Sonde, næse

I denne patientinformation kan patienter og pårørende læse om en sonde og de forskellige typer: via sprøjte og pumpe. I patientinformationen er der også vejledninger og illustrationer.

I dette materiale kan du finde information, råd og vejledning om dagligdagen med sondemad.

Næsesonde. Foto: Anders Rasmussen

Indlæggelse

Under indlæggelsen har du fået lagt en sonde, og en diætist har lavet en ernæringsplan. Ved udskrivelsen har du fået udleveret en ernæringsmappe samt sondemad og udstyr til de første dage. I ernæringsmappen finder du en ernæringsrecept på sondemad og udstyr samt en plan. På planen, kan den sondemad du får, dokumenteres.

Ernæringsrecept

Ernæringsrecepten giver 60% tilskud til sondemaden, de sidste 40% skal du selv betale. Udgifter til sondeudstyr afholdes af region eller kommune. Ernæringsrecepten er gyldig i 6 måneder og skal herefter fornyes hos din egen læge, hvis du fortsat har behov for sondemad. Hvis du fortsat følges af diætisten på hospitalet, da skal du henvende dig dertil. Har du en terminalerklæring, kan du søge om dækning af udgiften til sondemaden.

Levering af sondemad og udstyr

Sondemaden kan købes på apoteket, webapoteket eller forskellige leverandører. I ernæringsmappen kan du se, hvor du evt. med hjælp fra hjemmeplejen, kan bestille mere sondemad og udstyr.

Næsesonde

Den sonde, du har fået, er en næsesonde, der fører sondemaden direkte ned i mavesækken. Sonden er markeret med et tal, så du kan se, hvor langt nede i din mave sonden ligger, det kaldes længdemarkering. Et plaster på næsen holder sonden på plads ved længdemarkeringen. På planen i ernæringsmappen kan du se, ved hvilken længdemarkering, din sonde skal ligge. Sonden kan blive liggende i 4-6 uger, hvorefter den enten skal skiftes eller fjernes.

Næseplaster

Hver dag skal du skifte plastret på næsen. Når du skifter plastret, skal du holde øje med, om der er røde mærker i din næse, der hvor sonden har ligget. Når plastret er løsnet, kan du rense næseboret og evt. smøre med creme. Hvis du har plasterrester på huden, kan det fjernes med en spritserviet. Når du sætter det nye plaster på, skal du være opmærksom på to ting: den ene ting er, at du skal fæstne sonden et andet sted i næseboret end dagen før for at undgå, at sonden laver sår i dit næsebor, den anden ting er, at sonden skal fæstnes ved samme længdemarkering som tidligere. Det er vanskeligt at pudse næse med en sonde, men du kan fx bruge en tynd fugtig klud eller serviet til at rense næseboret rundt om sonden.

Sondemad

Sondemad består af de næringsstoffer, din krop skal bruge, og det kan gives alene eller som supplement til det, du spiser.

Hvorfor kan sondemad være en god løsning?

Hvis du er syg og taber dig, mister du ikke kun fedtvæv, men også muskelvæv, som har stor betydning for din evne til at genopbygge kroppen. Vægttabet kan påvirke dit velbefindende, humør, kondition, koncentrationsevne og øge risikoen for infektioner. Det kan også medføre øget træthed og gøre det sværere at genvinde kræfterne.

Hvordan tages sondemaden?

Sondemaden kan enten tages via en sprøjte eller en pumpe i et ernæringssæt. Den vil typisk gives som adskilte måltider fx 5 gange om dagen, i ernæringsmappen kan du se din individuelle plan. I sonden kan du også tage medicin og vand. Du kan enten selv tage sondemaden, eller du kan få hjælp fra hjemmeplejen. Hvis du ønsker dette, kan personalet på afdelingen hjælpe dig med at etablere kontakt til hjemmeplejen i din kommune. Sammen med hjemmeplejen beslutter I, hvilke tidspunkter du skal have sondemad. Mens du får sondemad og mindst en halv time efter, skal overkroppen være hævet 45 grader, dvs. du skal sidde op eller ligge med løftet hovedgærde.

Skyl af sonden

Før og efter du tager et sondemåltid, skal sonden skylles ren med vand. På din plan kan du se, hvor meget du skal skylle med og om, du skal tage ekstra væske i sonden for at dække dit væskebehov.

Ligger sonden rigtigt?

Før HVERT måltid skal det sikres, at sonden ligger rigtigt. Det gøres ved at suge mavesaft op med en sprøjte, aspirere, samt med stetoskop. Hvis du er i tvivl, om sonden ligger rigtigt, skal du ikke tage sondemaden men i stedet kontakte din læge, sygeplejerske eller diætist.

Dette skal du bruge til sondemad via sprøjte. Foto: Anders Rasmussen.

Sondemad via sprøjte

Fordelen ved at tage sondemaden på sprøjte er, at du kan gøre det hvor som helst. Ulempen er, at sondemaden kan sprøjtes for hurtigt i maven, hvilket kan give ubehag som koldsved, diarré, kvalme og opkastningsfornemmelse. Et måltid med sprøjte skal gives over mindst 20 minutter. Når du tager hul på en ny pose sondemad, skal du bruge en bolusadaptor for at trække maden op i en sprøjte. Mellem sondemåltiderne skal sondemaden opbevares i køleskabet, og inden du tager et nyt måltid, skal den opvarmes til stuetemperatur, for ellers kan det være ubehageligt at få i maven eller give diarré. Sondemaden kan holde sig i 24 timer, efter posen er åbnet.

Vejledning til sondemad via sprøjte

  • Vask altid hænder før du går i gang med at tage sondemad.
  • Kontrollér at sonden ligger korrekt.
  • Aspirer på sonden – voksne må højst have 200 ml aspirat, aspiratet skal gives tilbage i maven.
  • Skyl sonden med vand, mængden kan du finde på planen.
  • Sondemaden skal have stuetemperatur, når du tager den.
  • Den mængde sondemad, du skal have (se plan), trækkes op i en sprøjte.
  • Sondemaden gives over 20 minutter, eller hvad der er angivet på din plan.
  • Sonden skylles med den anbefalede mængde vand efter sondemaden.

Sondemad via pumpe

Fordelen ved at tage sondemaden via en pumpe er, at du har hænderne fri, mens pumpen sørger for, at sondemaden kommer i din mave. En anden fordel er, at sondemaden kan gives langsomt. Ulempen er, at du er nødt til at være ved pumpen, når du skal have sondemaden. Pumpen lånes via diverse firmaer, og der laves en kontrakt mellem dig og firmaet. Pumpen skal monteres på et dropstativ, som du enten får udleveret fra hospitalet eller din kommune. Når du tager hul på en ny pose sondemad, skal den kobles til et ernæringssæt. Sondemaden kan holde sig i 24 timer ved stuetemperatur, efter den er koblet til ernæringssættet, dvs. den skal ikke på køl mellem måltiderne. Ernæringssættet skal skiftes dagligt. Sondemaden bør ikke gives med over 400 ml/ time medmindre andet er aftalt. Hvis du er ude af huset, kan du altid tage et eller flere sondemåltider via sprøjte.

Dette skal du bruge til sondemad via pumpe. Foto: Anders Rasmussen.

Vejledning til sondemad via pumpe

  • Vask altid hænder før du går i gang med at tage sondemad.
  • Kontrollér at sonden ligger korrekt.
  • Aspirer på sonden – voksne må højst have 200 ml aspirat, aspiratet skal gives tilbage i maven.
  • Skyl sonden med vand, mængden kan du finde på planen.
  • Posen med sondemad og ernæringssættet samles.
  • Hæng posen på dropstativet.
  • Placér ernæringssættet i pumpen og indstil pumpen efter brugsanvisningen til den rette mængde sondemad og indløbshastighed - se plan.
  • Forbind ernæringssættet med sonden (ikke for stramt) og start pumpen.
  • Når måltidet er slut, skal du slukke for pumpen og skille ernæringssættet fra sonden.
  • Skyl sonden med den anbefalede mængde vand.

Medicin

Har du svært ved at synke dine piller, kan du tage din medicin i sonden. Medicinen må aldrig blandes i sondemaden. Det vil være en fordel, at medicinen er flydende fx mikstur eller brusetabletter. Nogle, men ikke alle tabletter, kan knuses fint og blandes med vand. Du kan aftale med afdelingens personale, hvilken medicin du kan tage i sonden og hvordan. Sonden skal altid skylles med 20 ml vand, efter du har taget medicinen for at undgå, at den stopper til.

Hvor længe skal du have sondemad?

Hvor længe du skal have sondemad afhænger af, hvornår du igen kan spise nok mad gennem munden og dermed undvære sondemaden.

Din vægt

For at vurdere om du får den rette mængde sondemad, anbefaler vi, at du vejer dig en gang om ugen. Har du tabt dig mere end to kg eller taget mere end to kg på, bør du tale med din hjemmesygeplejerske, diætist eller læge.

Spise ved siden af?

I nogle tilfælde vil du blive frarådet at spise ved siden af sonden, hvis der er risiko for, at maden ryger i luftrøret, når du synker. Må og kan du spise, er det vigtigt, du fortsætter med at spise det, du har lyst til ved siden af sondemaden for at vedligeholde din synkefunktion. Din medfødte synkerefleks kan være svær at lære igen, hvis din krop ”glemmer” den.

Tør i munden

Når du ikke spiser og drikker som sædvanligt, bliver der dannet mindre spyt, og munden føles derfor mere tør. Spyt beskytter mod bakterier og svamp i munden, og derfor er det meget vigtigt, at du børster tænder morgen, middag og aften. Du kan bruge læbepomade i løbet af dagen for at fugte. Der findes ligeledes midler mod mundtørhed. Du kan tale med afdelingens personale, hjemmeplejen eller din tandlæge, hvis du har brug for yderligere vejledning.

Justering af sondeplan

Hvis der er behov for at justere ernæringsplanen, kan du eller hjemmeplejen kontakte diætisten på hospitalet eller i kommunen.

Opbevaring

Poserne med sondemad er stemplet med en holdbarhedsdato, og de kan uåbnet opbevares ved stuetemperatur dog max. 25 grader. De tåler ikke at blive opbevaret i direkte sollys.

Gang i maven?

Det er vigtigt, at du har gang i maven men hverken for meget eller for lidt. Bliver du forstoppet, kan der være en eller flere årsager, fx at du indtager for lidt væske, får for få fibre eller for lidt motion. Det kan også være en bivirkning til medicin. Får du diarré*, kan det skyldes, at sondemaden tages for hurtigt, at ernæringssættet har været brugt for længe og skal skiftes, eller at sondemaden er for kold, når den indtages. Diarré kan også skyldes medicin, eller at du ikke kan tåle den sondemad, du får. Kontakt diætisten eller din læge hvis du har brug for hjælp.

*Definition på diarré: mere end tre afføringer af tynd konsistens pr. døgn.

Hvad gør jeg hvis…

Det er altid vigtigt, at du kontakter din hjemmesygeplejerske, diætist eller læge, hvis der opstår problemer med sonden eller sondemaden, du ikke selv kan løse. Nedenfor finder du vejledninger ved hyppigt forekommende spørgsmål.

… Sonden bliver snavset

Du kan vaske sonden udvendig med vand og almindelig sæbe, fx når du er i brusebad.

… Sonden får belægninger på indersiden

Hvis sonden får belægninger på indersiden, kan du bruge dansk vand, cola eller ananasjuice, da syren i disse drikke kan opløse belægninger. Hæld 20-50 ml i sonden og lad det virke en times tid og skyl derefter sonden igennem med vand.

… Sonden er kortere eller længere

Er sonden blevet kortere fra næsetippen og ud, kan du trække forsigtigt i den, så den passer med den længdemarkering, der står på planen i ernæringsmappen. Hænger sonden for langt ud af næsen, skal den altid kontrolleres af en sygeplejerske og måske genanlægges. Det er vigtigt, at sonden er kontrolleret inden, du begynder at tage sondemad.

… Sonden stopper til

Se først efter om der er kommet et knæk på sonden. Knæk kan typisk opstå omkring plastret på kinden hvor sonden kan dreje sig eller lave et regulært knæk. Ret knækket ud og sæt evt. nyt plaster på. Du kan også prøve at presse 20-50 ml vand gennem sonden. Virker det ikke, kan du som nævnt ovenfor sprøjte 5-10 ml dansk vand, cola eller ananasjuice i sonden og lade det virke i en times tid, inden du igen prøver at skylle vand gennem sonden. Fungerer sonden fortsat ikke, skal du kontakte hjemmeplejen, diætisten eller lægen. Måske trænger sonden til at blive skiftet.

… Ernæringssættet ikke kan skilles fra sonden

Brug to små tænger til at skille ernæringssættet fra sonden. Undlad efterfølgende at stramme ”koblingen” for hårdt.

… Jeg får kvalme, opkastning eller diarré

Kvalme, opkastning og diarré skyldes ofte, at sondemaden tages for hurtigt, er for kold eller i for store portioner. Prøv at ændre på temperaturen, hastigheden sondemaden gives med eller på størrelsen af portionerne. Vedvarende kvalme og opkastning kan i nogle tilfælde være en bivirkning til medicin, tal derfor med afdelingen eller din læge, hvis du oplever dette. Der kan opstå diarré og mavesmerter, hvis sonden har rykket sig ned i tarmen. Kontrollér derfor, at længdemarkering passer med det tal, du har fået oplyst fra hospitalet. Hvis du får voldsom diarré, kvalme, opkast og/ eller feber skal du altid kontakte afdelingen, din læge eller 1813.

Referencer

VIP: Region Hovedstaden: Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne, alder 16 år eller ældre). 2019

VIP: Region Hovedstaden: Akut og kronisk diarré, udredning og behandling af. 2020

Nutricia patientpjece: Støtte til sondeernæring i hjemmet – information og vejledning i brug af sondeernæring. 2018

Nutricia Produktguide – ernæringsterapi til voksne. September 2019.

Redaktør