Kom til kontrol
Vi kontrollerer din behandling hver 6. måned. Inden hver kontrol skal du have taget blodprøver og et EKG (elektrokardiogram). Begge dele skal tages nogle dage inden kontrollen enten i Blodprøvetagningen på hospitalet eller hos din egen læge, så vi har svar, når du kommer til kontrol.
Ved din første kontrol skal du medbringe din medicinliste.
Du skal henvende dig hos sekretæren, som registrerer din ankomst.
Ved hver kontrol taler du enten med en læge eller sygeplejerske. Du får også målt dit blodtryk, og ud fra undersøgelserne vurderer vi, om behandlingen skal justeres.