Når du har kræft, er dit behov for protein øget. Anbefalingerne for dit daglige indtag af protein ligger mellem 1,2-1,5 g pr. kg, du vejer. Dette er en vejledning til patienter og pårørende med eksempler på madvarer med højt indhold af protein samt eksempler på ernæringsprodukter.
Morgenmad med proteiner
Morgenmad: Hver madvare indeholder 10g protein. Billedet viser3 dl mælk | 1 dl skyr | 3 dl sødmælksyoghurt |
75g havregryn | 80g æg | 40g cheddarost 50+ |
Frokost med proteiner
Frokost: hver madvare indeholder 10g protein. Billedet viser3 dl mælk | 160g rugbrød | 40g tun |
60g rejer | 50g røget laks | 90g hytteost |
40g ost 45+ | 80g æg | 50g roastbeef |
Aftensmad med proteiner
Aftensmad: Hver madvare indeholder 10g protein. Billedet viser500g kartofler | 50g laks | 50g kylling |
50g oksekød | 50g kalkun | 140g kikærter (kogte) |
120g kidneybønner (kogte) | | |
Mellemmåltid med proteiner
Mellemmåltider: Hver madvare indeholder 10g protein. Billedet viser3 dl mælk | 1 dl Nutridrink compact | 100g marcipanbrød |
50g mandler | 20g flæskesvær | 40g cheddarost 50+ |
Adosan
Kan købes på apoteket, i Matas eller på nettet. Eksempel på alternative proteinkilder
Adosan laver proteintilskud i pulverform og flydende form. Adosan højprotein pulver fås i breve á 10g protein og i en større bøtte. Det flydende proteintilskud hedder Adosan P-boost, og kommer i en lille flaske på 50 ml. Flasken indeholder 27,5g protein, 20 ml af denne skal blandes i 120 ml mad/drikke. Begge er smagsneutrale og kan tilsættes flydende mad, både koldt og varmt fx øllebrød, havregrød, supper og alle slags mælk og mælkeprodukter.
Alternative proteinkilder
Eksempel på alternative proteinkilder:
- Nutridrink Compact protein 125 ml indeholder 18g protein.
- Fresubin 2 kcal drik 200 ml indeholder 20g protein.
- Resource Addera Plus 200 ml indeholder 8g protein.
Ovenstående drikke kan købes på apoteket. Grøn ernæringsrecept giver 60 % i tilskud.
- Arla’s protino 125 ml indeholder 14g protein.
- Arla’s protino dessert 80g indeholder ca. 6 g protein. Ovenstående kan købes i de fleste supermarkeder fx Meny, Kvickly, Føtex, Bilka, Super Brugsen og på nemlig.com
Fysisk aktivitet
Når du har kræft, er det vigtigt, at du er så fysisk aktiv, som du kan. Det kan fx være, at du går en daglig tur eller styrketræner. Kombinationen af at du spiser og drikker tilstrækkeligt med proteiner og er fysisk aktiv giver din krop de bedste betingelser for at bevare muskelmasse og dermed funktionsevne.