Indholdsstof: Goserelin
Zoladex er en GnRH-agonist, en slags hormon der hæmmer æggestokkenes normale hormonproduktion.
Zoladex er en indsprøjtning, som gives i maveskindet.
Det er en lille depottablet på få millimeter, som virker over 4-6 uger. Derefter klinger den af og den normale hormonproduktion genoptages.
Indsprøjtningen gives med henblik på, at gøre slimhinden i livmoderen tynd og smal.
Du kan forvente en blødning 1-2 uger efter indsprøjtningen.
Enkelte oplever bivirkninger i løbet af behandlingen. Det kan være i form af hovedpine, hedeture, brystspænding, humørsvingninger og tørhed i skeden.
Eventuelle bivirkninger forsvinder igen efter 4-6 uger.
Venlig hilsen
Personalet
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling,
Nordsjællands Hospital Tlf. 4829 3701