Denne information er til dig der skal have undersøgt og/eller kontrolleret din nyrefunktion i vores ambulatorium.
Ved dit første besøg optages der journal, og lægen skal undersøge dig. Du er velkommen til at tage pårørende med til dine besøg
Hvis det er svært for dig at komme til hospitalet, kan vi evt. aftale telefoniske- eller videokontakter efterfølgende.
Forberedelse før dit besøg
Det er vigtigt du læser din indkaldelse (alle sider) i Eboks, da der vil være vigtig information omkring blodprøver og evt. urinprøve før besøget.
Tid til blodprøver kan bestilles via minsundhedsplatform.dk, App'en MinSP eller telefon 4829 4181, hverdage mellem kl. 10 og 14 (fredag 13.45). Husk at bestille i god tid, gerne allerede når du modtager din indkaldelse. Bemærk hvor mange dage i forvejen blodprøverne skal tages, og book tiden i henhold til dette.
Medicin
Det er vigtigt du fortæller os, hvis der er sket ændringer i din medicin siden sidste konsultation. Du bør også fortælle os, hvis du benytter alternativ behandling, naturlægemidler eller kosttilskud. Hvis du evt. skal have udleveret noget medicin fra ambulatoriet, skal dette aftales med sygeplejerskerne.
Kørsel
Hvis du er berettiget til transport til og fra hospitalet, skal du bestille kørsel via vores kørselskontor på telefon 3869 7010, tryk 4 for kørsel Nord.
Din journal
Du har adgang til at læse din journal, enten via www.sundhed.dk eller App'en MinSP, hvor du også kan se fremtidige aftaler, samt du har mulighed for at skrive til os.
Afbud
Bliver du forhindret i at møde, bedes du melde afbud - og meget gerne i god, hvis muligt. Vi vil også gerne kontaktes hvis du bliver forsinket.
Kontakt til ambulatoriet
Når du er patient i Nefrologisk Ambulatorium kan du ringe til os, hvis der er noget du er i tvivl om i forhold til din sygdom eller medicin. Ved akut opståede problemer, udenfor ambulatoriets åbningstid, skal du kontakte 1813.