Diætister

​På hospitalerne har den kliniske diætist ansvaret for den individuelle diætvejledning og planlægger diætbehandling og ernæringsterapi af hospitalets indlagte og ambulante patienter. Diætisten har ansvar for den overordnede planlægning af diætbehandling og ernæringsterapi i samarbejde med andre faggrupper. Desuden varetager de kliniske diætister undervisning og vejledning af personalegrupper på hospitalet i relevante diætetiske emner og problemstillinger.

Vejledningsforløb

Indlagte patienter ses normalt indenfor 48 timer på hverdage efter modtaget henvisning.
Ambulante patienter tilsendes en indkaldelse indenfor 14 dage. Første diætvejledning er af ca. ½-1 times varighed, det anbefales at tage en pårørende med. Opfølgende samtaler tilbydes efter behov.

Adipositasbehandling

Overvægtige voksne henvises til privatpraktiserende diætist eller egen kommune.

Allergibehandling

Patienter med allergi henvises til egen læge eller privat praktiserende diætist.

Henvisning til diætist

Henvisning til hospitalets diætister kan kun ske fra hospitalets afdelinger og ambulatorier. Følgende patienter kan henvises:​

  • Patienter der er omfattet af forløbsprogrammer, stratificeringsniveau III:
    • Type2diabetes
    • Iskæmisk hjertesygdom og/eller hjertesvigt (BMI<20.5 med nyligt vægttab > 5%)
    • Iskæmisk hjertesygdom og/eller hjertesvigt i meget høj risiko for apopleksi eller myokardieinfarkt – se klinisk vejleding på VIP.
    • KOL (og er undervægtige med BMI<20,5 og vægttab)
  • Patienter med type1diabetes og gestationel diabetes
  • Patienter med behov for ernæringsterapi, hvor det ikke er muligt at ernære patienten sufficient via afdelingens sædvanlige kosttilbud, ved tvivlstilfælde eller til patienter med særlige problemstillinger. Det samme gør sig gældende for patienter der ernæres via sonde eller parenteralt.
  • Patienter med kronisk obstipation.
  • Patienter med cøliaki
  • Nefrologiske patienter med relevant diætetisk problemstilling
  • Børn med overvægt >99% percentilen, der er visiteret til børneovervægtsklinikken
  • Børn med diabetes type 1 og type 2
  • Børn med cøliaki
  • Børn med neurologisk sygdom og relevant diætetisk problemstilling
  • Børn i dårlig trivsel og relevant diætetisk problemstilling​

Kontakt hospitalernes diætister

Diætisternes kompetencer og specialer


Jette Andersen

Primær kontaktperson for Neurologisk Afdeling, og Børne- og Ungeafdelingen (trivselsbørn) og sekundært på Gynækologisk Obstetrisk afdeling. Jette er herudover klinisk vejleder.

Marina Kristensen

Primær kontaktperson for Gynækologisk Obstetrisk  Afdeling, Børne- og Ungeafdelingen, herunder diabetesambulatorium samt overvægtsklinikken for børn og unge. Sekundært for Neurologisk Afdeling. Marina er derudover medlem af Ernæringskomiteen.

Anne Winsnes Rasmussen

Primær kontaktperson for Nefrologisk Afsnit og Ortopædkirurgisk Afdeling. Sekundært for Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling og Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk afdeling.

Maria Fray 
Primær kontaktperson for Onkologisk og Palliativ afdeling samt Øre, Næse- og Hals Afdeling. Sekundært for Kirurgisk Afdeling, Nefrologisk Afsnit og Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.

Vibeke Mousten Jensen 
Primær kontaktperson for Endokrinologisk Afsnit. Sekundært på Børne- og Ungeafdelingen (diabetesbørn med pumpe).

Maria Jessen Ligaard 
Primær kontaktperson for Lunge- og og Infektionsmedicinsk Afdeling, Kardiologisk; Nefrologisk og Endokrinologisk  Afdeling samt Kirurgisk Afdeling. Sekundært for Onkologisk og Palliativ afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling.

 


 

Redaktør