KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Hvis du har fokus på disse fire faktorer i forhold til din livsstil, forbedrer du dine chancer for at få et godt helbred og en høj levealder.
KOST
Ved at spise hyppige, magre og mættende måltider fordelt på 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider kan du holde blodsukkeret i niveau og stofskiftet i gang.
RYGNING
Rygere har generelt forringet sårhårling og større risiko for, at der ved operation opstår hjerte-/lungeproblemer. Ved rygeophør mindskes risikoen for komplikationer ved en operation, Allerede 3 måneder efter et rygestop er dine lunger bedre til at bekæmpe infektioner, og 1-2 år efter rygestoppet er din risiko for en blodprop halveret.
ALKOHOL
Et reduceret alkoholforbrug forbedrer din sårheling, og i forbindelse med en operation forebygger reduktionen komplikationer såsom blødning og infektioner.
MOTION
Fysisk aktivitet styrker dine muskler og dit skelet og forebygger hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk. Derudover bliver immunforsvaret mere effektivt, så du sjældnere bliver syg.