Hvis du er generet af åndenød kan du have glæde af denne pjece, der handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man får åndenød. Dine pårørende kan også have glæde af at læse denne information, for bedre at kunne støtte og vejlede dig, når du har behov for det.

At leve med åndenød

At have en sygdom i lungerne kan give mange problemer. Enten på grund af sygdommen eller i forhold til behandlingen. Hvis du også har åndenød, kan det være ekstra svært, ikke kun fysisk, men også følelsesmæssigt. Denne vejledning er baseret på erfaringer fra mennesker, der lever med åndenød. Formålet med vejledningen er at give dig praktiske forslag til, hvordan du bedst muligt klarer at leve med åndenød.

Lungerne

Lungerne er det organ, der bringer ilt ind i din krop. Ilten er i indåndingsluften og din krop behøver ilt for at fungere. Du har to lunger, der sidder i brystkassen. Du indånder luft gennem mund og næse. Luften passerer ned i luftrøret, som senere deler sig i to smalle rør, der kaldes bronchier. Disse luftveje forgrener sig til flere små rør og ender til sidst i små luftsække, der kaldes alveoler. Der er millioner af disse i hver lunge og det er i disse luftsække at ilten frigives til blodet, der bringer ilten videre rundt i kroppen.

Hvad sker der i kroppen når du får åndenød

Når du har åndenød, trækker du automatisk vejret hurtigere, fordi din krop sender besked til din hjerne om at fylde iltdepoterne op. Det kræver mere energi og dermed mere ilt og er udmattende for dig og det ender i sidste ende med at forstærke din åndenød. Ofte vil man komme til at trække vejret mere overfladisk når man har åndenød. Man føler ikke at man kan få luft helt ned i lungerne og begynder derfor at hive mere efter vejret. Dette aktiverer musklerne i den øverste del af brystkassen, skuldrene og halsen. Disse muskler er ikke skabt til at arbejde i lange perioder og bliver derfor hurtigt trætte og ømme og får derfor brug for mere ilt og derved øges åndenøden yderligere.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge og afhjælpe åndenød

At trække vejret dybt og roligt kan hjælpe dig til at udnytte dine lungers kapacitet bedst muligt. Dette vil hjælpe dig i hverdagsaktiviteter såsom at gå, at gå på trapper, at handle ind, gå i haven osv.

• Sørg for at du sidder behageligt med god støtte i ryggen, hvis det er muligt.
• Anbring din hånd på mellemgulvet og host en enkelt gang, så du mærker mellemgulvsmuskulaturen arbejde. Næste gang du trækker vejret ind, skal du mærke, at du skubber til hånden med mellemgulvet og mavemusklerne. Dette vil give dig en fornemmelse af at du trækker vejret ”med maven”.
• Træk vejret ind gennem næsen og pust roligt ud gennem munden. Nogle har erfaring med at det hjælper at puste ud gennem spidsede læber. Prøv at ånde ud dobbelt så længe, som du ånder ind. Forestil dig at du puster en ballon op. Dette tvinger dig til en dyb indånding og du bruger også mavemusklerne til vejrtrækningen.
• Hvis du synes at det er svært at trække vejret ind gennem næsen, så er det i orden at trække vejret gennem munden. Fordelen ved at trække vejret gennem næsen er, at det fugter luften og virker som et filter, før luften når ned i dine lunger.
• Tæl til én når du trækker vejret ind og tæl til to og tre, når du ånder ud, så din udånding bliver længere end din indånding.
• Mens du laver vejrtrækningsøvelsen, skal du slappe af i skuldrene og den øverste del af brystkassen.
• Lav øvelsen flere gange om dagen til at starte med, men vær opmærksom på hvor meget du kan holde til. Målet er at vænne din krop til den måde at trække vejret på, så du kan anvende den type vejrtrækning, når du har brug for det.

Hjælp at hente

Behovet for information, støtte og vejledning kan være stort. Der er ofte hjælp at hente hos familie, venner, naboer og kollegaer. Men du kan også få brug for professionel støtte og følgende er nogle af de muligheder du har:

• Læger og sygeplejersker

Afdelingens personale giver dig råd, vejledning og støtte i forbindelse med din åndenød, mens du er indlagt

• Fysioterapeut

Afdelingens fysioterapeuter kan hjælpe dig med vejrtrækningsøvelser, hvor de lærer dig teknikken og øver det med dig. De kan også give dig råd og vejledning i forhold til afslapningsøvelser samt hjælpe dig med at finde nye måder at udføre de daglige aktiviteter, som volder dig problemer.

• Hjemmesygepleje og hjemmehjælp

I visse tilfælde kan man få hjemmehjælp til rengøring, indkøb og madlavning. Hjemmesygeplejersken kan udover praktiske opgaver også tilbyde støtte og vejledning. Du kan selv kontakte hjemmeplejen, men både afdelingen og egen læge kan også hjælpe dig med det.