hvis du skal have syet små bristninger efter fødslen, kan vi bedøve dig med lokalbedøvende gel eller spray. Begge dele bedøver hud og slimhinder og virker efter få minutter. Virkningen holder i op til 2 timer.
Det kan føles koldt eller svie lidt, når vi giver dig bedøvelsen.