Gå til hovedindhold

Pårørendementor - Tilbud om samtale og rådgivning

Psykiatrisk Center Nordsjælland yder støtte gennem en pårørendementor, som kan lytte, rådgive og hjælpe med strategier til livet som pårørende. Tilbuddet er anonymt, uforpligtende og kan foregå via møde, telefon eller e-mail, også med mulighed for at inddrage familie og netværk.

Er du pårørende?

Det er vigtigt, at du også tager hånd om dig selv

Det kan være uoverskueligt og en stor belastning at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Man befinder sig ofte i situationer, der kan være svære at håndtere, og det er ikke ualmindeligt at føle sig alene eller føle skyld, vrede og sorg.

Derfor kan mange pårørende få brug for støtte og vejledning til at tackle svære situationer og følelser, så det ikke får unødige store konsekvenser for deres liv.

På Psykiatrisk Center Nordsjælland har du som pårørende mulighed for at tale med en pårørendementor. Det er en person, der med udgangspunkt i egne og andres erfaringer er klar til at lytte og rådgive om livet som pårørende.

Hvad kan en pårørendementor hjælpe dig med?

  • Rumme den belastning, man oplever som pårørende.
  • Hjælpe med at søge hjælp til selvhjælp.
  • Støtte og rådgive dig i din rolle som pårørende.
  • Dele dine følelser, blive hørt og set som pårørende.
  • Strategier for livet som pårørende.

Tilbud om rådgivning og samtale

Hvad indeholder tilbuddet?

  • Anonym og uforpligtende samtale.
  • Rådgivning gennem møde, telefonsamtale eller e-mail.
  • Mulighed for at samle familien/netværket til en fælles snak.

En pårørende er en i patientens netværk, som patienten har en nær relation til. Det kan være et familiemedlem, en partner, en ven eller kollega.

Om pårørendementor Jonna Ladegaard Schrewelius

Pårørendementor Jonna Ladegaard Schrewelius er selv pårørende og har en baggrund som lærer med erfaring fra specialpædagogisk arbejde.

Kontakt

Ring eller skriv for at høre nærmere eller for at lave en aftale.
Telefon 23 31 25 03 mandag til fredag fra 8.00-16.00.
E-mail: jonna.ladegaard@regionh.dk.
Pårørendementor-kontoret er beliggende ved OPUS, Milnersvej 35B i Hillerød. Aftale om at mødes kan ske på alle centrets adresser.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden