Her kan du læse om, hvordan det foregår, når du skal have lavet en kikkertundersøgelse af livmoderen - også kaldet en hysteroskopi. Du er også altid velkommen til at kontakte personalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

Undersøgelser ved blødningsforstyrrelse

Livmoderen undersøges oftest ved en almindelig gynækologisk undersøgelse suppleret med ultralydsskanning via skeden. Ved blødningsforstyrrelse hos lidt ældre kvinder udsuges ofte også en lille vævsprøve fra livmoderslimhinden (endometriesugebiopsi) ved hjælp af et tyndt rør ført op gennem livmoderhalskanalen. 
Undersøgelsen af det indvendige af livmoderen kan suppleres ved en såkaldt vandskanning, hvor der ultralydskannes, mens der sprøjtes lidt saltvand op i livmoderen gennem det samme tynde rør. Disse undersøgelser er normalt kun forbundet med ganske let ubehag.

Hysteroskopi

Er der behov for yderligere undersøgelse af det indvendige af livmoderen, kan dette ske ved hjælp af en kikkert, som gennem skeden og livmoderhalskanalen føres op i livmoderhulen. Dette kaldes en hysteroskopi. Livmoderen spiles ud ved hjælp af væske, der samtidig skyller eventuelt blod væk. 
Undersøgelsen tager normalt kun få minutter og finder oftest sted under fuld bedøvelse, men kan dog også foretages i lokalbedøvelse. 
Ved hysteroskopien kan man overskue det indre af livmoderen og udtage prøver fra livmoderslimhinden. Ved hjælp af en elektrisk slynge kan man endvidere fjerne polypper og mindre muskelknuder fra livmoderen.

Eventuel forbehandling

Hvis livmoderslimhinden er tyk, kan det være svært at få overblik under hysteroskopien. Det kan derfor i nogle tilfælde være en fordel, hvis livmoderslimhinden gøres tynd forud for indgrebet. 
Dette kan opnås ved at hæmme den normale hormonpåvirkning af livmoderslimhinden en kortere periode. Såfremt vi skønner, at dette vil være nødvendigt, vil du fire uger før indgrebet få en depotindsprøjtning under huden med et hormon (GnRH (ZoladexÔ)), der hæmmer æggestokkenes normale hormonproduktion. Du får indsprøjtningen i Gynækologisk ambulatorium.
Enkelte oplever nogle dage efter indsprøjtningen brystspænding og evt. pletblødning. Nogle kan fra cirka to uger efter indsprøjtningen opleve symptomer som i overgangsalderen med hedestigninger og svedeture. Depotindsprøjtningen virker i 4 - 5 uger; herefter genoptages den normale hormonproduktion. Eventuelle bivirkninger er således forbigående og forsvinder hurtigt.

Hvad sker der på indlæggelsesdagen?

Du møder på sengeafdelingen, hvor du taler med sygeplejerske, læge og narkoselæge, der sikrer, at du er klar til indgrebet næste dag, samt informerer dig om det videre forløb. 
Husk at oplyse om eventuelle tidligere problemer med bedøvelse, regelmæssig anvendelse af medicin, stifttænder, tandproteser, tidligere overfølsomshedsreaktioner (allergi), høfeber, astma, bronkitis, hjerteproblemer, stofskiftesygdom eller sukkersyge.

Hvad sker der på operationsdagen?

Du skal faste fra midnat den dag, du skal bedøves. Det vil sige, at du hverken må spise, drikke eller ryge. 
Du bør hjemme foretage almindeligt morgentoilette inkl. brusebad. Du bør ikke have læbestift eller neglelak på, da det kan vanskeliggøre observationen af kredsløbet under bedøvelsen.
Ved ankomsten til afdelingen bliver du vist til rette, får målt temperatur samt får beroligende medicin som forberedelse til bedøvelsen. 
Du bliver kørt til operationsstuen i din seng. På operationsstuen får du lagt et tyndt plastikrør (drop) i en blodåre i hånden. Du får siden bedøvelsen gennem dette drop. Indgrebet kan i nogle tilfælde foretages i lokalbedøvelse.

Hvordan er forløbet efter indgrebet?

Du forbliver på operationsstuen, indtil du er vågen. Du bliver herefter kørt på opvågningsafdelingen, hvor du normalt ligger et par timer. Derefter bliver du kørt tilbage til sengeafdelingen. Droppet kan her normalt fjernes.
Du kan som regel udskrives samme aften, men enkelte vælger at være indlagt indtil næste dag.
Du bør ikke føre bil det første døgn efter indgrebet, og du bør ikke være alene hjemme den første nat. Efter et par dage, kan du genoptage dine normale aktiviteter inklusive samliv. Du behøver normalt kun ganske få dages sygemelding.

Der kan være menstruationslignende smerter lige efter indgrebet. Disse smerter kan behandles med de samme håndkøbsmidler, som man anvender mod menstruationssmerter. 
Der kan forekomme blødning fra skeden i op til 2-3 uger efter indgrebet. 
Hvis der kommer smerter eller blødning, som er kraftigere end ved menstruation, eller hvis der kommer feber, bør du kontakte afdelingen eller din egen læge.

Hvilke problemer kan opstå under operationen?

Den væske, man skyller livmoderhulen med under operationen, kan undertiden optages i små mængder i blodbanen; dette har normalt ingen betydning. I enkelte tilfælde kan man imidlertid være tvunget til at afbryde indgrebet for at undgå, at der optages større mængder. Man kan da udsætte indgrebet til senere.
I sjældne tilfælde kan der opstå hul i livmodervæggen. Hvis dette sker i slutningen af indgrebet og hullet er lille, betyder det ofte ingenting. Man kan i sjældne tilfælde være nødt til at åbne bugvæggen ved operation for at være sikker på, at der ikke er sket beskadigelse af tarmene. Det er vigtigt, at man på forhånd har aftalt, om livmoderen i så fald skal fjernes samtidigt.
Der vil altid være en vis – om end meget lille - risiko forbundet med selve narkosen.

Efterfølgende kontrol?

Eventuel ambulant kontrol aftales inden udskrivelsen.

Venlig hilsen

Personalet
Gynækologisk Afdeling
Afsnit G0121
Tlf.: 48 29 37 60