Baggrund

Ocrevus (ocrelizumab) er et kunstigt fremstillet antistof, som ødelægger nogle af de hvide blodceller, der er af betydning for aktivering af immunsystemet og dannelsen af antistoffer. Behandling med Ocrevus har en kraftig, sygdomsdæmpende effekt ved multipel sklerose.

Ocrevus reducerer antallet af skleroseattakker med næsten 50% sammenlignet med behandling med præparatet interferon (en standardbehandling ved attakvis multipel sklerose), og har en markant effekt på sygdomsaktiviteten på MR-skanninger. Ocrevus nedsætter også risikoen for at få gradvis forværring af sygdommen.

Hvornår anvendes Ocrevus?

Ocrevus anvendes særligt, hvis man har attakvis sklerose med høj sygdomsaktivitet, men ikke tidligere har fået forebyggende sklerosemedicin, eller hvis man har haft sygdomsaktivitet på en anden forebyggende behandling. Behandlingen kan også bruges til yngre patienter med primær progressiv sklerose med kort sygdomsvarighed eller sygdomsaktivitet på MR-skanninger.

Undersøgelser før behandling

Før behandlingen foretages en MR-skanning, og der tages også forskellige blodprøver, blandt andet for smitsom leverbetændelse, HIV og tuberkulose. Vi anbefaler vaccination mod særlige bakterier eller vira før opstart af behandling.

Bivirkninger

Ved behandlingen ødelægges de såkaldte B celler i blodet. Det gør, at der frigives stoffer, som kan udløse feber og allergi-lignende gener. Der kan forekomme kvalme, feber, kulderystelser, diarré, træthed, hovedpine, ledsmerter, kløe, udslæt og hævelse i ansigt, mundhule og svælg. Desuden forekommer åndenød og forbigående blodtryksfald. For at forebygge dette får du derfor udleveret medicin, som dæmper bivirkningerne. Bivirkningerne er kraftigst ved første behandling, og aftager gradvist ved de efterfølgende behandlinger.

Hvis du er i behandling for forhøjet blodtryk, skal du holde pause med medicinen i 1 døgn før behandlingen. Hvis du har hjerteproblemer, fx hjertekrampe eller hjertesvigt, kan dette forværres under behandlingen.

Da behandlingen dæmper immunsystemet, er der øget tendens til at få både milde og mere alvorlige infektioner.

Behandlingen kan i sjældne tilfælde påvirke knoglemarven, så dannelsen af andre celler påvirkes. Det kan give risiko for meget alvorlige infektioner eller blødninger. Du skal derfor søge læge, så du kan få taget blodprøver, hvis du får alvorlige symptomer på en infektion, hvis du har en infektion med høj feber i mere end tre dage, eller hvis du får tendens til blødninger i huden (store blå mærker) eller slimhinderne (fx blødning fra tandkødet).

Behandling med Ocrevus

• Som udgangspunkt gives Ocrevus som subkutan injektion to gange om året med ca. 6 måneders mellemrum.
• Der skal tages nye blodprøver senest 2 uger før du får behandlingen.
• Du får inden behandlingen udleveret paracetamol, et binyrebarkhormon (methylprednisolon) og et antihistamin (Telfast), som du skal tage hjemmefra om morgenen for at forebygge bivirkninger.

Undersøgelser under behandlingsforløbet

Der foretages en MR-skanning efter 3-6 måneders behandling (Rebaseline scanning) og herefter årligt eller afhængigt af behov. Der tages regelmæssigt blodprøver i behandlingsforløbet, ligesom du regelmæssigt skal til lægeundersøgelse.

Graviditet og amning

En international ekspertgruppe har gennemgået den foreliggende litteratur og har anbefalet, at Ocrevus kan fortsættes indtil 3 måneder før graviditet. Man må ikke behandles med Ocrevus under graviditet. Ocrevus kan anvendes et par dage efter amning er etableret.

Særlige forholdsregler

Man må ikke vaccineres med levende svækkede vacciner når man er i behandling med Ocrevus. De fleste vacciner er ikke levende svækkede. Et eksempel på en levende svækket vaccine er gul feber-vaccinen. Covid og influenza vaccinationer er ikke levende svækkede.
Vi anbefaler, at man vaccineres mod influenza årligt og at man vaccineres mod covid så længe det anbefales til svækkede borgere.