Om hjemmefødsel

Det har stor betydning for fødslens forløb, at du føler dig tryg og rolig undervejs. Når du er tryg og afslappet, kan dine veer føles mindre smertefulde, og veerne arbejder bedre, så fødslen måske går lidt hurtigere.

Mange kvinder føler sig mest trygge ved at føde på hospitalet, mens andre foretrækker at føde i deres eget hjem i kendte rammer sammen med de mennesker, de ønsker at have omkring sig.
Ved en hjemmefødsel kommer jordemoderen hjem til dig på din bopæl, og du undgår at skulle ud ad døren, mens du har veer. Efter fødslen er der fred og ro til at lære barnet at kende i vante omgivelser, og eventuelle søskende kan blive sammen med jer.

Betingelser for at føde hjemme

Alle kvinder må føde hjemme med hjælp fra en jordemoder.
Du bør dog kun føde hjemme, hvis:

• du er sund og rask og har en normal graviditet
• du venter ét barn, der ligger med hovedet nedad
• du venter et barn med normal vægt
• dit BMI er mindre end 35
• du er højst fjerdegangsfødende. Risikoen for større blødning stiger, når man har født mange gange.
• dine eventuelle tidligere fødsler er forløbet uden komplikationer, fx kejsersnit, fastsiddende moderkage, løsning af moderkage, fastsiddende skuldre eller større blødning efter fødslen.
• du føder til termin (mellem uge 37+0 og 41+6)
• fødslen går i gang af sig selv.

Hvis der er andre forhold, der kan have betydning for en hjemmefødsel, tilbyder vi dig eventuelt en samtale med en fødselslæge, der kan hjælpe med at afklare, om det er sikkert, at du føder hjemme.

Risici

Det er generelt meget sikkert at føde i Danmark, både på hospitalet og i eget hjem.
Kvinder, der føder hjemme, får som regel færre indgreb og har mindre behov for medicinsk smertelindring, end kvinder, der føder på hospitalet.
For førstegangsfødende, der føder hjemme, kan der være en lidt højere, men stadig lille, risiko for alvorlige skader og død hos barnet, end for førstegangsfødende, der føder på hospitalet. Risikoen er godt 0,5 % ved hospitalsfødsler og knap 1 % ved hjemmefødsler. For flergangsfødende er der ingen forskel.
Vi taler med dig om fordele og ulemper ved at føde hjemme.

Forløbet

Fødslen

Når du får veer, eller fostervandet går, skal du ringe til det hospital, du er tilknyttet. Når I er blevet enige om, at det er tid, kommer jordemoderen hjem til dig så hurtigt som muligt. Afhængigt af jeres bopæl og tidspunkt på døgnet kan transporttiden variere. Kontakt derfor hospitalet i god tid. Det er som regel en hjemmefødselsjordemoder fra det hospital, du er tilknyttet, der kommer hjem til dig, men det kan også være en hjemmefødselsjordemoder fra et andet hospital i Region Hovedstaden. Jordemoderen er hos dig under hele den aktive del af fødslen og bliver indtil cirka 2 timer efter fødslen.

Medicin og smertelindring

Jordemoderen har udstyr med til akutte situationer, fx til sugning af barnets luftveje og hjælp til vejrtrækning hos den nyfødte. Hun har også medicin med, som kan mindske blødning efter fødslen, og lokalbedøvelse, hvis du skal syes.
Jordemoderen kan under fødslen hjælpe med smertelindring i form af massage, varme, afspænding, steriltvandspapler (kaldet ’bistik’) og smertestillende elektriske impulser (TENS). Jordemoderen hjælper dig også med at bruge vejrtrækningen på en god måde. Nogle jordemødre tilbyder desuden akupunktur.
Du kan ikke få epiduralblokade (bedøvelse i ryggen), pudendusblokade (bedøvelse i skeden) eller lattergas, når du føder hjemme.

Hvis du ønsker at føde i vand, anbefaler vi, at du lejer et fødekar, der kan benyttes til smertelindring eller til fødsel i vand.

Eventuel overflytning til hospital

Der kan i sjældne tilfælde opstå situationer, der hurtigere og bedre kan behandles på hospitalet. Jordemoderen kan derfor anbefale, at det er mere sikkert for dig og dit barn, at du overflyttes til hospitalet. Det kan fx være, hvis:

• fødslen trækker ud eller går i stå
• du har behov for mere smertelindring
• det er mere end 18 timer siden, at fostervandet er begyndt at sive
• fostervandet er grønt
• barnets hjerterytme bliver påvirket
• du bløder kraftigt efter fødslen
• du skal have syet større bristninger
• der er behov for yderligere behandling af dig eller dit barn.

Hvis du skal overflyttes til hospitalet, følger jordemoderen med dig på hospitalet. En overflytning sker oftest stille og roligt, enten i egen bil, taxa eller i ambulance, afhængigt af årsagen. Det er ikke altid muligt for din partner at komme med i en ambulance. Hvis du først overflyttes efter fødslen, kan vi heller ikke altid garantere, at barnet kan komme med i ambulancen.

Opgørelser fra Region Hovedstaden viser, at 40-45 % af førstegangsfødende, der starter fødslen hjemme, overflyttes til hospitalet, mens flergangsfødende flyttes i 5-10 % af forløbene. De fleste kvinder, der overflyttes, føder vaginalt på hospitalet, dog nogle gange med nødvendige indgreb.

Efter fødslen

Hvis du føder hjemme som planlagt, ringer en jordemoder til jer dagen efter fødslen for at høre, hvordan I har det. Hvis du er førstegangsfødende, vil du få tilbudt to besøg af en jordemoder i hjemmet. Er du flergangsfødende, vil du få besøg en gang hjemme. Besøget indeholder hjælp til amning og spørgsmål om trivsel. Barnet kan få taget en blodprøve i hælen og lavet en hørescreening.

Sundhedsplejersken får automatisk besked om, at du har født, hvis du har givet samtykke til det. Hun kommer på besøg hos jer efter cirka 5-7 dage.
Hvis du har spørgsmål, før sundhedsplejersken kommer, kan du inden for den første uge ringe til Barselsafsnittet. Se telefonnummer under kontaktoplysningerne.

Praktiske forberedelser

Tal med din jordemoder eller din egen læge, hvis du overvejer hjemmefødsel

Det er en god idé at tale med din jordemoder eller din egen læge, hvis du overvejer at føde hjemme. De kan fortælle dig om det videre forløb.
Vi anbefaler, at du beslutter dig i god tid, så du kan nå at forberede dig til fødslen. Der er både mentale og praktiske forberedelser, du skal forholde dig til inden fødslen.

Hjemmefødselscafé

Flere gange om måneden holder vi hjemmefødselscafé på Gentofte Hospital for alle interesserede gravide i Region Hovedstaden.
I hjemmefødselscaféen kan du udveksle erfaringer, spørgsmål og idéer med andre gravide og tale med en jordemoder. Caféen er både for dem, der allerede har besluttet at føde hjemme og for dem, der overvejer det. Du er velkommen til at have en eventuel partner med.
Tal med den jordemoder, du går til konsultation hos, om tilmelding til hjemmefødselscafé eller kontakt koordinatoren for den regionale hjemmefødselsordning. Se mere på www.nordsjaellandshospital.dk/hjemmefoedsel.

Vigtige overvejelser inden fødslen

Der er flere ting, du skal overveje og forberede inden fødslen:

• Hvem skal være med ved fødslen? Skal der være en fødselshjælper, og hvem skal det være? Jordemoderen er vant til at klare fødslen alene, så det er ikke noget, vi forventer.
• Skal dine børn være med til fødslen? Hvis der er børn hjemme, skal der være en ekstra voksen til at tage sig af dem.
• Må der komme en jordemoderstuderende med til fødslen?
• Ønsker du et fødekar? Undersøg mulighederne for at låne eller leje et, og undersøg jeres varmtvandsforsyning. Vandet skal være 37-38 grader varmt. Tænk også over, hvor karret skal stå. Der skal være god plads rundt om. Jordemoderen skal kunne bruge jeres toilet uforstyrret, så badeværelset er ikke altid det oplagte sted.
• Har du naboer, der skal have besked om fødslen?
• Er der vinduer, der skal dækkes til?
• Ønsker du særlig musik, belysning eller duft i hjemmet?
• Kan rummet, du skal føde i, varmes op til 22-24 grader, som er den optimale temperatur for barnet?

Huskeliste

Inden fødslen skal du indrette dit hjem og anskaffe de nødvendige ting. Sørg for at have følgende:

• ”Hjemmefødselsposen” fra hospitalet, der indeholder forskellige ting, jordemoderen skal bruge under fødslen. Spørg din jordemoder, hvis du ikke har fået posen.
• Afdækning på madrassen eller lejet, hvor du skal føde. Det kan fx være voksdug eller afdækningsplastik.
• Sengetøj, som må blive beskidt.
• Store puder eller fx en sækkestol, ammepude eller pilatesbold.
• En skammel eller lav stol til jordemoderen.
• Et bord til jordemoderens udstyr. Det kan også være et strygebræt.
• Godt arbejdslys, fx en flytbar spotlampe.
• Et stabilt spisebord eller en seng med hårdt underlag, du kan ligge på, hvis du skal sys efter fødslen.
• Et sted til at lune svøb, håndklæder og babydyne. Det kan fx være en tørretumbler, radiator, ovn eller varmedunk.
• Store affaldssække og almindelige affaldsposer.
• Et rent vaskefad eller en plastikskål.
• Cirka 10 håndklæder, som må blive beskidte.
• Vaskeklude.
• Stofbleer, der er vasket på forhånd.
• Læbepomade.
• Sugerør.
• En varmepude eller varmedunk.
• Behagelige underbukser og løst tøj.
• En færdigpakket taske og en autostol, i tilfælde af at du skal overflyttes til hospitalet.
• Babybleer til nyfødte.
• Babytøj og dyne.
• Store bind, fx natbind, til efter fødslen.
• Smertestillende håndkøbsmedicin til efterveer eller smerter fra eventuel syning.
• Mad og drikke til både dig selv, familien, hjælpere og jordemoderen og til fejring af fødselsdag.

Forberedelser til dagene efter fødslen

Vi anbefaler også, at du på forhånd forbereder dig til tiden efter fødslen:

• Fyld fryseren op med færdiglavet mad, som nemt kan tilberedes.
• Tænk over rammerne for barselsbesøg. Måske har I mest brug for ro efter fødslen.
• Lav isbind, som du kan bruge, hvis du er blevet syet eller har ondt efter fødslen. Isbind laves ved at gøre hygiejnebind våde og fryse dem ned enkeltvis i fryseposer.

Få mere viden

På www.nordsjaellandshospital.dk/hjemmefoedsel kan du blandt andet læse mere om hjemmefødselsordningen, se film om hjemmefødsler og finde datoer for hjemmefødselscafé.