Kvalme og opkastning hos gravide

Kvalme og opkastning i graviditeten er normalt, men for cirka 2 % er det så slemt, at det kræver behandling.

Det er ret almindeligt at have kvalme i starten af graviditeten, og opkastninger forekommer hos op mod halvdelen af gravide kvinder. Et lille antal gravide, cirka 2 %, har så svær kvalme og opkastning, at det kræver behandling på sygehus. Denne tilstand betegnes hyperemesis.

Graviditetskvalme

Det er helt normalt at have kvalme og opkastninger i sin graviditet. Nogle kvinder udvikler dog så svær kvalme og/eller opkastninger, at de taber sig under graviditeten og ikke kan gennemføre en normal hverdag.  Ved så svære symptomer, skyldes det en tilstand, der kaldes 'hyperemesis', hvilket betyder ekstrem kvalme. 

Hvad er symptomerne på hyperemesis?

Det er forskelligt, hvor mange symptomer man får, og i hvilken grad symptomerne opstår. De hyppigste symptomer er:

  • Ekstrem kvalme.
  • Hyppige opkastninger.
  • Udtalt træthed.
  • Appetitløshed.
  • Madlede.
  • Øget følsomhed over for lugte.
  • Vægttab.
  • Væskemangel.
  • Nedtrykthed.

Hyperemesis forekommer hyppigst i 6. – 16. graviditetsuge, men kan fortsætte frem til uge 20. Hos omkring 10-20 % varer tilstanden dog hele graviditeten. I langt de fleste tilfæle forsvinder symptomerne omkring 16. graviditetsuge.

Man kender ikke årsagen til kvalme, men det menes, at en del af forklaringen er graviditetshormoner og funktionsændringer af den gravide kvindes organer, bl.a. mavetarmkanalen.

Hvilke undersøgelser kan jeg få foretaget?

Hvis du søger læge pga. kvalme og/eller opkastninger, vil du blive undersøgt for at afklare graden af graviditetskvalme og opkastninger, og om du har  hyperemesis, og for at udelukke andre årsager til kvalmen og/eller opkastningerne. 

Undersøgelserne kan variere afhængigt af sværhedsgraden af dine symptomer, men kan omfatte: 

  • Helbredsundersøgelse.
  • Vejning.
  • Måling af blodtryk og puls.
  • Undersøgelse af urinen.
  • Blodprøver for at se om din krop er påvirket.
  • Skanning for at sikre at fosteret har det godt, og se efter om der er tvillinger.

Formålet med disse undersøgelser er bl.a. at vurdere, hvor meget din krop er påvirket, og afgøre hvilken behandling du kan tilbydes, samt om behandlingen kan foregå hjemme eller på hospitalet.

Hvordan påvirkes jeg?

Der er oftest ingen alvorlige komplikationer for dig ved lettere tilfælde af hyperemesis. 

Ved svær hyperemesis og opkastninger kan kalorieindtaget være så nedsat, at det kan medføre vægttab, væskemangel og skæv saltbalance (natrium og kalium).  Desuden kan der opstå vitaminmangel (bl.a. vitamin A, B1, B2, B6 og B12), som kan føre til blodmangel og andre sygdomme.  Herudover kan utilpashed, kvalme og opkastning gennem længere tid påvirke humøret. 

Kan mit barn blive påvirket?

Det skal understreges, at almindelig kvalme og/eller opkastninger ikke påvirker fosterets vækst og udvikling.

Vedvarende kvalme, opkastninger og nedsat fødeindtag kan påvirke den normale vægtøgning i graviditeten.  Hvis vægtøgningen er for lille (mindre end 5-7 kg hos normalvægtige kvinder), er der en let øget risiko for at barnet bliver lille eller født for tidligt. Det anbefales derfor, at du søger læge med henblik på råd og behandling, såfremt kvalmen og opkastningerne påvirker dit kostindtag eller din vægt.

Hvad kan jeg selv gøre?

Oplever du kvalme og opkastninger, kan du forsøge at følge nedenstående råd:

  • Undgå tom mave.
  • Indtag mange små måltider fx med 2-3 timers mellemrum. Små proteinrige mellemmåltider, og lettere snacks, nødder, mejeriprodukter, bønner og tørre salte kiks anbefales.
  • Spis lidt 'tørre' kulhydrater (fx kiks eller knækbrød) i sengen om morgenen.
  • Kold mad er ofte lettere at spise end varm mad.
  • Undgå stærkt krydret mad, mad med kraftig lugt og fed mad.

Hvis du i en tidligere graviditet har haft hyperemesis, er det naturligt at være bange for at opleve det igen ved næste graviditet. Man kan derfor forsøge at behandle dig med forebyggende medicin, så snart du opdager, at du er gravid. Snak med din læge herom. 

Hvad kan lægen hjælpe mig med?

Hvis ovenstående råd ikke er nok til at lindre din kvalme og opkastninger, kan din læge hjælpe dig med at sikre, at du får tilstrækkeligt med væske og vitaminer, og måske kvalmestillende medicin.  Akupunktur kan også have effekt på kvalmen, og er ufarligt for dig og fosteret.

Der findes forskellige slags medicin, der kan lindre kvalmen og opkastningerne.  Anvendelse af kvalmestillende medicin hos gravide kvinder, kræver altid nøje overvejelser omkring effekten på kvalmen og opkastningerne, i forhold til de mulige bivirkninger som kan forekomme hos dig og hos fosteret.

Snak med lægen omkring virkninger og bivirkninger af medicinen, så I finder den løsning, som passer bedst til dig. 

Ved svær væskemangel og forstyrrelse af saltbalancen vil du få et drop i hånden. Formålet er at sikre din væske- og saltbalance, og at du får det bedre.

Indlæggelse eller ej?

For nogle kvinder er der så svær kvalme, at det er nødvendigt at blive indlagt. Beslutningen om indlæggelse vil afhænge af, hvor påvirket du er af kvalmen og opkastningerne. 

Nogle gange kan man blive tilbudt en kortvarig indlæggelse til væskebehandling og kvalmestillende medicin. Herefter kan man blive fulgt tæt for at sikre, at man får det bedre. Hvis den ambulante behandling ikke er tilstrækkelig, anbefales det ofte, at man igen bliver indlagt.

Hvad skal du reagere på? 

Hvis du har haft kontakt til sygehuset i forbindelse med hyperemesis, vil lægen på hospitalet oplyse dig om, hvad du skal være særligt opmærksom på. Det kan fx være:

  • Hvis du får tiltagende eller ingen bedring af opkastningerne.
  • Taber dig mere, end det I har aftalt er acceptabelt.
  • Får mavesmerter eller på ingen måde synes, at du får det bedre af behandlingen.

 

Redaktør