Leddegigt

Leddegigt skyldes betændelse i leddene, der kan medføre hævelse, smerter og stivhed samt eventuelt nedsat bevægelighed.

Resume: Leddegigt er en sygdom, som giver betændelse i leddene. De hæver op og gør ondt. Man kan også opleve stivhed i kroppen om morgenen. Udmattelse kan også være et symptom. Leddegigt skyldes ændringer i immunsystemet. Oftest er det kun leddene, der angribes, men i enkelte tilfælde kan man også se, at lunger, hud og andre organer involveres. I dag har vi gode behandlinger, som kan holde mange patienter næsten symptomfri og forhindre skader på led over tid. Det er vigtigt at forstå, at leddegigtdiagnosen kan være vanskelig at stille med sikkerhed. Derfor er der patienter, som kan opleve, at diagnosen ændres med tiden. 

Hvad er leddegigt?

Leddegigt (reumatoid artritis) er en kronisk sygdom, der skyldes betændelse i leddene. Ofte er der også betændelse omkring senerne. Sygdommen giver hævelse, smerter og stivhed i leddene samt eventuelt nedsat bevægelighed. Der kan samtidig være træthed, feber og vægttab.

Sygdommen er en såkaldt autoimmun sygdom, hvilket betyder, at kroppens immunsystem er ude af balance og reagerer på kroppens normale væv med en betændelse. Årsagerne er ikke afklarede, men det er påvist, at arvelige faktorer og miljø faktorer især rygning har en vis betydning for om man får sygdommen.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra symptomer, lægens fund og blodprøver.

Leddegigt kan opstå akut hos nogle med meget typiske symptomer. Så kan diagnosen ofte let stilles  af en speciallæge i gigtsygdomme.

Hos andre begynder sygdommen med lette symptomer, som kan udvikle sig over flere år. Symptomerne kan ligne  slidgigt eller psoriasisgigt. Når symptomerne er mindre tydelige, kan det tage måneder eller år at stille diagnosen.

Symptomer

Symptomer på klassisk leddegigt er hævede led, især på hænder og fødder. Andre led kan også være involverede. Man er hyppigt stiv i leddene om morgenen når man står op, og stivheden kan vare en time eller mere. Når man trykker direkte på leddene i hænder og/ eller i fødder gør det ondt.

Undersøgelser

Blodprøver kan være med til at stille diagnosen leddegigt, men man kan ikke stille en diagnose alene ud fra resultaterne fra blodprøver. Følgende blodprøver kan være forhøjede ved leddegigt:

Blodsænkning og CRP. Disse prøver er dog også forhøjede ved andre sygdomme, som f.eks. infektioner.

  • IgM reumafaktor og antiCCP. Disse 2 prøver kan ligeledes være forhøjede ved andre sygdomme eller hos helt raske personer.

Ofte vil røntgen- og skanningsbilleder indgå i udredning og kontrol af sygdommen.

Behandling

Sygdommen bør behandles så tidligt som muligt for at undgå skader i leddene. Målet med behandlingen er, at gigten hurtigst muligt bringes i ro.

Det er vigtigt at være fysisk aktiv. God tandhygiejne, rygestop og god søvn betyder meget for et godt liv med en gigtsygdom.

Medicinsk  behandles oftest først med midlet methotrexate, der kan tages som tabletter eller injektioner. 
Tit suppleres methotrexate med binyrebarkhormon, der også kan gives som tabletter, eller som indsprøjtning i muskler eller led.

Hvis der er behov for yderligere behandling, kan methotrexat suppleres med andre midler. Der findes i dag en lang række behandlingsmuligheder. Den rigtige behandling afhænger af sygdomsforløbet.  Lægen vil altid informere specifikt om den behandling der tilbydes.

I visse tilfælde kan kirurgi komme på tale. Kirurgi kan f.eks. rette led, der har forandret sig på grund af gigten.

Fysioterapi og ergoterapi

Prognose

Der findes i dag gode behandlinger af leddegigt. Sygdommen ødelægger sjældent leddene i svær grad. Dog kan der udvikle sig lettere forandringer over årene.

Hvis sygdommen ikke behandles, eller hvis den behandles for lidt, kan der opstå svære forandringer i leddene. Langt de fleste kan leve et næsten normalt liv, men i enkelte tilfælde kan sygdommen blusse op eller kompliceres af påvirkning af lunger eller hud. Det er vigtigt, at man får taget blodprøver løbende for at sikre, at man kan tåle medicinen, og at sygdommen ikke er på vej til at blive aktiv.

Der findes i dag effektiv behandling for leddegigt, og sygdommen ødelægger sjældent leddene i svær grad. Dog kan der udvikler sig lettere forandringer over årene.

Hvis sygdommen ikke behandles, eller hvis den behandles for lidt, kan man der opstå svære, invaliderende forandringer i leddene.

Kontrol

Behandles du med medicin, vil du blive fulgt af en specialpraktiserende gigtlæge eller på en afdeling for led- og bindevævssygdomme.

Du skal følges for at undgå bivirkninger til medicinen og sikre at sygdommen er velbehandlet. Derfor skal der også tages blodprøver med jævne mellemrum.

Før mødet er det vigtigt, at du taster i vores database DANBIO. Her kan du på en systematisk måde fortælle hvordan du har det. Lægen, sygeplejersken eller fysioterapeuten vil også taste forskellige ting, og samlet giver DANBIO et vigtigt overblik over dig og din sygdom.

Fysisk aktivitet og træning

Når du har leddegigt, er det en god idé at konditionstræne og at træne muskelstyrken. Træning påvirker ikke selve gigtsygdommen, men kan hjælpe dig til i størst muligt omfang at være fysisk aktiv.

Nogle mennesker med leddegigt har desuden behov for træning, som vedligeholder eller øger bevægeligheden i leddene og som forbedrer balancen.

For at opnå den bedst mulige effekt af at træne er det vigtigt, at du sætter dig mål for, hvad du vil opnå med din træning, hvor meget og hvornår du vil træne.

Du bør tilpasse træningen til dine symptomer. Din gigtlæge kan vejlede dig om, hvor meget og hvordan du kan træne, og kan eventuelt henvise dig til at få yderligere vejledning om træning og aflastning af led hos en fysioterapeut.

En ergoterapeut kan også vejlede dig om aflastning af led, hjælpemidler, skinner, og om træning af dine hænder.

Links

Når du har leddegigt, er det vigtigt, at du selv reagerer på tegn på aktivitet i sygdommen. Derfor er det godt at have viden om sygdommen. Du kan finde information på nedenstående links:

  • www.gigtforeningen.dk. Her findes bl.a. information om leddegigt samt oversigt over, hvad der er mild/moderat/hård træning.
  • www.gigt.tv. Her kan du under leddegigt se 3 film der handler om diagnostik, behandling og forskning.
  • Din kommunes hjemmeside. Her finder du hos nogle kommuner oplysning om træningsmuligheder i kommunalt regi.
Redaktør