Gå til hovedindhold

Velbekomme - mad og drikke, der frister

Det er vigtigt at spise og drikke tilstrækkeligt under sygdom, næsten lige så vigtigt som din daglige medicin.

Under sygdom er det at spise og drikke tilstrækkeligt næsten lige så vigtigt som din daglige medicin. Læs her, hvordan du kan undgå vægttab under sygdom.

Ved at vælge mad og drikke med mange proteiner og kalorier opnår du:

  • at få mere energi
  • at øge din modstandskraft
  • hurtigere sårheling
  • forebyggelse af træthed og modløshed
  • forkortelse af genoptræningsperioden
  • at blive hurtigere rask

Når man er syg, har man ofte et større behov for kalorier og proteiner. Dette behov kan være svært at imødekomme, hvis din situation samtidig medfører nedsat appetit og/eller kvalme.

Undgå vægttab under sygdom

Det er ikke det rette tidspunkt at tabe sig, når du er syg og skal gennem en operation. Din krop påføres under operationen ”kirurgisk stress”, hvor der frigives en del hormoner, som bl.a. nedbryder protein i din krop. Når din krop på den måde er belastet, vil et vægttab medføre, at du taber mere muskelmasse end fedtmasse, og det er ikke godt for din helbredelse.

Kvalme og nedsat appetit

Fortæl det til din kontaktlæge og til plejepersonalet, hvis du får kvalme eller nedsat appetit. Så vil vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig. Vi har mulighed for at bestille forskellige små retter fra køkkenet. Fortæl os, hvad du har lyst til at spise og drikke, så vi sammen kan finde løsninger, der kan stimulere din appetit.

Årsager til nedsat appetit

  • Manglende sultfølelse
  • Hurtig mæthedsfølelse
  • At maden ikke frister dig

Andre årsager til nedsat appetit kan være angst, bekymring, træthed, kvalme eller bivirkninger af medicin.

Ideer til afhjælpning af nedsat appetit

  • Spis selvom du ikke føler dig sulten
  • Spis mange små måltider og drik kalorieholdige drikkevarer
  • Fortæl plejepersonalet, hvad du har lyst til at spise og drikke

Årsager til kvalme

  • Nedsat tarmfunktion på grund af operation
  • Forstoppelse
  • Sult
  • Hovedpine og træthed
  • Angst og bekymring
  • Medicin (kemoterapi eller morfinpræparater)

Ideer til afhjælpning af kvalme

  • Frisk luft og en lille gåtur
  • Et glas sød saft eller sodavand
  • Salte kiks eller peanuts
  • Kvalme- eller smertestillende medicin
  • Afføringsmiddel i tilfælde af forstoppelse

Du får ikke mere kvalme af at spise og drikke. Det kan tværtimod virke lindrende. Prøv f.eks. med frugt, yoghurt, saltkiks, frugtjuice, is eller suppe.

Hvad er det bedste at drikke?

Væske er livsvigtig. Du har brug for 2-3 l dagligt. Vand indeholder ingen proteiner eller kalorier, og derfor er det ikke godt kun at drikke vand, hvis din appetit er lille.

Vælg i stedet drikkevarer med højt kalorie- og proteinindhold. Vi kan tilbyde energi- og proteinrige drikke med forskellig smag. Alle mælkeprodukter indeholder både proteiner og kalorier, og de er derfor gode.

Vælg f.eks.:

  • Sødmælk
  • Letmælk
  • Kakaomælk – gerne med piskefløde
  • Kærnemælk – gerne med piskefløde
  • Kærnemælkskoldskål – gerne med piskefløde
  • Proteindrik (koldskålslignende drik)

Du får ikke forstoppelse af at drikke mælk

Hvis din appetit er lille, og du ikke drikker mælk, anbefaler vi, at du drikker saftbaseret proteindrik.

Vælg også gerne:

  • Frugtjuice
  • Sød saftevand
  • Sukkersødet sodavand

Disse tre drikke indeholder ikke proteiner, men de bidrager med en del gode kalorier.

Hvis du vil tale med en diætist

Hvis du under indlæggelsen har brug for at tale med hospitalets diætist, skal du sige det til plejepersonalet. Så vil diætisten kontakte dig så hurtigt som muligt.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden