Information og træningsguide
Du har fået foretaget en kikkeroperation af dit knæ. I nogle tilfælde laver man kikkert-operation for at stille en præcis diagnose. I andre tilfælde er hensigten at fjerne eller reparere noget inde i leddet. Man kan fx fjerne ledmus, fjerne irriteret ledslimhinde, fjerne ødelagt meniskvæv, sy menisken og glatte ødelagt brusk.
Ved operationen laves typisk 2-3 stk., 1 cm store huller i huden. Gennem disse føres en 5 mm tyk kikkert ind i knæleddet, og ved hjælp af et lille kamera monteret for enden af kikkerten kan kirurgen nu se overalt indvendigt i knæet på en tv-skærm og derved foretage operationen. Ledmus eller små revner i menisk eller brusk fjernes. Ved større meniskskade kan denne i nogle tilfælde blive syet.
Undgå hævelse
Du kan modvirke hævelse ved at sidde eller ligge med knæet oppe. Vip ofte med foden hver time i de første dage. Hvis knæet hæver meget, er det vigtigt, at du placerer det over hjertehøjde.
Arbejde
Tidspunkt for at genoptage erhvervsarbejde afhænger af arbejdets art, men en periode til heling og restitution må forventes i alle tilfælde.
Sport
Du kan stille og roligt begynde at dyrke sport, når smerter og hævelse er aftaget. Du må dog regne med, at der går længere tid, før du er i stand til at dyrke kontaktsport.
Cykling
Du må cykle, når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven. Du skal have fuld kontrol over pedalerne, og du skal kunne lave en katastrofeopbremsning. Vi anbefaler, at du starter træningen på en motionscykel.
Bilkørsel
Du må køre bil, når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven. Du skal have fuld kontrol over pedalskift og kunne lave katastrofeopbremsning. Tjek altid med dit forsikringsselskab, om de har særlige regler.
Træning
Træningen starter hurtigst muligt efter operationen. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bruge det opererede ben. Det er vigtigt, at du selv deltager aktivt i din træning. Dagen efter operationen starter den bevægetræning, du skal lave flere gange hver dag. Træningen må gerne medføre ømme og trætte muskler. Opstår der smerter under træningen, skal den gerne aftage efter et par timer.
Træningsøvelser liggende
Det er vigtigt at du er aktiv, når du ligger i sengen. Bevæg dig, skift stilling og lav dine øvelser. Det hjælper dig til at komme hurtigt i gang.
Øvelse 1: Venepumpe Lig på ryggen med strakte ben. Vip dine fødder helt op og helt ned.
Øvelse 2: Muskelstyrke i lårene. Lig på ryggen med strakte ben. Spænd og pres knæet ned mod madrassen. Hold spændingen og tæl langsomt til 10.
Øvelse 3: Bevægelighed i hofte og knæ Lig på ryggen. Bøj det opererede ben op mod maven. Gør det i et roligt tempo ved at lade hælen glide på underlaget (brug evt. en plastikpose under foden). Stræk efterfølgende benet igen.
Træningsøvelser siddende
Øvelse 4: Bevægelig af knæet Sid i en stol med armlæn med en klud under foden. Glid foden frem og tilbage på gulvet.
Øvelse 5: Bevægelighed af knæet Sid på en stol med armlæn. Ryk frem på kanten af stolen. Læn overkroppen lidt frem over strakt ben og pres ned på det opererede knæ • Du skal mærke en stramning i knæhaserne og bag på låret.
Øvelse 6: Muskelstyrke og balance Sid på en stol med armlæn. Ryk frem på stolen og læn overkroppen lidt frem over knæene. Rejs dig op, brug evt. armlænene. Sæt dig ned igen ved at støtte dig til armlænene.
Øvelse 7: Muskelstyrke i benene Støt dig evt. til sengegavlen eller et bord. Stå med vægten på det raske ben, hold ryggen ret. Gå langsomt ned i knæ og op igen.
Øvelse 8: Stabilitetstræning af knæet (VMO). Stå med rask side til en væg og stå på træningsbenet med en lille bøjning i knæet. Løft det raske ben og bøj det let mens du presser knæet ind mod væggen. Spænd balderne og hold stillingen så længe du kan.
Øvelse 9: Muskelstyrke i benene Stå med det opererede ben på en skammel eller et trappetrin. Bøj i knæet ved at presse kroppen frem. Før kroppen tilbage og stræk knæet.
Gang med 2 stokke med støtte på træningsbenet
Brug stokke til at aflaste dit opererede ben. Begge stokke føres frem på i en bevægelse. Placer efterfølgende det opererede ben imellem stokkene. Før nu det raske ben frem lidt foran det opererede ben Når du bliver mere sikkert gående skifter du til krydsgang.
Gang med 1 stok - Hold stokken i hånden på rask side. Sæt stokken og træningsbenet frem samtidig. Før derefter det raske ben frem, så skridtene bliver lige lange.
Trappegang med stokke
Tag begge stokke i samme hånd. Den frie hånd på gelænderet. Op ad trappe. Det raske ben først, op ad trappen.
Ned ad trappe. Det opererede ben først, ned ad trappen.
Arvæv
Arvævet modner over ca. et år, afhængig af størrelse og form, men det forsvinder ikke.
Formål med øvelser
- Øget bevægelighed af arvævet.
- Bedre blodgennemstrømning og mindske smerter..
Gode råd
Pas på solen. Dæk arret til med plaster, eller brug solcreme med høj faktor, i det første år efter operationen, for at beskytte den sarte hud. Gnid, børst rul eller bank let hen over området med forskellige materialer f.eks. en vaskeklud eller en børste. Du skal vælge en struktur, der er irriterende men ikke smertefuld.
Øvelse 1
Placer en finger på hver side af arret og skub det fra side til side, som et ”Z” gør dette 10 gange á 5 sekunders varighed.
Øvelse 1
Placer en finger på hver side af arret og skub det fra side til side, som et ”Z” gør dette 10 gange á 5 sekunders varighed.
Øvelse 2
Placer 2 fingre på arret og træk dem fra hinanden i arrets længderetning gør dette 10 gange á 5 sekunders varighed.
Udspændingsøvelser
Øvelserne udføres 3 til 4 gange dagligt. Det er vigtigt at du i de første 2-3 måneder, indtil arret er helet op, er blid, så du ikke ødelægger helingen.