Gå til hovedindhold

Instruktion i brug af PEP-fløjte til børn

Læs hvordan en PEP-fløjte anvendes til børn

PEP er en forkortelse for Positive Expiratory Pressure. 

Formålet med brug af PEP-fløjten er: 

  • At forebygge og afhjælpe aflukning af de små luftveje 

  • At hjælpe dig med at løsne slim, så det bliver lettere at hoste frit og trække vejret godt igennem

Hvordan virker PEP-fløjten 

Du kan frit trække vejret igennem fløjten. Når du puster ud, sørger modstandsventilen for en let modstand, som øger trykket i dine lunger. Dette hjælper med at åbne dine luftveje og løsne slim. 

Hvordan bruges PEP-fløjten ?

Placér mundstykket i munden og lad læberne slutte tæt om mundstykket.  

Træk vejret roligt ind og pust ud gennem fløjten med moderat kraft og uden at tømme lungerne helt for luft.  

Du skal puste 3x10 pust. 

Hvor ofte skal PEP-fløjten bruges? 

PEP-fløjten skal bruges 3x10 pust 3 gange i døgnet, medmindre du har fået andre anvisninger af fysioterapeuten.  

PEP-fløjten skal bruges indtil du har været til kontrolrøntgen, der typisk tages 4-6 uger efter behandlingens start. Lægen tager stilling til om det er relevant med kontrolrøntgen.

Rengøring af PEP-fløjten 

Du kan skille og vaske de tre dele i lunkent sæbevand. Delene skal være helt tørre inden du samler PEP-fløjten igen. 

Leg og bevægelse

Bevægelse er en effektiv måde at ændre luftstrømmen i lungerne og derfor et rigtig godt supplement til PEP-behandling. Du må gerne blive forpustet, og det er en rigtig god idé at lave aktiviteter hvor du bevæger hele kroppen som f.eks. : 

  • Ballonspil 

  • Puste sæbebobler, nytårstruthorn eller lignende 

  • Rul små kugler af vat og pust til dem gennem et sugerør 

  • Puste bobler gennem et sugerør i et glas vand 

  • Hoppe trampolin 

  • Klatre i legestativ 

  • Gå en tur i raskt tempo 

  • Gå op og ned af trapper 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden