sondemad, mave

I denne patientinformation kan patienter få nyttig viden om sondemad via sprøjte og pumpe. I patientinformationen står der blandt andet, at når posen med sondemad er åbnet, holder den i 24 timer. Der er nyttige informationer vedrørende rens og skyl af sonden.

I dette materiale kan du finde information, råd og vejledning om dagligdagen med sondemad.

Mavesonde Foto: Nutricia

Indlæggelse

Under indlæggelsen har du fået lagt en sonde, og en diætist har lavet en ernæringsplan. Ved udskrivelsen har du fået udleveret en ernæringsmappe samt sondemad og udstyr til de første dage. I ernæringsmappen finder du en ernæringsrecept på sondemad og udstyr samt en plan. På planen, kan den sondemad du får, dokumenteres.

Ernæringsrecept

Ernæringsrecepten giver 60% tilskud til sondemaden, de sidste 40% skal du selv betale. Udgifter til sondeudstyr afholdes af region eller kommune. Ernæringsrecepten er gyldig i 6 måneder og skal herefter fornyes hos din egen læge, hvis du fortsat har behov for sondemad. Hvis du fortsat følges af diætisten på hospitalet, da skal du henvende dig dertil. Har du en terminalerklæring, kan du søge om dækning af udgiften til sondemaden.

Levering af sondemad og udstyr

Sondemaden kan købes på apoteket, webapoteket eller forskellige leverandører. I ernæringsmappen kan du se, hvor du evt. med hjælp fra hjemmeplejen, kan bestille mere sondemad og udstyr.

Mavesonde

Den sonde, du har fået, er lagt direkte ind i din mavesæk. Sonden kaldes en PEG (plade) eller PUG (ballon) sonde. Denne type sonde er beregnet til at bruge gennem længere tid, og en fordel er, at den er usynlig for andre. Det anbefales, at den skiftes efter 6-12 måneder eller efter den anvisning, du har fået ved udskrivelsen.

Pleje af PEG sonden de første 14 dage

De første 14 dage efter anlæggelsen af mavesonden skal der dannes en kanal mellem mavesækken og bugvæggen, derfor har sonden en indvendig og udvendig fikseringsplade, der holder mavesækken tæt til bugvæggen. Der skal være en afstand på 2-5 mm mellem huden og den udvendige fikseringsplade. Er afstanden længere, kan mavesækkens indhold sive ud i bughulen eller på huden. Er afstanden derimod kortere, kan der opstå sår på huden eller slimhinden i maven. Det er meget vigtigt, at huden omkring sonden bliver renset hver dag. Huden renses med vand og uparfumeret sæbe. Fikseringspladen løftes let, og området gøres rent og tørres efter med en vatpind eller gaze. Hvis det begynder at væske fra indstikskanalen, eller kommer der tegn på betændelse fx rødme, hævelse, feber eller smerter, bør du kontakte en læge. På sonden er markeret, hvor fikseringspladen slutter, denne markering kaldes længdemarkering og sikrer, at sonden ligger rigtigt. Hver dag skal sondens beliggenhed ved længdemarkeringen kontrolleres. Du kan bruge en vandfast spritpen, hvis markeringen skal friskes op. Hvis sonden falder ud, skal du straks kontakte din læge eller 1813. 48 timer efter du har fået anlagt en mavesonde, kan du gå i brusebad.

Pleje af PEG sonden efter 14 dage

14 dage efter du har fået anlagt mavesonden, er kanalen ind til din mavesæk etableret, og det betyder, at pladen kan løsnes i forbindelse med den daglige vask, pleje og observation af huden. Start med at vaske hænder. Kontroller området omkring sonden for tegn på lækage, irritation, rødme eller ømhed, og at sonden kan bevæges ind og ud af maven. Rens huden med en saltvandsopløsning eller et andet desinficerende middel. Start tættest på sonden og arbejd udad. Tør forsigtigt området. Skub sonden 2 cm ind i kanalen og drej den en omgang (360 grader), og træk derefter sonden på plads ved længdemarkeringen. Fiksér derefter pladen igen, så der er 2-5 mm mellem huden og fikseringspladen. Det er vigtigt, at sonden drejes dagligt for at undgå, at den indvendige fikseringsplade gror fast i mavesækken. Efter dette tidspunkt er det muligt at tage karbad, bade i svømmebassin eller havet, såfremt du ikke er i immundæmpende behandling. Har du en sonde med ballon, skal den tjekkes en gang om ugen for at sikre, at der er tilstrækkeligt med vand i ballonen.

Sondemad

Sondemad består af de næringsstoffer, din krop skal bruge, og det kan gives alene eller som supplement til det, du spiser.

Hvorfor kan sondemad være en god løsning?

Hvis du er syg og taber dig, mister du ikke kun fedtvæv, men også muskelvæv, som har stor betydning for din evne til at genopbygge kroppen. Vægttabet kan påvirke dit velbefindende, humør, kondition, koncentrationsevne og øge risikoen for infektioner. Det kan også medføre øget træthed og gøre det sværere at genvinde kræfterne.

Hvordan tages sondemaden?

Sondemaden kan enten gives via en sprøjte eller en pumpe i et ernæringssæt. Den vil typisk gives som adskilte måltider fx 5 gange om dagen, i ernæringsmappen kan du se din individuelle plan. I sonden kan du også tage medicin og vand. Du kan enten selv tage sondemaden, eller du kan få hjælp fra hjemmeplejen. Hvis du ønsker dette, kan personalet på afdelingen hjælpe dig med at etablere kontakt til hjemmeplejen i din kommune. Sammen med hjemmeplejen beslutter I, hvilke tidspunkter du skal have sondemad. Mens du får sondemad og mindst en halv time efter, skal overkroppen være hævet 45 grader, dvs., du skal sidde op eller ligge med hævet hovedgærde.

Skyl af sonden

Før og efter du tager et sondemåltid, skal sonden skylles ren med vand. På din plan kan du se, hvor meget du skal skylle med og om, du skal tage ekstra væske i sonden for at dække dit væskebehov.

Sondemad via sprøjte

Fordelen ved at tage sondemaden via sprøjte er, at du kan gøre det hvor som helst. Ulempen er, at sondemaden kan sprøjtes for hurtigt i maven, hvilket kan give ubehag som koldsved, diarré, kvalme og opkastningsfornemmelse. Et måltid med sprøjte skal gives over mindst 20 minutter. Når du tager hul på en ny pose sondemad, skal du bruge en bolusadaptor for at trække maden op i en sprøjte. Mellem sondemåltiderne skal sondemaden opbevares i køleskab, og inden du tager et nyt måltid, skal den opvarmes til stuetemperatur, for ellers kan det være ubehageligt at få i maven eller give diarré. Sondemaden kan holde sig i 24 timer, efter posen er taget i brug.

Vejledning til sondemad via sprøjte

  • Vask altid hænder før du går i gang med at tage sondemad
  • Aspirer på sonden ved at suge lidt mavesaft gennem sonden med en sprøjte – voksne må højst have 200 ml aspirat, aspiratet skal gives tilbage i maven
  • Skyl sonden med vand, mængden kan du finde på planen
  • Sondemaden skal have stuetemperatur, når du tager den
  • Den mængde sondemad, du skal have (se plan), trækkes op i en sprøjte
  • Sondemaden gives over 20 minutter, eller hvad der er angivet på din plan.
  • Sonden skylles med den anbefalede mængde vand efter sondemaden.
Dette skal du bruge til sondemad via sprøjte. Foto: Anders Rasmussen

Sondemad via pumpe

Fordelen ved at tage sondemaden via en pumpe er, at du har hænderne fri, mens pumpen sørger for, at sondemaden kommer i din mave. En anden fordel er, at sondemaden kan gives langsomt. Ulempen er, at du er nødt til at være ved pumpen, når du skal have sondemaden. Pumpen lånes via diverse firmaer, og der laves en kontrakt mellem dig og firmaet. Pumpen skal monteres på et dropstativ, som du enten får udleveret fra hospitalet eller din kommune. Når du tager hul på en ny pose sondemad, skal den kobles til et ernæringssæt. Sondemaden kan holde sig i 24 timer ved stuetemperatur, efter den er koblet til ernæringssættet, dvs. den skal IKKE på køl mellem måltiderne. Ernæringssættet skal skiftes dagligt. Sondemaden bør ikke gives med over 400 ml/ time medmindre andet er aftalt. Hvis du er ude af huset, kan du tage et eller flere sondemåltider via sprøjte.

Dette skal du bruge til sondemad via pumpe. Foto: Anders Rasmussen

Vejledning til sondemad via pumpe

  • Vask altid hænder før du går i gang med at tage sondemad.
  • Aspirer på sonden ved at suge lidt mavesaft gennem sonden med en sprøjte - voksne må højst have 200 ml aspirat, aspiratet skal gives tilbage i maven.
  • Skyl sonden med vand, mængden kan du finde på planen.
  • Posen med sondemad og ernæringssættet samles.
  • Hæng posen på dropstativet.
  • Placér ernæringssættet i pumpen og indstil pumpen efter brugsanvisningen til den rette mængde sondemad og indløbshastighed – se plan.
  • Forbind ernæringssættet med sonden (ikke for stramt) og start pumpen.
  • Når måltidet er slut, skal du slukke for pumpen og skille rnæringssættet fra sonden.
  • Skyl sonden med den anbefalede mængde vand.

Medicin

Medicin skal gives i sonden. Medicinen må aldrig blandes i sondemaden. Det vil være en fordel, at medicinen er flydende fx mikstur eller brusetabletter. Nogle, men ikke alle tabletter, kan knuses fint og blandes med vand. Du kan aftale med afdelingens personale, hvilken medicin du kan tage i sonden og hvordan. Sonden skal altid skylles med 20 ml vand, efter du har taget medicin for at undgå, at den stopper til.

Hvor længe skal du have sondemad?

Hvor længe du skal have sondemad afhænger af, om du bliver i stand til at spise.

Din vægt

For at vurdere om du får den rette mængde sondemad, anbefaler vi, at du vejer dig en gang om ugen. Har du tabt dig mere end to kg eller taget mere end to kg på, bør du tale med din hjemmesygeplejerske, diætist eller læge.

Tør i munden

Når du ikke spiser og drikker som sædvanligt, bliver der dannet mindre spyt, og munden føles derfor mere tør. Spyt beskytter mod bakterier og svamp i munden, og derfor er det meget vigtigt, at du børster tænder morgen og aften. Du kan bruge læbepomade i løbet af dagen for at fugte. Der findes ligeledes midler mod mundtørhed. Du kan tale med afdelingens personale, hjemmeplejen eller din tandlæge, hvis du har brug for yderligere vejledning.

Justering af sondeplan

Hvis der er behov for at justere ernæringsplanen, kan du eller hjemmeplejen kontakte diætisten på hospitalet eller i kommunen.

Opbevaring

Poserne med sondemad er stemplet med en holdbarhedsdato, og de kan uåbnet opbevares ved stuetemperatur dog max. 25 grader. De tåler ikke at blive opbevaret i direkte sollys.

Gang i maven?

Det er vigtigt, at du har gang i maven men hverken for meget eller for lidt. Bliver du forstoppet, kan der være en eller flere årsager, fx at du indtager for lidt væske, får for få fibre eller for lidt motion. Det kan også være en bivirkning til medicin. Får du diarré*, kan det skyldes, at sondemaden tages for hurtigt, at ernæringssættet har været brugt for længe og skal skiftes, eller at sondemaden er for kold, når den indtages. Diarré kan også skyldes medicin, eller at du ikke kan tåle den sondemad, du får. Kontakt diætisten eller din læge hvis du har brug for hjælp.

*Definition på diarré: mere end tre afføringer af tynd konsistens pr. døgn.

Hvad gør jeg hvis…

Det er altid vigtigt, at du kontakter din hjemmesygeplejerske, diætist eller læge, hvis der opstår problemer med sonden eller sondemaden, du ikke selv kan løse. Nedenfor finder du vejledninger ved hyppigt forekommende spørgsmål.

… Sonden bliver snavset

Du kan vaske sonden udvendigt med vand og almindelig sæbe, fx når du er i brusebad.

… Der siver sekret ud på huden

Sonden ”trækkes tot”, dvs. det skal sikres, at der er 2-5 mm mellem huden og den udvendige fikseringsplade. Hvis det er indhold fra mavesækken, der siver ud, kan huden smøres med en vandskyende salve. Har du mistanke om, at det er pus fra betændelse, der siver ud, skal du kontakte lægen.

… Sonden stopper til

Prøv at presse 20-30 ml vand gennem sonden, brug gerne en lille sprøjte på 10 eller 20 ml fordi trykket dermed bliver større. Virker det ikke, kan du sprøjte 5-10 ml dansk vand, cola eller ananasjuice i sonden, og lade det virke i en times tid, inden du igen prøver at skylle vand gennem sonden. Fungerer sonden fortsat ikke, skal du kontakte hjemmeplejen, diætisten eller lægen. Måske trænger sonden til at blive skiftet. Indfør ALDRIG fremmedlegemer i sonden da disse kan beskadige mavesækken.

… Ernæringssættet ikke kan skilles fra sonden

Brug to små tænger til at skille ernæringssættet fra sonden. Undlad efterfølgende at stramme ”koblingen” for hårdt.

… Sonden er revet løs eller faldet ud

Et host, en pludselig bevægelse eller et hårdt træk i sonden kan få den til at rive sig løs. Afbryd sondeernæringen! En PEG sonde må aldrig presses på plads igen. Kontakt din kontaktperson eller 1813 hurtigst muligt.

… Jeg får kvalme, opkastning eller diarré

Kvalme, opkastning og diarré skyldes ofte, at sondemaden tages for hurtigt, er for kold eller i for store portioner. Prøv at ændre på temperaturen, hastigheden sondemaden gives med eller på størrelsen af portionerne. Vedvarende kvalme og opkastning kan i nogle tilfælde være en bivirkning til medicin, tal derfor med afdelingen eller din læge hvis du oplever dette. Hvis du får voldsom diarré, kvalme, opkast og/ eller feber skal du altid kontakte afdelingen, din læge eller 1813.

Referencer

VIP: Region Hovedstaden: Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne, alder 16 år eller ældre). 2019.

VIP: Region Hovedstaden: Akut og kronisk diarré, udredning og behandling af. 2020.

VIP: Nordsjællands hospital: Perkutan Endoskopisk Gastrostomi sondebehandling og pleje (voksne) kirurgisk afdeling, bilag: Sygepleje til patienter med PEG sonde.

Nutricia patientpjece: Støtte til sondeernæring i hjemmet – information og vejledning i brug af sondeernæring. 2018.

Nutricia Produktguide: Ernæringsterapi til voksne. 2019.

Redaktør