Vejledning om blærekateter - afklemt uden pose om dagen, åbenstående til pose om natten

Til dig der har fået anlagt et midlertidigt blærekateter som behandling, fordi du har svært ved at lade vandet efter din operation. Her kan du læse om, hvordan du skal håndtere og pleje dit kateter.

Du har fået anlagt et midlertidigt blærekateter som behandling, fordi du har svært ved at lade vandet efter din operation. Her kan du læse om, hvordan du skal håndtere og pleje dit kateter. 

Dit kateter

For at efterligne den naturlige vandladning er dit kateter aflukket med en ”kateterventil” om dagen. 
Om natten tilsluttes en urinpose for at give dig mest mulig nattero.

Hvordan ser kateteret ud?

For at sikre at kateteret ikke falder ud, er det forsynet med en ballon, der er fyldt med vand.

 

Kan kateteret falde ud?

Normalt falder kateteret ikke ud, men et hårdt træk kan få det til at falde ud. Det er smertefuldt, når der er vand i ballonen. For at undgå dette sættes kateterslangen fast på låret med et plaster. 

Om dagen kan en tætsiddende trusse være den bedste løsning til at holde kateterslangen på plads. Du kan eventuelt låne nettrusser i afdelingen.

Hvor ofte skal blæren tømmes?

Blæren skal tømmes, når du føler vandladningstrang eller hver 3. - 4. time. Blæren har bedst af ikke at indeholde mere end 400 ml urin. Det kan derfor være en god idé en gang imellem at måle den urin, du tømmer ud. Du kan låne et målebæger i afdelingen. 

Hvis der gentagne gange er mere end 400 ml urin, skal du tømme lidt oftere. Hvor hurtigt blæren bliver fyldt er afhængig af, hvor meget du drikker. Vi anbefaler, at du drikker cirka 1½ liter i døgnet.

Hvordan foregår vandladning?

Når du skal tømme blæren, står du ved toilettet, åbner kateterventilen og lader urinen løbe ud i toilettet. Studsen aftørres med toiletpapir. Husk håndvask både før og efter du tømmer blæren.

Hvordan tilsluttes natposen? 

 

  • Kateterventillen sprittes af.
  • Den hvide hætte tages af natposeslangen og gemmes.
  • Natposeslangen tilsluttes bundventilen. Berør ikke studsen på natposen (Husk at åbne bundventilen på urinposen på benet).
  • Urinposen bliver siddende på benet.
  • Natposen placeres i en holder, som eventuelt kan hænges på sengen eller et lignende sted. Det er vigtigt, at posen hænger under blæreniveau.

Hvordan tages natposen af? 

 

  • Ventillen lukkes.
  • Natpose og ventil skilles ad.
  • Den hvide hætte sættes på natposens slange.
  • Ventilen aftørres med toiletpapir.
  • Natposen tømmes via bundventilen i toilettet og kasseres med dagrenovationen.
  • Ny natpose hver nat.


Hvordan vasker jeg omkring kateteret?

Brug en engangsvaskeklud, når du vasker kateteret. Vask ved urinrørsåbningen og den øverste del af kateteret, hvor der kan sidde tørre skorper. Vask fra urinrøret og udad. Det kan også gøres i forbindelse med brusebad.
Du behøver kun at vaske dig forneden en gang i døgnet, eventuelt hyppigere hvis der er meget sekret.

Hvilke tegn er der ved blærebetændelse?

Hvis din urin bliver grumset eller ildelugtende, kan det være tegn på blærebetændelse eller irritation i urinvejene. 
Sviende, brændende smerter ved urinrøret, feber, blod i urinen eller smerter i blæren kan også være tegn på blærebetændelse.

Ved disse symptomer eller andre spørgsmål/ problemer kontaktes Afsnit G 0121 telefonisk på telefon 48 29 37 60. 

 

Med venlig hilsen

Personalet, Gynækologisk Afdeling

Redaktør