Sådan trapper du ned med Prednisolon

Nedtrapning med Prednisolon.

Du må ikke holde op med Prednisolon fra den ene dag til den anden. Det anbefales, at du trapper ned i en periode over 7 uger.

Undgå bivirkninger

For at undgå bivirkninger, når du skal ud af behandlingen med Prednisolon, bør du nedtrappe dosis over 7 uger.

Husk kalktilskud

I hele nedtrapningsperioden skal du tage kalktilskud. Vi anbefaler Unikalk Mega 400 mg Calcium + 38 µg D-vitamin (1 tbl. 2 gange dagligt).

Opbevaring af overskydende tabletter

De tabletter, der er tilbage efter nedtrapningen, kan opbevares tørt og mørkt og gemmes til næste gang, der bliver behov for dem.

Kontaktinfo

Hvis du får ubehag, opkast eller lignende i forbindelse med nedtrapningen, kan du kontakte sygeplejerskerne i Gastromedicinsk Ambulatorium.

PREDNISOLON-NEDTRAPNING OVER 7 UGER

1. uge
50 mg pr. dag (2 tbl. á 25 mg) Prednisolon i 7 dage

2. uge
37,5 mg pr. dag (1½ tbl. á 25 mg) Prednisolon i 7 dage

3. uge
25 mg pr. dag (1 tbl. á 25 mg) Prednisolon i 7 dage

Herefter indtages udelukkende tabletter med en styrke på 5 mg.

4. uge
20 mg pr. dag (4 tbl. á 5 mg) Prednisolon i 7 dage

5. uge
15 mg pr. dag (3 tbl. á 5 mg) Prednisolon i 7 dage

6. uge
10 mg pr. dag (2 tbl. á 5 mg) Prednisolon i 7 dage

7. uge
5 mg pr. dag (1 tbl. á 5 mg) Prednisolon i 7 dage Herefter er behandlingen slut.

Redaktør