Behandlingstilbud til diabetespatienter med symptomer på hjertesygdom
Kære Diabetespatient
I forbindelse med dit forløb på Diabetesafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød, har diabeteslægerne vurderet, at der er behov for at du bliver undersøgt for om du har hjertesygdom.
Derfor vil vi tilbyde dig en konsultation i Kardiologisk Ambulatorium 0841, Nordsjællands hospital i Hillerød, hvor vi bl.a. vil ultralydsskanne dit hjerte
Inden konsultationen skal du have taget et hjertediagram og et røntgenbillede af brystkassen.
Der skal muligvis foretages supplerende undersøgelser inden konsultationen i Kardiologisk Ambulatorium.