Når du skal have lavet en kikkertundersøgelse af lungerne, undersøger vi slimhinden i dit luftrør. Vi tager ofte vævsprøver fra lungen eller slimhinden i bronkierne og henter slim op til nærmere undersøgelse for fx infektion.
Selve undersøgelsen varer cirka 30 minutter, men du skal sætte hele dagen af. Der går tid med forberedelse til undersøgelsen, og bagefter holder vi øje med dig i cirka 2 timer for at sikre os, at du har det godt, inden du tager hjem.