Gå til hovedindhold

Forslag til aktiviteter til børn med hypermobile led, som styrker muskler, stabilitet og balance. 0-2 år.

Aktiviteter til børn med hypermobile led

Aktiviteter som styrker muskler, stabilitet og balance.

  • En stor træningsbold kan anvendes til at styrke nakke og ryg. Barnet ligger på maven og holdes af den voksne, gerne foran et spejl. Bolden bevæges i forskellige retninger.
  • Lad barnet selv hjælpe til, når det skal fra rygliggende til siddende, eller det skal rulle til maveliggende. 
  • Lig på ryggen løft rumpen og leg en leg, hvor bil eller bold kommer under ”broen”.
  • Lav en forhindringsbane hvor barnet kan kravle op, ned, over og under. Benyt møbler, puder og lignende
  • Hop på madras eller trampolin.
  • Gå og løb i ujævnt terræn, eks. skov eller strand.
  • Brug scooter og løbecykel, når barnet er klar til det.
  • Træn balancen ved at gå på kanter eks. sandkasse eller fortovskant  
  • Lav tumlelege hvor barnet bevæges i forskellige stillinger. Eks. rulle, kolbøtter og lignende.
  • Sanglege og danse til musik.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden