Kort om operationen

Du er blevet opereret for et brud i hoften, også kaldet et hoftenært brud.
Formålet er at holde bruddet sammen på en måde, som tåler, at du går på benet, mens det heler. Bevægelse fremmer helingen af knoglerne og funktionen af dit hjerte og dine lunger. Det er vigtigt for helingen, at du kommer ud af sengen og bruger benet.

Det er individuelt, hvor længe man skal være på hospitalet i forbindelse med operationen.

Helingen tager typisk 3-4 måneder. Dit normale aktivitetsniveau og genoptræningen kan have betydning for, hvor godt gående du bliver efter operationen. Din alder kan også have betydning. Du får måske brug for et gangredskab efter bruddet, hvis du ikke allerede har et i forvejen.

Et hoftebrud er for mange en stor omvæltning i livet. Det kan være svært at gå fra at kunne klare sig selv til pludselig at være mere afhængig af hjælp til fx indkøb og omklædning. Det kan også være, dit hjem skal indrettes anderledes. Det er naturligt at reagere følelsesmæssigt og opleve frustration eller usikkerhed. Det er vigtigt at give plads til dine følelser og tale med andre om dem, hvis du har behov for det.

På hospitalet

Operationen

 Under operationen har du fået antibiotika for at forebygge infektioner. Såret er lukket med klips eller tråd.
Efter operationen er du kommet på en opvågningsstue, hvor du er vågnet fra bedøvelsen. Derefter er du blevet kørt til sengeafsnittet.

Du må gerne have dit eget tøj på

Du må gerne have dit eget tøj på, mens du er på hospitalet, hvis du foretrækker det. Vi anbefaler løstsiddende tøj og sko, som sidder godt fast på foden. Vi har dog ikke mulighed for at vaske dit eget tøj, men vi kan tilbyde dig rent hospitalstøj.

Du får smertestillende medicin

De fleste har ondt efter operationen. Vi giver dig den rette mængde smertestillende medicin, så du kan komme op at sidde, stå og gå og lave øvelser.

Medicinen kan give forstoppelse

Noget smertestillende medicin kan give forstoppelse. Du kan hjælpe maven i gang ved at bevæge dig så meget som muligt, drikke vand og spise mad med mange fibre. Du får medicin, som virker mod forstoppelse. Du kan også købe medicinen i håndkøb på apoteket.

Du skal genoptræne hver dag

Vi ved, at du lettere genvinder de funktioner, du havde inden bruddet, ved at genoptræne, selvom du er træt og har ondt. Samme dag som du er blevet opereret eller senest dagen efter, skal du i gang med at bevæge dig, så du undgår fx liggesår og lungebetændelse. Vi hjælper dig med at komme ud af sengen og viser dig nogle øvelser, som du selv skal lave, mens du er på hospitalet.

Din genoptræning handler også om, hvordan du klarer at vaske dig, tage tøj af og på, sidde oppe til måltiderne og gå frem og tilbage til toilettet. Det er som regel nødvendigt med krykker eller et andet gangredskab.

Du kan udvikle delirium

Man ved ikke med sikkerhed, hvad der sker i hjernen, når man udvikler delirium. Det kan ske for alle, men hvis du er over 65 år, er du i større risiko. Delirium er en midlertidig tilstand. Symptomerne, som du eller dine pårørende bør være opmærksomme på, er:

• Du ser eller hører noget, som andre ikke ser eller hører.
• Du sover dårligt.
• Du ændrer dig og bliver fx mere irritabel og vred.
• Du føler dig deprimeret.
• Du har svært ved at huske.

Hvis du eller dine pårørende er i tvivl om noget eller ønsker mere information om delirium, skal I endelig spørge os, så vi kan hjælpe jer bedst muligt.

Vi vurderer, om du skal undersøges for knogleskørhed

Hvis vi vurderer, at bruddet kan skyldes knogleskørhed, bliver du indkaldt til udredning. I nogle tilfælde skal du også have taget blodprøver.
For at styrke knoglerne får du tilbudt zoledronsyre, D-vitamin og kalk, mens du er på hospitalet.

Vi taler med dig om udskrivelsen

Vi taler med dig og dine pårørende om, hvordan din hverdag vil være, når du er hjemme igen. Du får en elektronisk recept, hvis der er medicin, du skal købe på apoteket.
Vi kontakter kommunen og beskriver dit forløb og dit nuværende funktionsniveau, så kommunen kan vurdere, hvilken hjælp du får brug for efter udskrivelsen. Kommunen vurderer, om du har behov for en rehabiliteringsplads eller hjælp i hjemmet.

Risiko ved operationen

Ved alle operationer er der risiko for ubehag og komplikationer undervejs og bagefter. Hvis der er forhold, der gør, at du er udsat for en særlig risiko, taler vi med dig om det.

• Betændelse i såret: Der kan gå betændelse i såret. Hvis det sker, behandler vi det.
• Forskellig benlængde: Efter tre til fire uger kan vi se, om det ene ben bliver kortere end det andet. Hvis det sker, kan du få brug for en højere sål.
• Forstyrrelse af iskiasnerven: Din iskiasnerve i lænden kan blive forstyrret. Det kan medføre, at du ikke kan bøje foden opad. Det kaldes også dropfod. I de fleste tilfælde går det over af sig selv.
• Blodpropper: Der kan dannes blodpropper i benene. Vi giver dig derfor forebyggende blodfortyndende medicin, mens du er indlagt.
• Nedsat blodforsyning: Blodforsyningen til lårbenets ledhoved kan blive nedsat, hvis bruddet er på selve lårbenshalsen, og du er opereret med søm eller skruer. Symptomerne er tiltagende smerter, og de opstår oftest 3-6 måneder efter operationen. Hvis det sker, udskifter vi ledhovedet med et kunstigt led af metal ved en ny operation.

Hjemme igen

I det følgende kan du se, hvad du skal være opmærksom på, når du er hjemme igen.

Ubehag og smerter

Kontakt din egen læge, hvis dine smerter pludselig forværres

Du skal forvente at have ondt i din hofte i 3-12 måneder efter operationen. Du skal dog ringe til din egen læge eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstid, hvis dine smerter i hoften pludselig forværres.

Vær opmærksom på betændelse

Det er normalt at være hævet og have ondt omkring såret. Du skal dog være opmærksom på, at der kan gå betændelse i såret, og symptomerne blandt andet kan være øget hævelse og forværring af smerterne. Hvis du får betændelse i såret, skal det behandles. Du skal kontakte os, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer:

• Øget rødme.
• Øget hævelse.
• Øget ømhed.
• Øget varme omkring såret.
• Gullig væske fra såret.
• Såret åbner sig.
• Feber over 38 grader.

Tag smertestillende medicin, så længe du har ondt

Du skal tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. Den smertestillende medicin er en del af behandlingen. Du skal følge de anvisninger, du fik, da du blev udskrevet fra hospitalet.

Pleje og hygiejne

Tag kun brusebade

Du må gerne tage brusebad, men du skal undgå at bade i havet, gå i karbad eller svømmehal indtil du har fået fjernet tråde eller klips, da det øger risikoen for infektioner.

Fjern forbindingen eller plasteret efter tidligst 2 dage

Du må fjerne forbindingen eller plasteret tidligst 2 dage efter operationen. Du skal dog skifte forbindingen eller plasteret før, hvis det hvis det bliver vådt af blod eller væske fra såret. Kontakt os, hvis det siver fra såret..

Spis kost med mange kalorier, proteiner og vitaminer

Vi anbefaler, at du spiser mad, som indeholder mange kalorier, proteiner og vitaminer. Hvis du taber vægt, vil det især være din muskelstyrke, der forsvinder, og så har du større risiko for at falde igen.

Der er mange proteiner i fx kød, mælkeprodukter, fisk, og ost, som bør fylde mere end halvdelen af din tallerken. Nogle af dine måltider kan også være proteindrikke fra supermarkeder eller apoteket, hvis din appetit ikke er så stor. Det er godt at spise flere små måltider i løbet af dagen.

Du kan gøre din kost rigere på kalorier ved at:

• vælge sødmælk frem for skummetmælk
• komme flødeskum i varm kakao
• blande fløde i drikkeyoghurt, kærnemælk eller supper
• komme smør eller fløde i kartoffelmos
• komme rigeligt med smør på brødet.

Vær opmærksom på synkebesvær

Synkebesvær, hvor mad eller væske har svært ved at komme fra mund til mavesæk, er udbredt blandt ældre især over 75 år. Et tegn på synkebesvær kan være, at du hoster meget, når du skal synke, eller at du rømmer dig meget. Det kan hjælpe at blende eller hakke maden eller at jævne (fortykke) væsken.

Drik rigeligt væske

Vi anbefaler, at du drikker 1,5 liter væske om dagen. Hvis du altid har friskt vand eller mælk i køleskabet, er det nemmere at holde øje med, hvor meget du drikker. Hvis du får for lidt at drikke, kan du blive svimmel og utilpas og dermed risikere at falde.

Hjælp din krop med at komme sig

Efter din operation har bevægelse, kost, rygning og alkohol stor betydning for, hvor hurtigt du får kræfterne tilbage, og hvor godt dit sår heler. Læs om, hvordan du kommer dig bedst muligt på www.nordsjaellandshospital.dk/patientguiden. Søg på ’livsstil’.

Bevægelse og hvile

Brug eventuelt en hoftebeskytter

Der findes forskellige typer af hoftebeskyttere, som du kan bære under dit almindelige tøj. Hoftebeskytteren kan forebygge knoglebrud, hvis du falder. Du kan købe en hoftebeskytter på internettet.

Brug en gribetang eller få hjælp til at tage bukser på

Du kan bruge en gribetang eller få en pårørende til at hjælpe dig med at tage underbukser og bukser på. Tag først bukser på det opererede ben. Brug eventuelt bukser med elastik i.

Du bliver tilbudt genoptræning

Efter operationen bliver du tilbudt genoptræning. Du bliver indkaldt med Digital Post eller fysisk post. Genoptræningen foregår i din kommune.

Praktiske forhold

Vent med at køre bil

Du skal regne med, at du kan begynde at køre bil igen, når du kan bruge benet normalt, og det er forsvarligt, at du færdes i trafikken. Det vil sige, når du kan flytte fødderne mellem bilens pedaler på forsvarlig vis. Du må ikke køre bil , hvis du tager stærk smertestillende medicin.

Få fjernet klips eller tråd

Du skal have fjernet klipsene eller trådene, der holder såret sammen, 2-3 uger efter operationen. Det sker hos din egen læge eller med hjælp fra hjemmesygeplejersken.

Tal med din egen læge om din medicin

Vi anbefaler, at du taler med din egen læge om din vanlige medicin. Hvis du fx er i behandling med medicin, der sænker dit blodtryk, kan der være behov for at justere din dosis. Medicin mod forhøjet blodtryk kan gøre dig svimmel, så du risikerer at falde igen. Du bør også undgå sløvende medicin.

Vær opmærksom på, at du ikke må justere i din medicin uden at have talt med din egen læge først.

Forebyg fald og brud

Hvis du indretter dit hjem fornuftigt og tager nogle forholdsregler, kan du forebygge fald og brud:

• Undgå løse ledninger på gulvet.
• Sørg for rigeligt lys i dit hjem.
• Undgå tæpper, som ikke sidder fast til gulvet.
• Fjern dørtrin.
• Brug fodtøj, der sidder fast på foden og ikke har glatte såler. Brug altid et langt skohorn, når du skal have sko på.
• Sørg for, at din seng og stole er lette at komme op og ned fra. Brug eventuelt stole med armlæn, som du kan støtte dig til, når du rejser og sætter dig.
• Overvej, om du har brug for støttehåndtag ved toilettet og i badet.
• Få en ekstra telefon ved sengen.

Det er en god idé, hvis dine pårørende kan hjælpe dig med at skabe plads i dit hjem, så du kan komme rundt med et gangredskab. Hvis I ikke har mulighed for det, kan du eventuelt få hjælp til at indrette dit hjem hos din kommune

Aflevér hjælpemidler efter brug

Når du ikke længere har brug for de midlertidige hjælpemidler, som du har lånt, skal du returnere dem til det hospital, hvor du fik dem udleveret.

Kontakt dit forsikringsselskab

Hvis din skade skyldes en ulykke, og du har en ulykkesforsikring, bør du anmelde skaden hurtigst muligt til dit forsikringsselskab.

Det er også en god idé at kontakte forsikringsselskabet, hvis du skal ud at rejse de første 2-3 måneder efter operationen, da der kan være særlige retningslinjer, du skal følge.

Værd at vide

Se din journal og prøvesvar

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet se en oversigt over dit forløb, kommende aftaler og prøvesvar.

I sundhedsjournalen på www.sundhed.dk har du adgang til alle de sundhedsdata, som det offentlige sundhedsvæsen har registreret om dig. Du kan hente begge dele som app: MinSP og MinSundhed. Log på med dit MitID.

Vi giver din læge besked

Vi sender information om dit forløb på hospitalet til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os.

Fortæl om din oplevelse

Vi vil gerne høre fra dig med både ris og ros. Hvis du overvejer at klage, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. Læs mere om dine rettigheder som patient på www.regionh.dk/patientrettigheder.

Få mere viden

Få mere viden

Du kan få mere viden om sygdom og behandling på www.patienthåndbogen.dk.