børn med lille appetit, Mad til

Denne patientinformation henvender sig til forældre, hvis børn oplever en mindre appetit. Herunder syge børns ernæring. Patientinformationen kommer blandt andet ind på ting der kan hjælpe, når børn mister appetitten, har kvalme eller forstoppelse. Med i informationen er opskrifter og illustrationer.

Indledning

Mange børn med alvorlige og/eller kroniske sygdomme mister i perioder appetitten. Der kan være mange årsager hertil f.eks. kvalme, utilpashed og bivirkninger ved medicinsk behandling. Når et barn er utrygt ved hospitalsindlæggelser og undersøgelser, kan appetitten også være påvirket. Mad kan pludselig smage og lugte anderledes, og mange børn kan få kvalme ved lugten af mad.


Hvis dit barn spiser utilstrækkeligt i en længere periode, kommer det i en dårlig ernæringstilstand og taber sig i vægt, bliver træt, og modstandskraften mod sygdommen nedsættes. Det er derfor vigtigt at sørge for, at barnet i disse perioder får så meget at spise som muligt. Man opnår dog ikke meget ved at presse barnet, snarere tværtimod. I stedet har det ofte god effekt at servere det, barnet har lyst til, servere mindre, men flere måltider i løbet af dagen og samtidig forsøge at sikre, at det barnet spiser, indeholder så meget energi som muligt.


Denne brochure giver dig nogle forslag til, hvad du i forskellige situationer kan tilbyde dit barn. De bygger på erfaringer fra mange års arbejde på Rigshospitalet. Forslagene vil ikke være dækkende for alle børn i alle situationer – nogle kan du bruge direkte, andre kan måske være en inspiration for dig. Det er dig, der kender dit barns behov, vaner og lyster.
Hvis du har problemer med at få dit barn til at spise, eller hvis dit barn taber i vægt, kan du få individuel rådgivning af hospitalets diætister.

Foto: Colourbox

Om kostrådene til børn med lille appetit

I denne pjece har vi samlet en række gode råd til børn med lille appetit. Når appetitten er lille kan det være svært, at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, da disse er lavet til raske børn.

En kost, som lever op til anbefalingerne, fylder og mætter meget, og selv raske børn skal spise ret store mængder mad for at få dækket deres energibehov. Når syge børn ofte ikke har stor appetit, bør de spise en kost, som tilgodeser, at de kan få dækket deres energibehov gennem den mængde mad, som de spiser. Derfor er de kostråd, som vi her anbefaler, lidt anderledes end de råd, som gælder for raske børn.

Når det kniber med appetitten

Når det kniber med dit barns appetit, er der god grund til at gøre noget ekstra ud af maden og den gode stemning ved måltidet.

Mad er mere end bare mad

Det at spise drejer sig i lige så høj grad om socialt samvær, tryghed og hygge, som det drejer sig om at få dækket energibehovet. Selvom dit barns appetit og lyst til mad i perioder er meget lille, er det vigtigt, at dit barn fortsat forbinder det at spise med noget positivt, rart og trygt.

Gør måltidet til en hyggestund

Stemningen ved måltidet kan nemt påvirke appetitten, og det er derfor en god idé at skabe hygge og ro, når dit barn skal spise. Samtidig er det også en god idé at spise sammen med dit barn, da dette også kan være med til at skabe hygge og ro om måltidet.
Det er også vigtigt, at barnet ikke presses til at spise, da det ofte medfører, at barnet helt mister lysten til mad.

Hjælp appetitten på vej

Det kan også have en positiv effekt på appetitten, hvis dit barn er med til at lave mad, dække bord eller blot vælge dagens menu. Frisk luft og bevægelse kan også hjælpe appetitten på vej.

Hygge og ro omkring måltiderne stimulerer appetitten

Hvis appetitten helt er forsvundet

Når dit barn har det skidt og slet ikke har lyst til mad, kan det være meget vanskeligt at motivere det til at spise. Barnet kan ikke sige, hvad det eventuelt kunne have lyst til, og bliver endnu mere appetitløst, hvis du kommer med en masse forslag. Det kan i en sådan situation være en god idé, hvis du prøver at servere en lille portion af den mad, som du ved, at dit barn plejer at være glad for.

Ting, der kan hjælpe, når appetitten er væk:

  • Server maden i små portioner
  • Lad barnet spise umiddelbart efter søvn/hvile, da det ofte er på dette tidspunkt, at barnet er mest sulten
  • Frisk munden op med tandbørstning
  • Vær opmærksom på, at en hyggelig stemning ved måltidet øger appetitten
  • Sørg for, at dit barn sidder godt og har god tid til at spise
  • Lad barnet slappe af efter maden – læs evt. en historie
  • Lad barnet sidde oprejst efter måltidet

Kvalme

I forbindelse med dit barns behandling vil det måske få behandling mod kvalme. En optimal kvalmebehandling er en forudsætning for, at dit barn kan spise. Børn, der har kvalme, spiser ikke.
Når dit barn har kvalme, kan det være en god idé at tilbyde:

  • Syrlige drikke, f.eks. æblejuice
  • ”Syrligt slik” f.eks. syrlige bolsjer eller vingummi med frugtsmag
  • Sodavand, specielt cola kan dæmpe kvalmen
  • ”Neutral” mad som risengrød, spaghetti, ris, kartoffelmos, pandekager, æbleskiver og surmælksprodukter.

Hvis lugten af varm mad giver dit barn kvalme, så server kold mad i stedet
Forstoppelse


Hvis dit barn har forstoppelse så prøv at tilbyde følgende:

 

  • Surmælksprodukter med gavnlige mælkesyrebakterier
  • Udbløde svesker og sveskejuice
  • Grøntsager og frugt for at give tilstrækkeligt med fibre.

Forstoppelse kan være en bivirkning til behandling. Movicol og anden medicin kan være nødvendig for at afhjælpe forstoppelsen. Tal også med en læge eller sygeplejerske om problemet.

Bevægelse


Sørg for at dit barn drikker og bevæger sig mest mulig.

Foto: Colourbox

Syge børns ernæring

Børn har forskellige energibehov afhængig af deres alder, køn, vægt og fysiske aktivitet – også når de er syge.

Energi (kalorier)

Energien fra mad er kroppens brændstof, og den findes i de energigivende næringsstoffer protein, fedt og kulhydrat.

Syge børns energibehov

Det er vigtigt, at dit barn får dækket sit energibehov under sygdom. Nogle sygdomme kan medføre, at barnet har et øget behov for energi, og har et barn først tabt noget af sin kropsvægt, skal det bruge ekstra energi til at tage på igen.
Det er vigtigt at dit barn får dækket sit energibehov under sygdom

Proteiner

Proteiner er vigtige næringsstoffer, fordi de fungerer som byggemateriale i kroppen, og er særligt vigtige under sygdom. Proteiner findes i de fleste madvarer, men især i kød, fisk, mælk og ost. Hvis dit barn lever vegetarisk, er bønner, linser, kikærter, peanutbutter og nødder gode proteinkilder.
Hvis børn får tilstrækkelig energi gennem kosten, får de næsten altid også protein nok. Derfor skal syge børn først og fremmest have dækket deres energibehov. Hvis det ikke dækkes, vil kroppen ikke kunne udnytte proteinerne, da den så vil bruge proteinerne som energi i stedet for.
Hvis dit barn får tilstrækkelig energi gennem kosten vil proteinbehovet næsten altid være dækket

Kan børn få for lidt protein?

Hvis et barns kost er meget ensidig og mest består af proteinfattige madvarer som f.eks. frugt og grøntsager, kan proteinindtaget blive for lavt. Der bør derfor indgå nogle af de gode proteinkilder som f.eks. kød, fisk, æg, mælkeprodukter eller linser og bønner i kosten til børn. Dette gælder især for større børn, som ikke spiser nær så meget i forhold til deres vægt som små børn, og derfor også har brug for lidt mere protein gennem kosten.

Foto: Colourbox

Fedt

Fedt er et næringsstof, som hovedsageligt bruges til at forsyne kroppen med energi.

Fedt er den største kilde til energi i kosten, da det giver dobbelt så meget energi pr. gram som kulhydrat og protein.

Når et barn ikke spiser ret meget mad og samtidig har brug for meget energi, er det en god idé, at kosten har et højere indhold af fedt. På den måde kan barnet få mere energi i en mindre mængde mad.

Mættet og umættet fedt

Der findes to hovedtyper af fedt - det mættede og det umættede fedt. Det mættede fedt er det såkaldte ”usunde” fedt, som især findes i f.eks. smør, hårde margariner, kød, ost og fede mælkeprodukter.

Det umættede fedt er det ”sunde” fedt, som især findes i f.eks. olie, bløde margariner, nødder, avocado og fede fisketyper. Når et barns kost har et højere indhold af fedt, er det en god ide, at kosten indeholder meget af det umættede fedt.
Dit barn kan nøjes med mindre mængder mad, hvis kosten har et højere fedtindhold


En daglig vitamin-mineralpille

Det syge barn spiser ofte mindre og måske mere ensidigt end normalt, og derfor anbefaler vi, at alle børn får en børne-vitamin-mineralpille dagligt. På den måde sikres det, at barnet får alle de livsvigtige vitaminer og mineraler, selvom de ikke tilfører noget energi. Pillen skal knuses, hvis barnet er under 1 ½ år. Hvis barnet er under 1 år, skal vitamin-mineraltilskuddet være i dråbeform.
Giv dit syge barn en børne-vitamin-mineralpille hver dag

Foto: Colourbox

Gode råd når dit barn har mistet appetitten

  1. Lad dit barn spise sine livretter. Syge børn spiser mest, hvis de kan spise den mad, som de har lyst til, og på de tidspunkter, hvor lysten melder sig. Det kan være vigtigt for dit barn at få opfyldt sine specielle ønsker til maden

Specielle ønsker

Nogle børn har specielle ønsker, til hvordan de vil spise eller hvad de vil spise. Det kan være at få serveret de forskellige ingredienser hver for sig eller at få bestemte mærker af f.eks. morgenmadsprodukter. Eller måske vil dit barn ikke have nogle bestemte ingredienser som f.eks. løg eller champignon i en madret. Det er en god idé at forsøge at opfylde disse ønsker, for at få dit barn til at spise.

Dit barn spiser mest hvis det kan spise den mad som det allerbedst kan lide.

Bliver maden for usund?

Som forælder kan du være bekymret for, at maden bliver for usund, hvis dit barn selv får lov til at bestemme. Dette kan selvfølgelig være et problem, og den bekymring er naturlig - men i en situation, hvor dit barn har en meget lille appetit, er den bedste mad for dit barn, den mad som bliver spist. Det er desuden erfaringen, at børn sjældent vælger en meget ensidig kost i længere tid ad gangen.

  1. Giv dit barn mange små måltider. Da det kan være vanskeligt for et barn med lille appetit at spise store portioner, har dit barn bedre mulighed for at spise nok, hvis maden bliver serveret som 5-6 måltider i løbet af dagen.

    Småt og indbydende

    Når appetitten er lille, kan en tallerken fyldt med mad virke uoverskuelig. Det kan derfor gøre en stor forskel, at maden serveres appetitligt i små overkommelige portioner. Kom kun lidt på tallerkenen eller lad dit barn øse op selv. Mange børn er glade for at spise af en børnetallerken.
    Dit barn kan spise mere, hvis dagens mad bliver fordelt ud på mange små måltider

    Børnevenlig mad

    • Spaghetti og kødsovs
    • Kyllingelår
    • Pizza
    • Lasagne
    • Burger
    • Frikadeller
    • Kartoffelmos
    • Boller i karry
    • Pølser med brød
    • Risengrød med kanelsukker
    • Jordbærgrød med fløde
    • Pandekager
    • Morgenmadsprodukter, f.eks. Cornflakes eller havregryn

     

    Snacks i løbet af dagen

    Små mellemmåltider og snacks er gode, fordi de kan bidrage til dit barns energiindtag. Det er derfor en god idé, at du ofte tilbyder dit barn små mellemmåltider og sørger for, at der er snacks, som dit barn kan småspise af i løbet af dagen.

    Idéer til snacks og mellemmåltider
     

    • Frugtyoghurt
    • Sodavand
    • Pandekager, vafler og æbleskiver
    • Pølsehorn
    • Rosiner og tørret frugt
    • Pizzasnegle
    • Kiks med smør, nutella, ost m.m.
    • Smoothies
    • Småkager
    • Æggemad, avokado-mad, ostemad m.m.
    • Ostehaps
    • Hvedeboller
    • Frugtstang
    • Chokolade
    • Kage
    • Chips
    • Marcipan
    • Popcorn
    • Kanelgifler
    • Koldskål

    Brug fryseren

    Når dit barn kun spiser lidt ad gangen, kan det være en god idé at fryse maden i små portioner, som kan varmes op, når lysten melder sig. Børn er ofte glade for bagværk, som er meget velegnet til frysning. Bag f.eks. en stor portion boller, pølsehorn eller kanelsnegle og læg dem i fryseren enkeltvis i små fryseposer.

    1. Giv dit barn energirig mad. Børn med lille appetit har bedre mulighed for at spise tilstrækkeligt, hvis den mad, som de spiser, er fyldt med nok kalorier.

    En mindre mængde mad

    Når maden er energirig, indeholder den meget energi i forhold til dens vægt. Hvis energiindholdet pr. gram mad fordobles, betyder det, at dit barn kun behøver at spise en mængde, som fylder det halve.
    Spiser dit barn energirig mad, kan det få mere energi på mindre mængde

    Madvarer med meget energi

    Du kan med fordel vælge madvarer med et højt energiindhold. Da fedt er den mest koncentrerede energikilde, er madvarer med et højt fedtindhold mest energirige. Sukkerholdige madvarer indeholder også meget energi.

    Energirige madvarer

    • Olie og smør
    • Mayonnaise, remoulade og pesto
    • Fede mælkeprodukter som ost, sødmælk, piskefløde og cremefraiche (38 %)
    • Kød som f.eks. pølse bacon, kylling med skind
    • Fede fisk som laks, sild, makrel og tun i olie på dåse
    • Æg, især æggeblomme
    • Kager, flødeis, chokolade og marcipan
    • Tørret frugt, nødder og avokado

    Brug ekstra fedtstof
    Når du laver mad til dit barn, kan du øge energiindholdet ved at tilsætte maden ekstra fedtstof i form af olie, margarine, smør eller fede mælkeprodukter som piskefløde. På den måde opnår du, at hver bid, dit barn spiser, er så energirig som muligt.

    Du kan også tilsætte mere energi ved f.eks. at putte mayonnaise på makrel – eller æggemaden, flødeskum på den varme kakao eller som topping på grød.

    Disse to portioner kartoffelmos har det samme energiindhold:

    Effekten af energiberigelse
    150 g kogte kartofler, rørt med ½ dl skummetmælk
    45 g kogte kartofler, rørt med ½ dl sødmælk, ½ spsk. olie og ½ spsk piskefløde
    1. Lad dit barn drikke sig til mere energi. Mange drikkevarer indeholder energi, og det er ofte lettere for et barn med lille appetit at drikke sig til energi end at spise sig til den.

    Væskebehov

    Børn har brug for meget væske i løbet af en dag. Hvor meget væske dit barn har brug for, er afhængigt af din alder, størrelse, aktivitetsniveau m.m. Når dit barn er syg, kan det have et betydelig større væskebehov end normalt, især hvis det kaster op, har diarré eller feber.

    Dette kan du tale med en læge eller sygeplejerske om.

    Energiholdige drikkevarer

    Dit barn kan drikke sig til meget energi i løbet af en dag, hvis det drikker energiholdige drikkevarer. Vand, light-sodavand og te uden sukker/mælk indeholder ingen energi.

    Hjemmelavede ernæringsdrikke

    Du kan selv lave energidrikke som f.eks. koldskål, milkshake og kakaomælk. Disse kan laves af energirige ingredienser som mælkeprodukter, is, pasteuriserede æggeblommer og sukker.

    Spørg efter den kliniske diætist på afdelingen efter opskrifter på disse drikke.

    Tilskudsdrikke

    Det kan også være, at dit barn vil have glæde af tilskudsdrikke, evt. som mellemmåltid. Tilskudsdrikke er industrielt fremstillede drikke, som har et højt indhold af energi og næringsstoffer. De fås i små plastflasker og er enten saft- eller mælkebaserede. Drikkene findes med smag af f.eks. kakao, vanilje og forskellige frugter. Spørg på afdelingen og lad dit barn prøv forskellige slags.

    Hvis dit barn har behov for tilskudsdrikke derhjemme, får I en grøn recept, der giver 60 % tilskud til prisen.
     

    Foto: Colourbox

    Energitilskudspulver

    Du kan også bruge et energitilskudspulver, kaldet dextrinmaltose, til at berige mad- og drikkevarer – det er særligt velegnet til at energiberige drikkevarer. Dextrinmaltose er et pulver, der giver energi som sukker, men som kun har en meget svag sød smag. Pulveret kan derfor bruges i større mængder end sukker uden at smagen ændres. Snak med den kliniske diætist om anvendelse af dextrinmaltose.
    Prøv dig frem Når du energiberiger maden, skal du tilsætte ingredienserne med forsigtighed. Beriges maden så meget, at den ændrer udseende, smag eller konsistens, går det måske ud over dit barns lyst til at spise den.

    Prøv dig frem med små mængder ad gangen.

    Forslag til energiberigelse af retter

    Kød og fisk

    • Steg kød og fisk i rigeligt fedtstof
    • Panering suger ekstra fedtstof
    • Kylling i ovnen med olie
    • Brug kødsaft fra steg, fars eller lignende til sovs

    Grøntsager

    • Steg grøntsager i rigeligt fedtstof
    • Lav stuvninger med ekstra fedtstof, sødmælk eller piskefløde
    • Servér kogte grøntsager med lidt olie eller smeltet fedtstof

    Gryderetter

    • Svits kød og grøntsager i rigeligt fedtstof

    • Jævn gryderetter med piskefløde, creme fraiche (38 %) eller evt. kokosmælk
    • Bacon beriger gryderetter og giver ekstra smag

    Kartoffelretter

    • Lav kartofler som flødekartofler eller brasede på panden
    • Vend kartofler både i rigeligt olie og steg dem i ovnen
    • Rør kartoffelmos med piskefløde og tilsæt lidt fedtstof og evt. pasteuriserede æggeblommer
    • Bag berigede kartoffelmoskager i ovnen

    Ris og pasta

    • Ved kogning af ris, svits kort risene i olie inden vandet hældes ved
    • Tilsæt en teske fedtstof til kogte ris eller pasta

    Sauce

    • Tilbered brun og lys sauce, karrysauce, bechamelsauce m.m. af en opbagning med rigeligt fedtstof og sødmælk
    • Tilsæt piskefløde eller creme fraiche (38 %) til saucen
    • Anvend rigeligt smør og sødmælk til sauce af breve f.eks. Bearnaise og Hollandaise
    • Tilsæt smørklatter til saucen før servering 
    • Tilsæt olie til tomatsauce f.eks. til pasta eller pizza

    Grød

    • Smør bunden af gryden med fedtstof før kogning af grød
    • Kog grød af ris, mel og korn på sødmælk og evt. lidt piskefløde
    • Server grød med kanelsukker, smørklat, fløde eller syltetøj
    • Server frugtgrød med piskefløde, flødeskum, sødmælk eller creme fraiche (38 %)

    Bagværk

    • Tilsæt ekstra fedtstof til dejen
    • Anvend fede mælkeprodukter som sødmælk, piskefløde og creme fraiche (38 %)
    • Anvend æg eller æggeblomme
    • Tilsæt ekstra fedtstof, chokolade, nødder, rosiner eller reven marcipan ved bagning af f.eks. boller og kage

    Eksempler på dagskost

    Følgende er eksempler på, hvordan en dagskost kan dække syge børns energi- og proteinbehov ved en kost med børnevenlige energirige mad- og drikkevarer.

    Dagskostforslag
    Dagskost til 3-årig drengDagskost til 8-årig pige
    Morgen
    1 dl havregrød kogt på
    sødmælk med ½ tsk. olie og
    1 tsk. kanelsukker
    1 glas æblejuice
     
    Morgen
    1½ dl cornflakes
    med ½ dl sødmælk og
    1 tsk. sukker
    1 glas æblejuice
    Formiddag
    1 frugtstang
    1 glas sødmælk
    Formiddag
    ½ bolle med smør
    og 1 skive ost 45+
    1 glas kakaomælk
    Frokost
    ½ skive rugbrød med margarine,
    makrel i tomat og mayonnaise
    1 ostehaps
    Frokost
    ½ skive rugbrød med margarine
    3 skiver æg og mayonnaise
    1/2 avocado
    1 glas sødmælk
    Eftermiddag
    1 dl yoghurt naturel med1/4 banan
    1 glas appelsinjuice
    Eftermiddag
    1 lille pølsehorn
    Aftensmad
    1 dl kogt pasta med 1 tsk. olie
    og 1½ dl kødsovs
    1 glas sødmælk
    Aftensmad
    1 frikadelle med 1 dl flødekartofler
    og ½ dl ærter
    1 glas sødmælk
    Aften
    3 spsk. rosiner
    1 glas juice
    Aften
    1 frugtstang
    1 glas æblejuice

    Sondemad

    Sondemad kan være en mulighed, hvis dit barn i perioder under behandling har så lidt appetit, at det taber sig i vægt på trods af, at kosten er beriget. Sondemad har i de seneste år gennemgået en stor udvikling og anvendes i dag ofte til børn.
    Det kan være svart at acceptere, at ens barn skal have sondemad, men her er det vigtigt at tænke på det som en del af behandlingen, for at barnet kan komme til kræfter igen. Du vil i så fald opleve, at det er en lettelse for jer alle ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt dit barn får nok at spise, for du ved, at sondemad giver de nødvendige næringsstoffer, og I får energi til at tænke på andre ting.

    Sondemad og måltider

    Hvis dit barn får lagt en sonde, kan det stadig spise og drikke, hvad det har lyst til. Selv om dit barn kun spiser få bidder, er det vigtigt, at det fortsat deltager i familiens måltider. Sondemaden kan enten gives som måltider, dvs. 5-6 gange om dagen, eller man kan lade sondemaden løbe langsomt ned i maven, eksempelvis om natten. Hvilken løsning der vælges afhænger af den enkelte situation. Når dit barn igen begynder at spise, nedtrappes sondemaden, og når barnet spiser tilstrækkeligt, fjernes den.
    Hvis det ikke er muligt for dit barn at spise og drikke tilstrækkeligt, kan sondemad være en god løsning

    Parenteral ernæring

    I nogle tilfælde er det ikke muligt at ernære et barn ved hjælp af en sonde. I disse tilfælde har man en anden måde at give ernæring på kaldet parenteral ernæring. Her gives ernæring i flydende form direkte ind i blodåren.

    Redaktør