Gå til hovedindhold

Lungefunktionen - undersøgelse med inhalationsmedicin (Spirometri med reversibilitet)

Information om undersøgelse af lungefunktionen og effekten af inhalationsmedicin.

Kort om undersøgelsen

Når du skal have undersøgt, hvor godt dine lunger fungerer, måler vi hvor meget luft, der kan være i dine lunger, og hvor hurtigt du kan tømme lungerne for luft.

Vigtig forberedelse

Undgå disse former for medicin

Nogle slags medicin kan påvirke resultatet af undersøgelsen. Derfor skal du holde pause med følgende medicin:

  • 4 døgn op til undersøgelsen skal du holde pause med antihistamin, Theodur eller Montelukast.
  • 48 timer op til undersøgelsen skal du holde pause med din faste inhalationsmedicin.
  • 12 timer op til undersøgelsen skal du holde pause med akutmedicin (den blå).

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller ikke kan holde pause med din medicin.

Medbring din inhalationsmedicin

Hvis du tager inhalationsmedicin, skal du tage den med til undersøgelsen. Det er vigtigt, at vi kender medicinens navn, styrke, dosis og årsagen til, at du tager den.

Undgå fysisk anstrengelse

Du må ikke anstrenge dig fysisk 4 timer op til undersøgelsen, da det kan påvirke resultatet.

Undgå rygning

Du skal stoppe med at ryge 1 time inden undersøgelsen.

På hospitalet

Undersøgelsen

Til undersøgelsen starter vi med at måle og veje dig. Herefter skal du puste  i et  mundstykke, så vi kan måle din lungefunktion. Vi vejleder dig undervejs.

Vi beder dig derefter om at indånde medicin mod astma og vente 15-30 minutter, før vi fortsætter pusteprøven. Det gør vi for at se, om medicinen har en positiv effekt på dine lunger.

Ubehag ved undersøgelsen

Medicinen kan give lidt hjertebanken, følelsen af indre uro og rysten på hænderne. Det er ganske ufarligt og går over af sig selv.

Hjemme igen

Svar på undersøgelsen

Du får svar på undersøgelsen til din næste aftale.

Få mere viden

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden