25 % af alle gravide i Danmark får sat fødslen i gang. Der kan være forskellige årsager til, at vi vil anbefale dig at få sat fødslen i gang. Den mest almindelige årsag er, at du er gået længere over din terminsdato, end vi anbefaler. Andre årsager kan være svangerskabsforgiftning, diabetes, leverpåvirkning, forhøjet blodtryk, tvillingegraviditet eller mistanke om, at barnet ikke vokser, som det skal.
Der findes forskellige metoder til at sætte en fødsel i gang, og ofte kombineres flere metoder. Metoden afhænger af, hvor parat din krop er til at føde. En igangsættelse kan give hyppige plukkeveer, der trods smerter og ubehag ikke sætter fødslen i gang, men kan øge behovet for smertelindring. Det kan tage fra få timer til flere dage at få fødslen til at gå i gang. Jo kortere og blødere din livmoderhals er, jo mindre skal der som regel til for at sætte fødslen i gang.
Enkelte gange lykkes det ikke at få fødslen i gang inden for det ønskede tidsrum. I denne situation vurderer lægen dit forløb sammen med dig. I vurderer, om igangsættelsen kan fortsætte, om du eventuelt skal holde en pausedag eller have foretaget et kejsersnit.
Gradvis Modning | Hindeløsning, medicin, ballonkateter. |
---|
Igangsættelse | Prikke hul på fosterhinderne. Veer bliver regelmæssige, eventuelt med ve-drop. |
---|
Aktiv fødsel | Livmoderhinden udvider sig. Du presser barnet ud. |
---|
Du har tid til igangsættelse på Akut Modtagelse for Gravide, G0131 ____dag den __ /__ - 20 __ kl.__:__
Kontakt os, hvis du inden din aftale får veer, eller hvis fostervandet går.