Forhøjet kolesterol

Basisbehan​dling

​Livsstilsændringer, som fx. rygeophør, motion, kost og vægttab er vigtige i behandlingen af forhøjet kolesterol. 

Supplerende behandling

Statiner som fx simvastatin og atorvastatin kan sænke kolesteroltallet.

Læs mere om medicinsk behandling af forhøjet kolesterol ved at indtaste ordene 'forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet' i søgefeltet på http://min.medicin.dk

Anbefalet medicin*

Statin​ 

  • Simvastatin
  • Atorvastatin

* Den anbefalede medicin er angivet med navnet på det virksomme indholdsstof først. Derefter kan der i en parentes være angivet et eksempel på et handelsnavn, hvis der ikke findes en medicin, hvor handelsnavnet er mage til navnet på det virksomme indholdsstof. Der kan findes flere handelsnavne med det samme virksomme stof. Navnene kan du finde på www.medicinpriser.dk ved at skrive det virksomme stof i søgefeltet.

Prisen på medicin kan skifte hver 14. dag. Apoteket oplyser om det til enhver tid billigste handelsnavn i en medicingruppe. Priser kan også ses på www.medicinpriser.dk.

Hvis du får medicin, som ikke er på Medicinlisten

Måske ordinerer din læge medicin, som ikke er på Medicinlisten. Det kan fx skyldes, at du bruger anden medicin, er gravid eller lider af en sygdom, hvor den foreslåede medicin ikke må bruges. Det kan også skyldes praktiske årsager, som fx hvor tit medicinen skal tages. Drøft det med din læge, hvis du er i tvivl.
 
Siden er sidst revurderet den 2. juni 2016 © Medicinfunktionen, Region Hovedstaden
Redaktør