Koordineret behandlingstilbud

Denne patientinformation er til patienter med diabetes og nyresygdom. Nordsjællands Hospital har et koordineret behandlingstilbud, så patienter kun skal møde ind ét sted, men er i kontakt med begge ambulatorier.

Information til dig med diabetes samt nyresygdom.

Vi har startet et koordineret behandlingstilbud til dig for at sikre, at der bliver taget bedst mulig hånd om dine kontroller, både for din nyresygdom og din diabetes.

I korte træk betyder det, at du kun skal møde et sted, i dette tilfælde Nefrologisk Ambulatorium, men at du bevarer kontakten til begge ambulatorier.

Du vil ved hvert rutinebesøg se en læge, og en gang om året vil du derudover få foretaget en status ved diabetessygeplejersken samt få fotograferet dine øjne enten i Endokrinologisk Ambulatorium 0652 eller hos din egen øjenlæge.

Vi har medsendt en ny tid, hvor du som nævnt skal møde i Nefrologisk Ambulatorium, Ambulatoriehuset, opgang 51, plan 2 (stueplan) Dette er vigtigt at huske.

Du bedes ca. 14 dage inden din næste tid gå på laboratoriet på et af hospitalerne i Nordsjælland eller Sundhedshuset i Helsingør og få taget blodprøver samt aflevere en urinprøve.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller ønsker at ændre din tid, beder vi dig kontakte lægesekretær Camilla Hansen på telefon 4829 4812, torsdage mellem kl. 8-15.

Redaktør