Når døden nærmer sig

Gode råd og vejledninger til pårørende. Et supplement til samtaler mellem syge/gamle, familien og professionelle.


Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt eller meget gammelt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste tid? Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forestående?

Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser, når døden nærmer sig. Pjecen er tænkt som et supplement til samtaler mellem den syge/gamle, familien og de professionelle.

Mad og drikke 

Når man bliver afkræftet af sygdom eller høj alder, bliver det ofte anstrengende at spise og drikke. Der kan være behov for at få hjælp til at indtage maden. Det skal være det, man har mest lyst til, og i mængder man kan magte. Det har højere prioritet end ernæringsrigtig kost. Dette stadie udvikler sig oftest til, at mad og drikke hverken er ønsket eller nødvendigt. Pårørende er ofte bekymrede for, om den døende tørster. Men kroppen kan ikke udnytte væsken på dette stadie, og væsketilførsel vil bare påføre den døende gener i form af væskeophobning og åndenød.

Det kan være svært at acceptere, at ens pårørende holder op med at spise og drikke, men det er en naturlig del af dødsprocessen. Mund, tunge og læber vil ofte blive meget tørre, hvilket kan afhjælpes ved, at munden fugtes jævnligt med danskvand, og læberne smørres med læbepomade eller fed creme.

Forandringer i vejrtrækningen

Nogle oplever at få åndenød og åndedrætsbesvær, hvilket kan give anledning til frygt for at skulle dø med vejrtrækningsbesvær eller en fornemmelse af at blive kvalt.
Angst kan forværre åndenød, og der er mulighed for at lindre angst og åndenød med medicin. Tilstedeværelse af et andet menneske kan også være en stor hjælp til at forebygge åndenød.
Åndenød kan give anledning til spørgsmål, om der er behov for ilttilskud. På trods af åndenøden behøver den døende sjældent ilttilførsel. En hensigtsmæssig stilling i sengen – en pude under begge arme, et åbent vindue, en ventilator og ro er oftest tilstrækkeligt.
I de sidste levetimer kan der forekomme en højlydt raslende vejrtrækning. Det skyldes spyt eller slim i luftvejene, som den døende ikke er i stand til at synke eller hoste op. Symptomet generer sjældent den døende, som er bevidsthedssvækket, men kan være ubehageligt at høre for de pårørende. Stillingsskift og medicinsk behandling vil oftest kunne lindre.
Sugning i luftvejene vil oftest kun forværre tilstanden og øge mængden af slim og er derfor ikke anbefalet. Når døden er tæt på, vil vejrtrækningsmønsteret som regel ændre sig igen, og der kan opstå lange pauser mellem vejrtrækningerne. 

Smerter

Alvorlig sygdom kan medføre smerter.  Der er altid mulighed for lindring, blandt andet med smertestillende og anden medicin. Behov og dosering af smertestillende vurderes dagligt til stuegang.

Andre tegn

En social tilbagetrækning fra omgivelserne er naturligt samtidig med, at man bliver mere træt og sover en stor del af tiden. 
Tidsfornemmelsen kan ophæves og nogle gange taler den døende i vildelse for så igen at blive klar. Også i denne situation er ro og nærvær den bedste støtte. I sjældne tilfælde kan der opstå uro, rastløshed og forpinthed, og der kan være behov for beroligende og afslappende medicin. Til sidst glider man ofte over i bevidstløshed. Denne tilstand kan vare fra kort tid til flere dage. Huden, særligt på hænder og fødder, kan blive bleg og kølig eller måske blålig og marmoreret.  På dette stadium vågner de fleste ikke op igen, men sover ind i døden. 
Man mener, at hørelsen er den sidste sans, der forsvinder, så derfor er det af betydning fortsat at tale til den døende, høre musik, læse højt, eller andet der har haft betydning for den døende. Vigtigst af alt er dog, at man er til stede med sit nærvær.

Psykiske eller åndelige behov

Hvis det ønskes, kan personalet kontakte en af hospitalets præster til at besøge den døende. Dette besøg kan være gavnligt og til glæde for såvel troende som ikke troende mennesker, idet præsterne er uddannet til og yder bistand af såvel eksistentiel, medmenneskelig samt religiøs karakter. Præsten kan også formidle kontakt til den døendes egen sognepræst eller f.eks. til en imam.

Den sidste tid på hospitalet

Personalet på hospitalet er der for at støtte og drage omsorg for jer, så spørg endelig, hvis I er i tvivl om noget.
Det vil altid være muligt at være hos den døende under indlæggelsen i det omfang, der er behov og mulighed for, og vi stiller gerne en seng på stuen til overnatning.
Der er mulighed for at hente kaffe/te og drikkevarer i patientkøkkenet, hvor der også er mulighed for at opbevare egen mad i et køleskab eller lille fryser. Der er desuden en mikroovn til opvarmning af medbragt mad.
Der kommer en kioskvogn på afdelingen dagligt, hvor det er muligt at købe avis, blade, slik, chokolade, sodavand m.m. 
Der er et cafeteria ved hovedindgangen, hvor der kan købes lidt mad og snacks.

Den sidste tid i hjemmet

Hvis man ønsker at tilbringe den sidste tid i hjemmet, kan lægen ordinere en ”Tryghedskasse” med medicin til lindring af symptomer. Tryghedskassen er en medicinkasse, der indeholder medicin, sprøjter, kanyler, informationsmateriale m.m. til symptomlindring i de sidste levedøgn. 
Formålet er at sikre et optimalt afsluttende forløb, og det er en god idé, at tryghedskassen er i hjemmet allerede før, der er brug for den. 

Tryghedskassen er et ”start kit”, og indeholder medicin til højst et døgns behandling, og egen læge skal derfor efterbestille forventet medicin, når kassens indhold er taget i brug. Der skal endvidere være visiteret tilstedeværelse af hjemmesygeplejerske, som kan administrere lægens ordinationer. Når lægen har søgt om terminaltilskud til medicin, udleverer Apoteket Tryghedskassen gratis, der er dog en egenbetaling på kanyler (ca. 350 kr.), som refunderes af kommunen.

Redaktør