Kort om knogleskørhed

Knogleskørhed er en sygdom, hvor mængden og styrken af knoglernes væv er nedsat i sådan en grad, at knoglerne kan brække ved selv små belastninger. Sygdommen kan ikke mærkes, så den opdages ofte først i forbindelse med et brud. Sygdommen kan både forebygges og behandles.

Når den maksimale knoglestyrke er opnået i 25-35-årsalderen, vil knoglernes væv mindskes med ½-1 % om året for både mænd og kvinder. Mere end hver 3. kvinde rammes af knogleskørhed efter overgangsalderen. Hver 8. mand får sygdommen.

Årsager til knogleskørhed

Der er en række forhold, som kan medvirke til, at man udvikler knogleskørhed:

• Alder.
• Livsstil.
• Lav vægt.
• Mangel på fysisk aktivitet.
• Længere behandling med nogle typer af medicin.
• Arvelige faktorer.

Symptomer på knogleskørhed

Symptomer på knogleskørhed er fx:

• Brud på håndled, hofte, ryghvirvler, skulder, bækken og ankel.
• En let sammensunken kropsholdning.
• Voldsomme rygsmerter.
• Øget krumning af ryggen.
• At man bliver lavere.

Sådan stilles diagnosen

Undersøgelsen for knogleskørhed består af en blodprøve og en skanning af dine knogler. Din egen læge tager blodprøven og henviser dig til en skanning på hospitalet. Skanningen viser, hvor meget kalk der er i dine knogler. Ved skanningen tages der røntgenbilleder af din lænd, hofte og ryg. Det tager cirka 10-15 minutter.

Behandlingen

Medicinsk behandling

Der findes forskellige typer medicinsk behandling, og behandlingen bliver altid tilpasset dig. Medicinen kan modvirke knogleskørhed på to måder: Enten ved at reducere nedbrydningen af knoglerne eller ved at øge opbygningen af knoglerne. I de fleste tilfælde består behandlingen af medicin, der reducerer nedbrydningen af knoglerne.

Sådan forebygger du knogleskørhed

For at forebygge knogleskørhed kan du spise forskellige madvarer og sørge for at bevæge dig:

Kalk

Kalk er med til at udvikle og holde dine knogler ved lige gennem hele livet. Kalk findes i fx magre mælkeprodukter, ost, grønne grøntsager og fuldkorn.

D-vitamin

Det er nødvendigt med et højt niveau af D-vitamin i kroppen for at optage og udnytte kalk til at opbygge knoglerne. D-vitamin er naturligt i huden og aktiveres af solens stråler. D-vitamin findes i fx laks, makrel, sild, æg, mælkeprodukter, ost, kød, grønne grøntsager, nødder og fuldkornsprodukter.

Magnesium

Magnesium er vigtigt for knoglerne og nødvendigt for, at du omsætter D-vitamin og kalk på den bedst mulige måde. Magnesium findes i fx mandler, havregryn, ærter, linser, bønner og fuldkornsrugbrød.

K2-vitamin

K2-vitamin har betydning for opbygning af dine knogler. K2-vitamin dannes i tarmen, men ikke i en tilstrækkelig mængde. K2-vitamin findes fx i æg, nogle oste, kød og indmad.

Du kan også få K2-vitamin som et tilskud. Hvis du er i blodfortyndende behandling, bør du tale med din egen læge, inden du begynder at tage K2-vitamin som tilskud.

Motion og bevægelse

Når du dyrker motion og laver almindelige hverdagsaktiviteter, styrker du dine knogler. Det bedste, du kan gøre for dine knogler, er at dyrke motion med vægt. Du kan fx gå tur med to fyldte vandflasker i hænderne og tage trapperne hver gang, du har mulighed for det. Hvis du er dårligt gående, kan du bruge benene til at lave små løft fra gulvet, når du sidder ned. Læg eventuelt en hånd på låret og tryk ned, mens du løfter benet imod håndens modstand.

Få mere viden

Du kan få mere viden om skanning for knogleskørhed på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’knogletæthedsmålinger’.

Du kan få mere viden om røntgenstråler ved at søge på ’røntgenstråler og risici’.