Metakolintest

I denne patientinformation, kan patienter læse om en provokationstest ved navn metakolintest. Metakolin er et stof, som benyttes til at måle hvor følsomme luftvejen er, for at simulere en reaktion som ved astma. Patienter kan læse om forberedelsen, hvor de hverken må ryge eller drikke kaffe 8 timer før undersøgelsen – og at de gerne må benytte korttidsvirkende medicin op til 12 timer før undersøgelsen.

Undersøgelsen er en provokationstest, der kan være med til at afgøre, om du har astma. Metakolin er et stof, der benyttes til at måle følsomheden i dine luftveje, det kan frembringe en reaktion som ved astma.

Forberedelse

Du må ikke ryge og drikke kaffe 8 timer før undersøgelsen. Du bør være udhvilet og undgå større fysisk anstrengelse på undersøgelsesdagen. Du må ikke have haft luftvejsinfektion eller influenza inden for de sidste 6 uger. Det er derfor vigtigt, at du kontakter os, hvis du har haft forkølelse, lungebetændelse eller influenza.

Nogle former for astma- og/eller høfebermedicin kan give et forkert undersøgelsesresultat. Du skal derfor være opmærksom på følgende: Det er vigtigt, at du holder pause med din faste indåndingsmedicin 2 dage før undersøgelsen.

Du må dog op til 12 timer før benytte din kortidsvirkende medicin til indånding som: Ventoline, Buventol, Airsalb, Airomir, Bricanyl

Det er vigtigt at du holder pause med din faste tablet behandling for astma eller allergi 3 dage før: Antihistamin (allergimedicin), Singulair eller Montelukast.

Hvis du er i tvivl eller benytter anden medicin for din luftvejssymptomer bedes du kontakte os på tlf. 48 29 39 70 fra kl. 08.00 – 15.00

Sådan foregår undersøgelsen

  • Først måles din lungefunktion ved en pusteprøve
  • Dernæst inhalerer du Metakolin i forstøvet form. Efter ca. 2 minutter måles din lungefunktion ígen.
  • Proceduren gentages herefter med stigende koncentrationer af Metakolin.
  • Undersøgelsen varer ca. 60 minutter.

Er der ubehag ved undersøgelsen?

I nogle tilfælde udvikles astmasymptomer (en trykkende fornemmelse i brystet eller hoste). Disse forsvinder eller behandles, inden du går hjem. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til undersøgelsen.

Ændring eller aflysning af tiden

Hvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid, bedes du ringe på telefon: 48 29 39 70 mandag til fredag fra kl. 8.00-15.00.

Redaktør