Ventetiden til behandling udregnes fra det tidspunkt, hvor hospitalet har modtaget din henvisning, eller når din udredning er færdig. Det udvidede frie sygehusvalg udvider dine muligheder for at få din behandling hurtigere på et privathospital.
Hvilken ret har jeg hvis min operation aflyses?
Hvis hospitalet ændrer datoen for din operation, har du mulighed for at benytte det udvidede frit sygehusvalg.
Hvornår
kan jeg ikke benytte udvidet frit sygehusvalg?
Hvis den behandling du er henvist til ikke foretages på et privathospital eller klinik.
Hvis Danske Regioner ikke har indgået aftale med privathospitaler eller klinikker om din behandling.
Hvis et af Region Hovedstadens samarbejdssygehuse kan behandle dig inden for 30 dage.
Hvis du ikke har bopæl i Region Hovedstaden.
Hvis ventetiden er længere på et privathospital end på det offentlige hospital.
Følgende behandlinger er ikke omfattet af det udvidede frie sygehusvalg: Organtransplantation, fertilitetsbehandling, refertilitetsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation eller genoptræning.