småtspisende, Småt der gør godt - kostråd til dig der er

I denne patientinformation kan patienter læse nogle gode råd om at få mere energi og protein gennem mad. I patientinformationen er der desuden råd om kvalme og madlyst, og en opfordring om at spise flere måltider om dagen.

Foto: Colourbox

Din krop har et øget behov

Når du er syg eller har en kronisk sygdom, har din krop et øget behov for energi og protein.  Det kan være på grund af feber, infektion, operationer, kemoterapi m.m. der gør, at kroppen skal bruge mere brændstof til at bekæmpe sygdom.

Du har måske madlede, kvalme, opkast eller diaré og har derfor ikke den samme appetit som normalt. Derfor skal din mad og drikke være ekstra fyldt med energi og protein.

 

Energi er kroppens brændstof. Hvis der ikke tilføres nok energi,

vil du tabe dig i vægt.

 

Energi kommer fra de fire næringsstoffer; fedt, kulhydrat, protein og alkohol.
Du får derfor energi fra stort set alt mad og drikke. Energi betegnes i denne pjece som kilojoule (kJ) men kan omregnes til kalorier (kcal) ved at dividere med
4,2.

Fedt indeholder dobbelt så meget energi som kulhydrater og proteiner

Energibehov

Dit energibehov skal dækkes, for at du opretholder din vægt. Hvis du skal tage på i vægt, bør du indtage mere energi end det, din krop forbruger i løbet af et døgn.

Dit behov for energi er ca.____________kJ /________________kcal

 

Protein

Protein er kroppens byggestene og er derfor livsnødvendig. Når du er syg og skal bekæmpe sygdom, har din krop en øget omsætning af protein. Hvis du har tabt dig i vægt, har din krop sandsynligvis også tabt noget af sin muskel- og  cellemasse, som skal genopbygges.

Dit behov for protein er ca.____________g

 

MEN kroppen kan kun bruge proteinerne til at opbygge væv, hvis der er  overskud af energi. Særligt vores hjerne og nervesystem er afhængig af sukker, så selvom du bør spise en fed og proteinrig mad, skal den også indeholde mange kulhydrater, da det er det næringsstof kroppen har lettest ved at  omsætte til energi.

Der er bl.a. kulhydrater i frugter, grøntsager, kartofler, brød, ris, pasta og gryn samt i sukkerholdige fødevarer som slik, kage, is m. m.
Herfra bør du vælge de produkter, der indeholder mest energi.

Kulhydrater er kroppens foretrukne energikilde. Hvis der ikke

tilføres kulhydrater, omdanner kroppen proteinerne fra 

muskler og væv til kulhydrater.

God råd til mere energi og protein i din mad

  • Spis lidt brød og gryn. Tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk med en smørklat og sukker ovenpå.

  • Spis lidt frugt og grønt hver dag. Fx i form af stuvede grønsager eller grøntsagsmos af friske eller frosne grøntsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med piskefløde.

  • Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør/pasteuriserede æg eller pasta vendt i pesto med parmesanost eller svits de kogte ris i god olie.

  • Brug smør, margarine og olie. Fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug dressinger af olie og eddike og cremefraiche. Spis ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i form af fiskesalater, tun i olie o. lign. Pynt gerne med mayonnaise eller remoulade.

  • Vælg mælkeprodukter og ost med et højt indhold af fedt. 45+ ost i tykke skiver, skimmeloste og forskellige fede dessertoste. Piskefløde, cremefraiche og flødeost i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Spis gerne flødeis og koldskål med fløde. Drik gerne drikkeyoghurt og  kakaomælk af sødmælk.

  • Spis rigeligt kød og pålæg. Lav gerne retter med fars og æg, da det typisk er nemmere at tygge end helt kød, og så glider det også bedre ned.

  • Spis gerne kiks, chokolade, kager, fromage, budding, is og lignende desserter samt koldskål og kakao.

  • Drik energi- og proteinrige drikkevarer som fx proteinrige drikke, mælk, koldskål, kakaomælk, juice, saft med sukker.

Billede af dessertchokolade
Foto: Colourbox

Flere måltider om dagen

Du anbefales at spise 6-8 små måltider over dagen. Hvis appetitten er meget lille eller helt forsvundet, kan det være en god idé at sætte faste klokkeslæt
på måltiderne, ellers er det let at glemme at spise. Manglende indtag af mad fremmer endnu mere madlede og appetitløshed. 

Kvalme og madlyst

Hvis du har meget kvalme, så spørg din læge eller sygeplejerske, om du kan få noget kvalmestillende medicin som du kan tage inden måltidet.

Det er også vigtigt at forsøge at gøre måltidet så appetitligt som muligt, så vær opmærksom på, hvad der fremmer din appetit. Det kan fx være en fin serviet, et lys på bordet, lidt krydderurter som grønt drys på maden, at lufte ud inden
du skal spise, at spise sammen med andre eller være underholdt på anden vis ved fx at læse avis eller se fjernsyn, mens maden spises.

Det er vigtigt at lytte til sin madlyst og prioritere appetit til det mad og drikke,
der giver mest energi. Det kræver måske, at du vender lidt op og ned på vanerne. For nogle kan det det være lettere at spise kold mad til aften end varm, fordi duften af varm mad kan fremkalde kvalme og det er ikke nødvendigt at få varm mad, kold mad kan være lige så godt.

Alt efter hvad dit udgangspunkt er, er det vigtigt at huske, at lidt mad er bedre end ingenting, og at det er bedre at spise to pandekager med is til aftensmad end at sidde og stikke til den varme mad og flytte den rundt på tallerkenen imens familien spiser.

Dagskostforslag

Morgen

  • Havregrød kogt på sødmælk med smørklat og sukker
  • Øllebrød med piskefløde eller flødeskum
  • Franskbrød med smør og ost > 45+
  • Skyr med drys/ farin/ honning/mandler
  • Scrambled eggs med baked beans, cocktailpølser og bacon
  • Sødmælksyoghurt eller ymer med mysli/ymerdrys

Formiddag

  • 1 proteindrik fx Arla Protino citron/vanilje med 3 kammerjunkere
  • 2 Digestive kiks med smør og fed blød ost
  • 1 bæger sød-mælksyoghurt
  • Arla Protino dessertcreme m. æble/kanel
  • 2 marcipanbrød á 25g

Frokost

  • Sandwich af 2 stykker sandwichbrød med smør og pålægssalat (æg-gesalat, hønsesalat, tunsalat o.lign)
  • 2 kvarte rugbrød med smør og pålæg fx æg, ost, leverpostej o.lign Vær rundhåndet med remoulade og mayonnaise
  • 1 portion flødelegeret suppe med kødboller
  • Omelet af 2 æg med piskefløde og revet ost eller/og kødstrimler eller bacon
  • Avocado med rejer, mayonnaise og citron

Eftermiddag

  • 100g risengrød med smørklat og kanelsukker
  • Æblekage/-tærte med creme fraiche eller flødeskum
  • Energitæt is
  • Ostestænger af 50g ost fx cheddar 50+
  • 1 håndfuld (40g) chips

Aften

  • Kartoffelmos med smør/ piskefløde + Kød/fisk som gryderet, farsret eller kødsovs + Grøntsager der er stuvet eller blendet med smør/ fløde
  • Kogt pasta eller 2 små kartofler med flødesovs eller færdigkøbt sovs med fed fisk (laks, makrel, ørred, sild, hellefisk, ål)
  • Omelet eller Risotto med skaldyr
  • Avocado med rejer, mayonnaise og citron eller Rillette af and eller svin
  • Varm flødelegeret suppe eller kold suppe som Gazpacho, ærte- eller agurkesuppe med krydderurte-olie, stenbiderrogn og cremefraiche eller flødeskum

Sen aften

  • 2 henkogte ferskner med 2 spsk. flødeskum eller vaniljecreme
  • 100g frugtgrød med ½ dl piskefløde eller kaffefløde
  • 1½ dl flødeis/ fromage/ mousse pyntet med revet chokolade og hakkede nødder
  • 3 stk. fyldte chokolader eller 1 banan
  • 1 Kinder mælke-snitte eller 2 Danonino

Skal jeg ikke spise grøntsager?

For at få mest muligt energi og protein skal du lade kød/ fisk og kartoffel/ris  fylde det meste af tallerkenen sammen med sovs. Du bør ikke spise dig mæt i alt for mange grøntsager. 

En god måde at ”energiberige” de ellers energifattige grøntsager på er ved fx at svitse dem i noget god olie, eller lave en salat, hvor der tilsættes oliedressing, nødder, kerner, tørrede frugter, ost, oliven m.m. eller fx at lave en grøntsagsmos, gratin eller stuvning, hvor du tilsætter godt med fedtstof.

Mellemmåltider

50% af dit energibehov skal gerne dækkes via mellemmåltider. Når maven ikke kan rumme så meget, er det vigtigt at spise hyppigt. Mellemmåltiderne
kan spille en stor rolle for, om du får dækket dit behov for energi og protein. Spis gerne 3 hovedmåltider og 3-5 mellemmåltider.

Forslag til mellemmåltider

MadvareEnergi i kJProtein i gram
Frisk frugt 100 g245 0-1
Tørrede frugter 30 g3501
Nødder 30 g7755
Chokolade 30g 6701
Lakrids og vingummi 30 g4502
Marcipan pr. 100 g227512
Peanuts 30 g7807
Chips 30 g6702
Flæskesvær 30 g75518
2 digestive kiks med 30 g brieost9908
4 mariekiks med tandsmør (ca 10 g)5901
2 chokoladekiks7202
1 stk. skærekage 60 g9002
4 småkager 40 g8402
Wienerbrød 50 g9502
Flødeskumskage 50 g7101
4 tuckiks / saltkiks2711
Krydderbolle med tandsmør9204
Kransekage 2 stk. 30 g4701
Små romkugler / snøfler 2 stk. 40 g6951

Drikkevarer - drik din energi

Din krop har brug for ca. 2 l væske om dagen, måske mere hvis du har diarré,
opkast eller høj feber.

En cider, juice, øl eller et glas vin til maden kan medvirke til at fremme appetitten. Tjek om du får medicin , hvor du ikke bør drikke alkohol.

 

I det følgende kan du se hvor meget energi og protein, du kan tilføre kroppen via væskeindtaget. 

Næringsindhold i drikkevarer pr. 100 ml
ProduktEnergi i kJProtein i gram
Rød saft1700
Æble/appelsinjuice1800
Grøntsagsjuice2202
Skummetmælk1503,5
Minimælk1583,5
Kærnemælk1533,4
Letmælk2023,5
Sødmælk2703,4
Kakaoskummetmælk2523,6
Kakaoletmælk2953,7
Thiese kakao3755,7
Koldskål2602,8
Arla Protino plus72210,6
Arla Protino standard5455,8

 

Ernæringsdrikke - proteindrikke

Hvilken drik du skal vælge, afhænger af dit behov og dit øvrige indtag af mad og drikke.

Nogle ernæringsdrikke kan dække dit fulde behov for energi, protein samt vitaminer og mineraler og andre fungerer bedst som et tilskud.
 

Foto: Colourbox

Hvis du syntes, ernæringsdrikkene bliver ensformige, eller at smagen ikke er helt, som du ønsker, kan du selv mikse den med forskellige produkter, der gør dem lidt mere interessante. 

Du kan fx prøve følgende:

  • Drikke med chokolade eller kaffesmag kan lunes til max. 60ºC. Du kan optimere smagen ved at tilsætte lidt neskaffé eller lade et stykke god mørk chokolade smelte ned i chokoladedrikken. Tilsæt også gerne en god klat flødeskum på toppen.
  • Drikke med frugt eller vanille er rigtig gode at blende med flødeis, lidt sorbetis eller frosne bær og frugter som en smoothie eller milkshake.
  • Du kan også med fordel fryse drikkene ned, kom dem evt. i isterningposer.
  • Spis ernæringsdrikken sammen med en rigtig god flødeis som en lille isdessert– pyntet med frisk frugt, krymmel, chokoladesovs eller chokoladestykker.
  • Lidt pynt på glasset eller lidt frosne bær eller vindruer i de klare (saftbaserede) drikke kan gøre en stor forskel.

HUSK: Hvis appetitten er lille, er det vigtigt, at
maden ser indbydende ud.

Ernæringsrecept

Hvis du har svært ved at få dækket dit behov for næring ved almindelig mad eller har et særligt øget behov, kan du få drikkene på en ernæringsrecept.
Herved dækker sygesikringen 60% af prisen. Din sygeplejerske, læge eller diætist kan hjælpe dig med at få skrevet recepten og finde ud af hvilke drikke, der er bedst for dig.

Drikkene kan købes på apotekerne eller bestilles direkte hos producenterne,
dog i lidt større partier. 

Giv ikke op fordi du har smagt en ernæringsdrik, du ikke kunne lide, der
er produkter for enhver smag– du skal bare finde dem, der passer bedst til dig. Start med at prøve nogle forskellige smagsvarianter og måske fra forskellige
firmaer, så kan du efterfølgende bestille en kasse med din yndlingssmag.

Husk dog, at blive ved med at smage nye smage og varier, så du ikke
bliver træt af dine favoritter.

Redaktør