Linglyde - sproglige udvikling

Linglyde Linglyde er lyde der dækker hele lydspektret – hører dit barn disse, sikrer vi optimale forudsætningerfor at dit barn hører de sproglige nuancer, som er nødvendige for en sprogligeudvikling.

Test gerne med disse lyde ofte for at kontrollere, at dit barn hører optimalt. Lyden skal siges alene, ikke i et ord.

Fremgangsmåde for børn der ikke har udviklet sprog

Lyden siges på barnets ene side ca. 20-30 cm. fra høreapparatet. Det er vigtigt, at dit barn ikke kan se dig ud af øjenkrogen eller få en idé om, hvilken side du måske siger noget fra. Når du har sagt en lyd på dit barns ene side, ønsker vi, at dit barn viser en klar reaktion på, at det har hørt lyden.

Dette kan være i form af, at barnet vender hovedet eller stopper med den aktivitet, det var i gang med (noget lydløst som fx at kigge på en bamse). Det er meget individuelt, hvordan børn reagerer. Lær dit barn at kende og hvis barnet har en tendens til at spile øjnene op eller løfte et øjenbryn, så sørg for, at I er to om at sikre, at jeres barn hører disse lyde.

Fremgangsmåde for børn med talesprog

Børn med talesprog kan selv gentage lydene, og her anbefaler vi, at du skjuler munden med hånden eller noget legetøj, så barnet ikke kan mundaflæse lydene. Barnet kan svare ved selv at gentage lyden eller pege på et billede, der svarer til lyden, som du siger.

Linglydene er:

  • /m/ som i ”mave”
  • /u/ som i ”ugle”
  • /ar/ som i ”arm”
  • /i/ som i ”is”
  • /sh/ som i ”chokolade”
  • /s/ som i ”slange”

 

Redaktør