Du skal opereres for en deform forfod. Hos patienter med leddegigt er brusken og knoglerne i forfoden ødelagt. Hos nogle patienter er leddene også gået af led. Ved operationen fjerner vi ledhovederne i tæernes grundled, så trykket på foden mindskes. Du kan stadig bevæge storetåens yderste led.
Det er forskelligt, hvor længe man skal være på hospitalet. I mange tilfælde kan du komme hjem samme dag, som du bliver opereret. I andre tilfælde skal du blive på hospitalet i 1-2 dage eller mere.
80 % af de patienter, der bliver opereret, mærker bedring efter operationen. Du skal dog forvente ømhed og hævelse i foden i op til 6 måneder efter operationen.