Kom til kontrol
Efter cirka 3 måneder bliver du ringet op af en sygeplejerske, der spørger ind til, hvordan du har det.
Efter cirka 6 måneder skal du til opfølgende kontrol hos en læge på Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium. Hvis vi ikke har aftalt en tid med dig på hospitalet, indkalder vi dig med digital eller fysisk post. Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned hjemmefra, så du husker at stille dem. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med.
Hvis du oplever forværring inden din kontrol, skal du kontakte os.