Fjernelse af tunneleret hæmodialysekateter

I denne patientinformation kan patienten læse hvordan fjernelsen af kateteret foregår – og at en narkolæse udfører fjernelsen. Patienten kan blandt andet læse, at patienten ikke behøver faste, undgå at bære lyst tøj og at der kan være ubehag og smerte i forbindelse med at få løsnet kateteret.

Herunder kan du læse om, hvordan fjernelse af et tunneleret hæmodialysekateter foregår. Du er også altid velkommen til at spørge personalet, hvis du er i tvivl om noget.

Før fjernelsen

Hvis du får blodfortyndende medicin, får du besked om at holde pause med denne før hæmodialysekateteret fjernes.

Fjernelse af kateteret

Fjernelsen foregår i Nefrologisk Ambulatorium og udføres af en narkoselæge.

  • Du skal ikke være fastende.
  • Du skal ligge vandret på lejet.
  • Der jodes af omkring kateteret og evt. sting vil blive fjernet. Vi anbefaler, at du ikke tager lyst tøj på, da joden smitter af.
  • Fjernelsen foregår i lokalbedøvelse, da hæmodialysekateteret er fastgroet og skal løsnes, før det kan trækkes ud. Det kan godt føles ubehagehageligt og gøre ondt at få løsnet hæmodialysekateteret.
  • Når hæmodialysekateteret er løsnet, vil du blive bedt om at tage en dyb vejrtrækning og puste ud, mens kateteret bliver trukket ud.
  • Herefter kommer du op at sidde, og du eller sygeplejersken trykker på indstiksstedet med en forbinding i ca. 15 minutter. Du vil få plaster på ved indstiksstedet.
  • Du vil blive observeret i yderligere 20-30 minutter. Hvis der ikke er blødning, må du herefter gå hjem.
  • Du må ikke ligge fladt de første 2 timer efter fjernelsen af hæmodialysekateteret, og du skal holde dig i ro resten af dagen af pga. risiko for blødning.
  • Plasteret kan fjernes dagen efter.

Hvis du hjemme oplever blødning eller smerter fra indstiksstedet eller feber, skal du kontakte hæmodialysen eller sengeafdelingen.

Redaktør