Klinik for seksuelle overgreb

Hos Klinik for Seksuelle Overgreb kan du få gratis hjælp, hvis du har været udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt. Her kan du læse mere om, hvad tilbuddet går ud på.

Hos Klinik for Seksuelle Overgreb kan du få gratis hjælp, hvis du har været udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt.

Her kan du læse mere om, hvad tilbuddet går ud på. Dine pårørende kan også have glæde af at læse informationen. 

 

Hvad er Klinik for Seksuelle Overgreb?

Klinik for Seksuelle Overgreb er en klinik på Gynækologisk Afdeling på Hillerød Hospital,  hvor du kan få gratis hjælp, hvis du har været udsat for seksuelt overgreb og bor i Nordsjælland.
Vi samarbejder med Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet. 
På Rigshospitalet kan man få lavet retsmedicinsk undersøgelse. Det kan man ikke på Hillerød Hospital. Derfor har du været på Rigshospitalet til at begynde med.


Hvad kan vi tilbyde på Klinik for Seksuelle Overgreb?

Vi kan tilbyde, at du får tid til samtaler og rådgivning hos en psykoterapeut med fast tilknytning til klinikken. 
Psykoterapeuten vil være den gennemgående person igennem hele dit forløb i klinikken.  
Klinik for Seksuelle Overgreb følger op på de prøver og den behandling, der er opstartet på Rigshospitalet. 

Vi kan tilbyde gynækologisk undersøgelse og kontrol hos en kvindelig specialuddannet gynækologisk læge. 

Støtte og rådgivning til pårørende

Når en person har været udsat for et seksuelt overgreb, rammer det også de pårørende. Vi kan tilbyde dine pårørende 1-2 samtaler, såfremt der måtte være behov for det. 

Hvor finder du klinikken?

Klinik for Seksuelle Overgreb ligger på Hillerød Hospital.

Vores adresse er:
Klinik for Seksuelle Overgreb
Hillerød Hospital
Gynækologisk Ambulatorium, G0211
Dyrehavevej 29 3400 Hillerød
Direkte telefon: 48 29 63 65 Telefontid: Kl. 8 - 9 og kl. 12 - 13 på alle hverdage. 

Hvis du har et akut problem, vil der være en sygeplejerske, der svarer telefonen hele døgnet. 

Tid til første samtale på Hillerød Hospital: 

Den …………………  Kl ………............


Hos ………………………………..……..…. 

Redaktør