Operation i fuld bedøvelse - børn

Hvis et barn skal opereres i fuld bedøvelse, kan man have glæde af at læse denne folder, som beskriver hvordan man forbereder sig til operationen og hvad der sker under og efter indgrebet.

På operationsdagen

  • Dit barn skal møde fastende (se vejledning: "Dit barn skal bedøves")
  • Dit barn skal bade, vaske hår og børste tænder hjemmefra
  • Barnet må ikke have make-up, neglelak, ur, smykker eller piercinger på
  • Dit barn får hospitalsbluse på og må gerne have egne løstsiddende natbukser og løstsiddende strømper på til operation (ikke leggings eller strømpebukser). Tøjet skal være rent. Hvis tøjet ikke er hensigtsmæssigt at have på til operation, må barnet skifte til hospitalstøj
  • Vanlig morgenmedicin må dit barn kun indtage efter aftale med narkoselæge og øre-næse-halslæge
  • Under operationen må barnet ikke have kontaktlinser på, så medbring gerne briller, hvis der er behov for det 
  • Medbring ikke værdigenstande eller store pengebeløb
  • Medbring læsestof eller anden underholdning, da der kan forekomme ventetid

Lus

Det er vigtigt, at du tjekker dit barn for lus i dagene op til operationen, og starter behandling hvis der er lus. Operationen vil blive aflyst, hvis dit barn har lus og ikke er i behandling.

Efter operationen

Du får besked så snart dit barn er på opvågningsstuen.
Sig til personalet hvis dit barn har ondt, så I kan få tilbudt smertestillende medicin. 
Dit barn må som udgangspunkt spise og drikke som normalt.
Kvalme og svimmelhed kan forekomme. Hjælp dit barn første gang, det skal ud af sengen efter operationen.
Dit barn vil blive udskrevet samme dag eller dagen efter.
Dit barn må ikke være alene hjemme døgnet efter operationen.

Når I er hjemme igen

Det er almindeligt at have smerter efter en operation. Ved smerter tilråder vi tablet Pamol og tablet Ibuprofen. Tal med lægen om hvilken dosis dit barn skal have.

Komplikationer

Kontakt os hvis dit barn:

  • får feber over 38º
  • får tiltagende smerter/hovedpine
  • bliver tiltagende svimmel

Kontakt

Ved spørgsmål kan du ringe til Børne- og ungeafdelingen på 4829 4390 eller 4829 4391.

Har du spørgsmål til selve operationen kan du ringe til Øre, Næse og Halsafdelingen på 4829 4907 ml. kl. 8-16.

Venlig hilsen
Personalet,
Øre, Næse og Halsafdelingen og
Børne- og Ungeafdelingen

Redaktør