Ernæringssonde og sondeernæring

Får man ikke nok at spise, vil man tabe sig, og kroppen vil tære på muskelmassen. Man bliver træt og afkræftet og vil være længere om at komme sig. Derfor kan det være nødvendigt at lægge en sonde. Sonden er en tynd plastikslange, som lægges gennem næsen, via spiserøret til mavesækken. Gennem sonden gives mad, væske og medicin direkte ned i mavesækken.

Hvad er en ernæringssonde?

En ernæringssonde er en tynd plastikslange, der lægges gennem næsen via spiserøret til mavesækken. Sonden bruges til at give mad, væske og medicin direkte ned i mavesækken.

Der kan være mange grunde til, at du ikke får nok at spise, men hvis du ikke får kalorier og proteiner nok, vil du tabe dig, og kroppen vil i stedet tære på din muskelmasse.
Det vil betyde, at du bliver mere træt og afkræftet og mere modtagelig over for infektioner. Du vil også bruge længere tid på at komme dig over sygdom og behandling. Det kan derfor blive nødvendigt at få ernæring gennem sonde i en periode.

Sondeernæring kan indtages som supplement til almindelig mad, eller helt erstatte mad, hvis du ikke er i stand til at spise selv.

Sådan lægges sonden

Det tager kun få minutter at få lagt en ernæringssonde.
Det foregår på følgende måde:

  • Du sidder med hovedet let foroverbøjet
  • Spidsen af sonden bliver smurt med bedøvende gel, så din næsehule bliver mindre følsom
  • Du vil eventuelt blive bedt om at drikke lidt vand, og mens du synker, vil sonden blive ført forsigtigt gennem næsen via dit spiserør ned i din mavesæk
  • Du kan opleve kortvarigt ubehag, mens sonden lægges – det forsvinder, når sonden er lagt og sidder på plads
  • Sonden bliver sat fast på din næse med et plaster
  • Sygeplejersken eller lægen, der har lagt sonden, kontrollerer, at sonden ligger korrekt ved at sprøjte lidt luft ind i sonden, hvilket kan høres med et stetoskop på din mavesæk. Man kan også forsøge at trække lidt mavesaft op gennem sonden med samme sprøjte

Start på sondeernæring

Sygeplejersken udregner hvor meget sondeernæring og væske, du har behov for per døgn ud fra din højde og vægt.
De første dage skal din mave vænne sig til den nye mad, hvilket kan foregå med små portioner i et langsomt tempo. Herefter øges mængden af mad over de næste 2 - 3 dage, så du til sidst ender med at få den mængde mad, som er regnet ud, du skal have for ikke at tabe dig, og evt. tage lidt på i vægt.
Du skal følge din vægt derhjemme ca. 1 - 2 gange om ugen. Hvis du begynder at tabe dig, skal du tale med din praktiserende læge eller hjemmesygeplejerske.
Selvom du har sonde, er det vigtigt, at du forsøger at spise eller drikke lidt gennem munden, så du bevarer og træner de muskler, man bruger til at tygge og synke med. Spørg evt. efter et træningsprogram fra ergoterapeuterne.

Sådan tager du sondemad

  • Begynd med at vaske hænder
  • Skyl sonden igennem med min. 20 ml. koldt postevand i en sprøjte
  • Ernæringssættet tages frem, og klemskruen lukkes helt
  • Beskyttelseshætten på posen med sondemad drejes af
  • Ernæringssættet skrues stramt på posen
  • Posen hænges op på et dropstativ eller en krog i et niveau, der er højere end næsen
  • Dråbekammeret fyldes 1/3 ved at klemme på det. Derefter fyldes resten af sættet med sondemad ved at åbne forsigtigt for klemskruen
  • Reguler hastigheden på klemskruen
  • Når måltidet er slut, lukkes klemskruen helt, og sonden gennemskylles igen med min. 50 ml. vand, og ernæringssættet skilles ad
  • Sonden skylles efter med 50 ml. vand

Sådan tager du tilskudsdrik i sonden

  • Begynd med at vaske hænder
  • Skyl sonden igennem med 20 ml. vand fra en sprøjte
  • En tilskudsdrik skal tages over 20-30 min. og skal have stuetemperatur
  • Hæld tilskudsdrikken op i et glas, kop eller skål og træk drikken op i en 50/60 ml. sprøjte
  • Sprøjt ganske langsomt drikken igennem sonden ned i mavesækken. Hold pauser ind imellem
  • Skyl sonden efter med 50 ml. koldt vand
  • Sprøjten skilles ad og vaskes. Den skoldes én gang i døgnet og kasseres efter 3 døgn

Sådan tager du medicin i sonden

  • Du skal sikre dig, at din medicin er ordentlig knust, ellers skal du have mikstur, hvis det er muligt
  • Medicinen knuses og blandes med lidt vand
  • Den opløste medicin trækkes op i en 20 ml./50 ml. sprøjte og gives i sonden. Det kan være nødvendigt at trække op flere gange for at få det hele med
  • Skyl derefter med 50 ml. koldt vand
  • Sprøjten skilles ad og vaskes. Den skoldes én gang i døgnet og kasseres efter 3 døgn

Sådan tager du vand i sonden

Du kan bruge afkølet vand fra vandhanen og trække det op i en sprøjte og give det i sonden. Du kan også købe vand i poser, ligesom sondeernæringen og give det på samme måde som sondeernæringen.

Hygiejniske og praktiske råd

  • Tilskudsdrikke skal opbevares ved stuetemperatur og bruges straks ved åbning
  • Sondeernæring skal opbevares ved stuetemperatur og er holdbar i 24 timer efter åbning
  • Sprøjter skal skilles ad og skylles efter hver brug
  • Sprøjterne skal skoldes med kogende vand en gang i døgnet og kasseres efter 3 døgn
  • Ernæringssættet skiftes en gang i døgnet
  • Næseplasteret skiftes efter behov, og limrester fra plastret kan fjernes med de udleverede sprit-swaps ”Remove”. Hold øje med at sonden flyttes lidt rundt i næseboret ved plasterskift, så den ikke altid sidder samme sted. Det kan nemlig give et tryksår
  • Sekret eller skorper i næsen kan fjernes med en vatpind dyppet i vand eller olie

Skift af sonde

Ernæringssonden kan ligge i 4 - 6 måneder, hvorefter den skal skiftes. Det kan også være nødvendigt at skifte sonden, hvis den ikke fungerer. Du kan få den skiftet på den afdeling, hvor du har fået den lagt, eller evt. i onkologisk ambulatorium i forbindelse med et ambulant besøg. I nogle tilfælde kan hjemmesygeplejersken skifte den.

Hvis sonden ikke fungerer

Kontroller at der ikke er knæk på sonden. Det sker oftest ved plasteret på kinden. Problemet kan løses ved at rette på sonden og evt. ændre vinklen - så opstår problemet ikke igen.

Hvis sonden er stoppet

  • Træk 20 ml. kogt lunkent vand op i en sprøjte, og prøv at presse det igennem sonden. Lykkes det, skyller du sonden igennem med koldt postevand flere gange
  • Hjælper det ikke, fylder du en 20 ml. sprøjte med en nyåbnet cola eller danskvand, prøver at presse det ned i sonden og lukker proppen. Du lader det virke i 15 min. og skyller igennem med koldt vand
  • Hvis du stadig ikke kan få sonden til at fungere, skal du henvende dig der, hvor du har fået sonden lagt, hjemmesygeplejersken eller onkologisk ambulatorium

Du undgår bedst, at sonden stopper til, ved at skylle igennem med 50 ml. vand hver gang, den har været brugt.
Har du fx taget laktulose eller andre fedtede præparater i sonden, kan det være nødvendigt at skylle med mere end 50 ml vand.

Gener ved indtagelse af sondeernæring

Hvis du får diarré, kan det skyldes, at du har taget sondeernæringen for hurtigt eller i for store mængder. Prøv at lade sondeernæringen løbe langsommere, over flere timer, eller tag mindre og hyppigere portioner – helst over 15 - 20 min. varighed. Husk at du skal have ekstra vand, hvis du har diarré.
Hvis du får mavesmerter eller oplever utilpashed i forbindelse med indtagelsen af sondeernæring skal du undersøge om sonden stadig er placeret korrekt ved det rigtige mærke. Det vil sige, at den ikke er blevet rykket på, siden den blev lagt. Det kan også skyldes, at du tager sondeernæringen for hurtigt, eller at den er for kold.
Hvis generne fortsætter, skal du kontakte sygeplejerske eller læge.

Køb og bestilling af sondeernæring

Du får udleveret en grøn ernæringsrecept og kan med denne købe sondeernæring eller tilskudsdrikke direkte fra apotek eller producent.
Med recepten får du automatisk trukket det offentlige tilskud fra den pris, du betaler. Recepten gælder i et halvt år. Du kan få en ny recept hos din praktiserende læge.
Ved køb på apotek skal du ofte give besked om, hvilken sondeernæring du skal have, så de kan bestille den hjem. Ved køb hos producent ringer du og aftaler levering. Det er typisk en til to dages leveringstid. Telefonnummer og bestillingsliste udleveres af plejepersonalet på afdelingen eller i ambulatoriet.

Venlig hilsen
Personalet
Øre, Næse og Halsafdelingen

Redaktør