Synkefunktionsundersøgelse

Ved en synkefunktionsundersøgelse føres en tynd slange med et kamera ned i svælget gennem næsen. Man vil blive bedt om at synke forskellige væsker og evt. en kiks. Undersøgelsen varer 20-30 minutter og foretages af en læge og en ergoterapeut..

At have synkevanskeligheder kan betyde, at du oplever problemer med at spise og drikke, det hedder i fagsprog dysfagi. Dysfagi kan forekomme af mange forskellige årsager, undersøgelsen skal hjælpe os med at finde ud af, hvad der ligger til grund for dine vanskeligheder. 

Symptomer på synkevanskeligheder  

  • Du kan opleve at du ofte/eller hver gang du spiser og/eller drikker, får noget galt i halsen, så du kommer til at hoste. 
  • Du kan opleve at stemmen ændrer lyd i forbindelse med indtag af væske/mad
  • Du kan have gentagne lungebetændelser
  • Du kan have uforklarligt vægttab 

Undersøgelsen 

Der er ingen særlige forberedelser du som patient skal foretage, men du må meget gerne tænke over, hvornår du oplever synkevanskeligheder og hvad der evt. udløser dem. Er det fx når du synker, samtidig med at du er ukoncentreret? Er det i forbindelse med alle måltider, eller kun engang i mellem? Eller måske hvis du skal spise noget bestemt? 
Undersøgelsen tager mellem 20 og 30 minutetter. Med til undersøgelsen er en øre-, næse og halslæge og en ergoterapeut. 
Du får en tynd slange ned i svælget via næsen. Slangen har et lille kamera og på en skærm vil vi kunne følge med i, hvordan der ser ud i svælget. Undervejs vil du skulle synke væsker af forskellige tykkelser og måske en kiks for, at vi kan se hvordan der ser ud, når du synker.  
Undersøgelsen vil give os en mulighed for at finde ud af, hvad der ligger til grund for dine vanskeligheder, og om vi kan hjælpe dig med evt. træning eller vejledning. 

Redaktør