Tryksår

I denne patientinformation kan patienter læse, at under indlæggelsen kan der opstå tryksår. Der står også, at særligt ældre og sengeliggende er udsatte. Patienter kan læse hvordan man kan undgå tryksår ved at skifte stilling, holde øje med sengens stilling osv.

Hvad kan du og dine pårørende gøre, så vi undgår, at du får tryksår under indlæggelsen?

Hvad er tryksår?

Tryksår kaldes også for liggesår eller siddesår. Et tryksår er et område, hvor huden og/eller det underliggende væv er beskadiget. Tryksår opstår fordi blodforsyningen til huden afklemmes. Det kan opstå alle steder på kroppen, men ses ofte over knoglefremspring f.eks. på hæle, hofter, korsben og siddeknogler samt albuer. De første tegn på tryksår er rødme på huden og ømhed. Det er derfor vigtigt at du fortæller os, hvis du får ondt af at ligge i sengen eller sidde op.

Alle kan få tryksår men særligt ældre og sengeliggende personer er udsatte. Lammelser, afmagring og sygdomme som sukkersyge og åreforkalkning øger risikoen for at få tryksår. Et tryksår kan opstå inden for 2 – 3 timer.

På Nordsjællands Hospital vurderer plejepersonalet dagligt din risiko for at udvikle tryksår. Denne vurdering kan f.eks. medføre, at du får en speciel trykaflastende madras, eller at vi sammen skal sikre at du ofte skifter krops-stilling, f.eks. ved at føre skema over det.

Hvad kan du og dine pårørende selv gøre?

  • Bevæg dig mest muligt, dvs. skifte stilling hyppigt, uanset om du sidder eller ligger
  • Hvis du ikke selv er i stand til at skifte stilling får du hjælp til det, gerne af dine pårørende og ellers vil personalet hjælpe dig
  • Undgå at hælene udsættes for tryk, især når du ligger ned. Det kan f.eks. gøres ved at løfte hælene fra underlaget med en kile eller pude
  • Gør plejepersonalet opmærksom på hvis du mangler hjælpemidler for bedre selv at kunne skifte stilling, f.eks. med en sengesnor eller galge.
  • Når du sidder i en stol, skal dine fødder kunne nå gulvet. Benyt f.eks. en lille skrå skammel under fødderne
  • ”Skift balde” jævnligt når du sidder i stol, f.eks. hver gang du tager din medicin (balde-polka)
  • Sengen skal være indstillet så den aflaster tryk på huden mest muligt. Bed personalet vise dig hvordan du indstiller den med bøjning under knæene; det aflaster både sædeparti og hæle. Rygleje i en vinkel på max 30 grader anbefales især om natten, da trykket hermed nedsættes
  • Underlaget du sidder eller ligger på skal være glat og uden folder. Vær opmærksom på, at du også kan få tryk fra knapper, tykke sømme eller folder i dit tøj. Sko må ikke klemme.
  • Huden skal holdes tør og ren for at være modstandsdygtig. Bed om hjælp hvis du lider af ufrivillig vandladning, eller hvis du opdager en forbinding, der er blevet våd
  • Smerter kan være årsag til at man ikke har lyst til at bevæge sig. Tal med personalet, hvis du har behov for smertestillende medicin
  • Mad og drikke er vigtige elementer for at forebygge tryksår. Hvis du ikke har den store appetit, kan dine pårørende evt. kræse lidt for dig med dine livretter og favoritdrikke. Du kan også supplere sygehusmaden med f.eks. protein-drikke.
Redaktør
Systemkonto