Kt/V for CAPD-patienter

I patientinformationen kan patienter læse om Kt/V undersøgelsen, som er en prøvetagning af patientens urin. Opsamlingsperioden strækker sig over 24 timer.

Kt/V er en undersøgelse, som kan vise, hvor effektiv din Peritoneal-dialyse er, og hvor meget dine nyrer renser dit blod. Herunder finder du praktiske oplysninger om undersøgelsen.

Sådan gør du

Du skal opsamle dialysevæske og evt. døgnurin hjemme hos dig selv inden for en periode på 24 timer. Opsamlingen afsluttes med, at du afleverer alle udløbsposerne i ambulatoriet. Du bliver målt og vejet, og bagefter afleverer du døgnurinen og får taget blodprøve i Klinisk Biokemisk Afdeling.

Prøvetagning

  • På opsamlingsdagen lader du vandet i toilettet og tidspunktet noteres. Denne urin indgår ikke.
  • De næste 24 timer opsamles al urin i dunken.
  • Gem udløbsposerne på opsamlingsdagen fra middag, aften, nat samt morgenposen på afslutningsdagen.
  • Husk at morgenurinen på afslutningsdagen skal indgå i opsamlingen.

Det skal du medbringe i ambulatoriet

  • Udløbsposerne
  • Døgnurin Husk at binde knude på udløbsposerne og sætte blå klemme på, så væsken ikke løber ud.

Vi bestræber os på at give dig svar på undersøgelsen ved din næste ambulante kontrol.

Startdato:

Slutdato:

Redaktør