Juridiske forhold om personalets samarbejde med pårørende

​Alle hospitalsansatte har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger om patienterne. 

​Generelt

​​​​​​​​​​​​​​​​​​Som fortrolige oplysninger betragtes for eksempel oplysninger om helbred, behandling, sociale problemer, misbrug, strafbare forhold med videre.

Tavshedspligten gælder også i relation til de nærmeste pårørende. Patienterne bliver derfor bedt om at tage stilling til:

  • Hvem af de pårørende, personalet må udtale sig til, og
  • hvor meget de må oplyse om patientens indlæggelse og sygdom.

Tavshedspligt i forhold til børn og unge under 18 år

Tavshedspligten gælder ikke fortrolige oplysninger, som gives til den/dem, der har forældremyndigheden over børn og unge under 18 år. I visse situationer kan sundhedspersonerne dog af hensyn til barnet eller den unge undlade at informere, for eksempel hvis oplysningerne vedrører den unges seksualliv eller videregivelsen kan give anledning til alvorlige konflikter.

Dialog med pårørende

Tavshedspligten hindrer ikke, at sundhedspersoner kan modtage information eller tale med pårørende om deres oplevelse af situationen og de problemer, de oplever.

Sundhedspersoner kan også informere pårørende om generelle forhold vedrørende en sygdom og behandlingsmulighederne samt om de pårørendes muligheder for at yde og få støtte generelt - uden at overtræde tavshedspligten.

Oplysninger om afdøde

Nærmeste pårørende til en afdød kan få oplysning om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, medmindre det må antages at stride mod afdødes ønske eller hensynet til afdøde.

Hvem der betragtes som nærmeste pårørende afhænger af omstændighederne. Det kan fx være en ægtefælle, samlever, registreret partner, børn, forældre, søskende, en nær ven, en bistandsværge eller en støtte- og kontaktperson. 

Samtykke til behandling

Som udgangspunkt skal patienten selv give et informeret samtykke, før undersøgelse eller behandling kan iværksættes. Ved informeret samtykke forstås et samtykke givet på baggrund af fyldestgørende information om helbredssituation og behandlingsmuligheder.

I visse situationer kan samtykke gives af pårørende på patientens vegne (stedfortrædende samtykke). Det gælder

  1. børn under 15 år hvor samtykke kan gives af den/dem, der har forældremyndigheden.
  2. unge mellem 15 og 18 år der ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af deres stillingtagen. Her kan samtykke gives af den/dem, der har forældremyndigheden.
  3. Under alle omstændigheder skal man som forældremyndighedsindehaver til en ung på mellem 15 og 18 år have information og inddrages i den unges stillingtagen, medmindre tungtvejende hensyn til den unge taler imod at informere forældrene. 

  4. ​​patienter der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Det kan for eksempel være mennesker med nedsat psykisk funktionsevne eller kronisk sindslidelse. Her kan samtykke gives af nærmeste pårørende eller værgen. 

Patienten skal i disse situationer informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.

Hvis de pårørende eller værgen forvalter samtykket på en måde, som sundhedspersonen mener åbenbart v​il skade patienten, kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen uden samtykke, hvis Sundhedsstyrelsen er enig. 



Redaktør