Efter fødslen

Information om, hvad man som forældre skal forholde sig til efter fødslen.

Tillykke

Stort tillykke med dit/jeres barn. I tiden efter fødslen er der meget, man skal forholde sig til som forældre. For at hjælpe jer bedst muligt, har vi derfor samlet denne information, der forhåbentlig giver svar på mange spørgsmål. De første 7 dage efter fødslen, er I desuden velkomne til at ringe til os. Derefter skal I kontakte sundhedsplejersken eller jeres egen læge, hvis I oplever udfordringer eller er i tvivl om noget.

Praktiske forhold

Hvis fødslen er foregået hjemme, eller I er taget hjem kort efter fødslen

Hvis fødslen er foregået hjemme, eller I er taget hjem fra fødegangen kort efter fødslen, kontakter vi jer i dagene efter for at høre, hvordan det går.
Hos førstegangsfødende kommer vi på besøg dagen efter fødslen, og igen når barnet er 48-72 timer gammelt. Hos flergangsfødende kommer vi på besøg, når barnet er 48-72 timer gammelt. Det aftaler vi med jer.

Hørescreening og hælblodprøve

Hvis I er indlagt, når jeres barn er 48 timer, undersøger vi barnets hørelse og tager en blodprøve fra barnets hæl, inden I tager hjem. 
Hvis I tager hjem inden 48 timer, får I en tid i vores barselsambulatorie til undersøgelserne.
Hvis I tager hjem kort tid efter fødslen eller har født hjemme, får I besøg af en jordemoder, når barnet er mellem 48-72 timer. Ved besøget undersøger jordemoderen barnets hørelse og tager en blodprøve fra barnets hæl.

I får besøg af sundhedsplejersken

Sundhedsplejersken kommer på besøg hos jer i løbet af den første uge. Inden besøget ringer hun eller sender en sms for at lave en aftale.
Sundhedsplejersken vejleder blandt andet om tiden efter fødslen, barnets udvikling, amning eller anden ernæring og den nye rolle som forælder.

Fødselsanmeldelse og forældremyndighed

Jordemoderen sørger for, at fødslen registreres elektronisk, og at barnet får et personnummer.
Hvis I er gift, har I automatisk fælles forældremyndighed over barnet.
Hvis I ikke er gift, skal I inden for de første 14 dage efter fødslen udfylde en ’Omsorgs- og ansvarserklæring’ på www.borger.dk. Erklæringen skal udfyldes og underskrives med NemID af begge forældre.
Hvis du er ene forælder til barnet, har du automatisk forældremyndigheden.

Gennemgang af fødslen

I bliver tilbudt en samtale med en jordemoder, hvor I gennemgår fødslen. Hvis I har behov for endnu en samtale om fødslen efter udskrivelsen, eller hvis det ikke har været muligt under indlæggelsen, er I velkomne til at kontakte vores sekretær på barselsgangen. Se telefonnummer under ’Kontakt’.

Kontrol hos egen læge efter 5 og 8 uger

Både mor og barn tilbydes kontrol hos egen læge efter fødslen.

Efter 5 uger undersøger lægen barnet og måler og vejer det.

Efter 8 uger laver lægen en gynækologisk undersøgelse af moren. Lægen undersøger blandt andet muskulaturen i din bækkenbund og kigger på såret efter en eventuel bristning eller et kejsersnit. Lægen vil også spørge ind til, hvordan I har det og blandt andet tale om prævention.

Du skal selv bestille tid til begge undersøgelser.

Barnet

Hold øje med, at barnet tisser

Barnet skal tisse inden for de første 24 timer efter fødslen. Det er et tegn på, at nyrerne fungerer normalt. Når mælken er løbet til, skal barnet have mindst 5-6 våde bleer i døgnet.
Det er normalt, hvis der i starten er små orange eller røde pletter i bleen. Det skyldes et affaldsstof fra nyrerne, kaldet urater. Hvis uraterne opstår efter de første 3 dage, og der gentagne gange er pletter i bleen, kan det være et tegn på, at barnet ikke får mad nok. De små pletter skal forsvinde inden for de første 5 dage. Hvis de ikke forsvinder, kan man kontrollere barnets vægt for at undersøge, om uraterne skyldes for lidt mad. Barnet vil blive vejet ved første sundhedsplejerskebesøg.
Kontakt os, hvis barnet ikke har tisset senest et døgn efter fødslen.

Hold øje med barnets afføring

I løbet af de første døgn kommer barnets første afføring. I starten er afføringen næsten sort og klæbrig og bliver grøn i løbet af de første døgn. Efter 5-6 døgn ændrer afføringen sig til at være gullig, grynet og blød. Dette er et tegn på, at barnet spiser godt. Barnet skal have afføring flere gange hver dag de første 14 dage.
Kontakt barselshotline, hvis barnet ikke har haft afføring senest 2 døgn efter fødslen.

Vær opmærksom på gulsot

Nogle børn bliver gullige i huden et par dage efter fødslen. Det er normalt, og det aftager ofte, når mælken er løbet til, og barnet begynder at spise lidt mere.

Kontakt os med det samme, hvis barnet bliver tiltagende gul i huden eller i øjnene, ikke vågner til måltiderne, er sløvt eller svært at vække. Det kan være tegn på gulsot. Vi undersøger, om det kræver behandling. Når et barn har gulsot, er det vigtigt, at det får nok mad. Det kan være nødvendigt at vække barnet til måltiderne, og I skal være særligt opmærksomme på, at barnet tisser og har afføring.

Vær opmærksom på barnets temperatur

Nyfødtes temperatur påvirkes let af omgivelserne. Barnet kan hurtigt blive afkølet, men kan også hurtigt få det for varmt. Du kan mærke, om barnets kropstemperatur er passende ved at føle på brystet eller i nakken. Hvis huden hverken er fugtig eller kølig, er temperaturen tilpas. Barnets hænder og fødder kan godt føles kolde og være lidt blålige, selvom temperaturen er tilpas. Det er normalt og ændrer sig efter et par uger.
Barnet skal have tøj på, når det ikke ligger hud mod hud. Der er ikke brug for at give barnet hue på indendørs.

En normal temperatur for barnet er mellem 36,5 og 37,5 grader. Hvis barnet har en temperatur over 37,5 målt i endetarmen, kan I prøve at tage noget af barnets tøj af og måle igen efter 30-60 minutter. Kontakt vores barselshotline de første 7 dage efter fødslen og derefter jeres egen læge eller Akuttelefonen 1813, hvis temperaturen ikke falder, eller hvis barnet virker sløvt, græder meget eller ikke vil spise.

Kønsorganer

Nyfødte piger kan bløde lidt fra skeden, og der kan komme lidt slimet udflåd. Kønslæberne kan også være lidt hævede. Det er normalt og skyldes hormonpåvirkning fra moren.
Hos nogle drenge er pungen rød og hævet ved fødslen og i tiden lige efter. Det er normalt og skyldes væske. Hævelsen forsvinder af sig selv.
Hos både drenge og piger kan brysterne være hævede, og der kan komme lidt væske ud. Det skyldes hormonpåvirkning fra moren og forsvinder af sig selv.

Øjenpleje

De første dage efter fødslen kan barnets øjenlåg være lidt hævede. Hvis barnet har lidt pus i øjnene, kan de vaskes med rent, lunkent vand. Vask fra øjenkrogen og udad med et stykke vat. Brug et nyt stykke vat til hvert øje, så der ikke flyttes pus fra det ene øje til det andet.
Hvis det hvide i barnets øjne er rødt, eller der ses gulligt pus, som gendannes inden for 1 time, skal I kontakte jeres egen læge.

Hudpleje

Mange børn har tør, skallende hud efter fødslen. Det er normalt og sker, fordi huden reagerer på at komme ud i luften, efter at barnet har ligget i fostervand gennem graviditeten. Det kræver som regel ikke behandling.
Hvis barnet har fosterfedt, er det bedst at lade det sidde det første døgn. Derefter skal det smøres jævnt ud på tørre områder på kroppen. Hvis der fortsat er meget fosterfedt efter et par dage, skal det vaskes af.
Barnet kan desuden få forskellige slags knopper på huden. Hvis knopperne har gult pus og ikke forsvinder efter et par dage, skal I kontakte sundhedsplejersken eller jeres egen læge.

Bleskift

Når barnets ble skal skiftes, skal I være opmærksomme på flere ting:

  • Vær opmærksom på, at barnet ikke bliver afkølet. Hav alle ting klar på forhånd, og læg fx en stofble over barnets brystkasse, så det ikke er helt afdækket.
  • Efterlad aldrig barnet alene på puslebordet. Barnet har en medfødt kravle- og griberefleks, som kan få det til at bevæge sig og falde ned.
  • Brug kun lunkent vand til at vaske med. Sæbe udtørrer huden.
  • Vask altid oppefra og ned, så der ikke kommer afføring og snavs ind i kønsorganerne.
  • Drenge skal ikke vaskes under forhuden.
  • Lad huden lufttørre lidt, inden I giver ble på. For at undgå irriteret hud, skal barnet duppes tør i alle hudfolder.
  • Hvis barnet får rød numse, skal bleen skiftes oftere. Spørg sundhedsplejersken til råds, hvis huden fortsætter med at være rød.

Bad

De første dage efter fødslen er barnets hud beskyttet af fosterfedt, og det er ikke nødvendigt at bade barnet. Vi anbefaler, at barnet tidligst kommer i bad 48 timer efter fødslen. I de første uger anbefaler vi, at barnet højst bades 1-2 gange om ugen. Derefter kan det bades oftere:

  • Barnet skal være vågent, mæt og roligt inden badet. Væk ikke barnet, for at det kan komme i bad.
  • Hav alle ting til badet klar på forhånd.
  • Badevandet skal være 37 grader. Mærk på vandet med albuen, om det føles behageligt på huden, eller brug et badetermometer.
  • Brug ikke sæbe eller olie i vandet.
  • Svøb eventuelt barnet i en stofble, inden det sænkes ned i vandet med rolige bevægelser.
  • Hold barnet, så nakken hviler på dit håndled, og hold godt fast om barnets overarm.
  • Vask barnets ansigt først. Hvis navlestumpen ikke er faldet af, skal ansigtet vaskes med rent vand fra hanen og ikke fra badekarret.
  • Vask derefter i alle hudfolder, bag ørerne og på halsen.
  • Badet bør ikke vare for lang tid, da barnet hurtigt kan blive afkølet.
  • Tør først håret og kroppen og til sidst numsen. Sørg for at duppe grundigt i alle hudfolder og rundt om navlen.
Illustration af, hvordan man holder baby i badet.
Sådan holder du barnet, når du bader det.

Søvn og vuggedød

Et nyfødt barn sover i gennemsnit 10-22 timer i døgnet. Nogle børn sover lidt og andre meget.

Læg altid barnet til at sove på ryggen. Barnet må kun sove på maven, hvis det ligger hos en voksen, der er vågen. Med tiden, når barnet selv kan vende sig om, må det gerne sove på maven.
Når I sover, er det sikrest for et spædbarn at sove i sin egen seng i samme rum som jer. Hvis I alligevel ønsker at sove med barnet i jeres seng, må det ikke ligge mellem jer, men i den ene side af sengen med egen dyne. Der er en let øget risiko for vuggedød, hvis I sover med barnet.
Det øger også risikoen for vuggedød, hvis du, din partner eller begge er meget overvægtige, rygere, eller hvis I har drukket alkohol eller taget sløvende medicin. Vi fraråder, at I sover med barnet, hvis det er tilfældet.
Vuggedød forebygges også ved, at barnet ikke har det for varmt, når det sover. Giv derfor ikke barnet for meget tøj på. Det må ikke føles svedigt i nakken eller på brystet. Temperaturen i rummet skal helst være omkring 18-20 grader.

I må gå ture med barnevognen, så snart I har lyst. Vi anbefaler dog, at barnet først sover udendørs i barnevogn, når det er begyndt at tage på i vægt og i øvrigt trives. Klæd barnet godt på, og tjek dets temperatur løbende. Barnet bør ikke sove udenfor, hvis det er under minus 10 grader, rimtåge eller diset vejr.

Barnet skal ikke bruge hovedpude det første år.

Hovedstilling

Sørg for, at barnet ikke altid ligger med hovedet til den samme side, når det sover, hviler, bliver puslet, eller når I bærer det. På den måde kan I forebygge, at barnet får et skævt hoved eller stramme halsmuskler. Læg meget gerne barnet på maven, når det er vågent, så det kan træne sine nakke- og rygmuskler.

Navle

Hold barnets navle ren og tør. Navlestumpen tørrer ind efter nogle dage og falder til sidst af, som regel i løbet af en uge. Når navlestumpen løsner sig, kan det godt bløde eller væske lidt. Det er også normalt, at det lugter.
Hvis der kommer rødme rundt om navlen, skal den vaskes med mild sæbe. Kontakt jeres egen læge, hvis det ikke hjælper, eller hvis barnet får feber.

Negle

Den første tid er barnets negle så bløde, at de kan nulres af med fingrene. Når spidsen af neglen har løsnet sig fra huden, kan den klippes.  
Giv ikke barnet vanter på, selvom neglene virker skarpe. Det er vigtigt for barnets sanseindtryk, at det kan mærke med hænderne.

D-vitamin

Barnet skal have D-vitamin, fra det er 14 døgn gammelt, indtil det er 4 år.

Barnets trivsel

Barnet skal virke tilfreds det meste af tiden. Det er tegn på trivsel, når barnet:

  • spiser mindst 8 gange i døgnet
  • er vågent og opmærksomt, når det spiser og får skiftet ble
  • har våde bleer og afføring hver dag
  • har normal hudfarve
  • begynder at tage på i vægt, når mælken er løbet til.

Et barn, der ikke trives, vil i de fleste tilfælde virke sløvt, uoplagt, græde meget eller mangle appetit.

Mor

Blødning

Efter fødslen er det normalt at bløde fra skeden svarende til en kraftig menstruation eller lidt mere. Blødningen aftager gradvist i løbet af den første uge. Derefter vil du have blodigt eller brunligt udflåd i 6-8 uger.
For at undgå infektion anbefaler vi, at du den første uge, eller så længe du har kraftig blødning, skyller dig med lunkent vand, når du har været på toilettet. Sørg også for at skifte bind ofte. Du bør undgå at bruge tamponer og menstruationskop samt at bade i svømmehal, badekar eller i havet, så længe du bløder eller har blodigt udflåd.

Kontakt vores barselshotline de første 7 dage efter fødslen, hvis:

  • blødningen tiltager eller bliver meget klumpet
  • dit udflåd begynder at lugte grimt
  • du får kraftige smerter
  • du får feber.

Hvis du får tegn på betændelse efter de første 7 dage, skal du kontakte din egen læge eller Akuttelefonen 1813.

Efterveer

Livmoderen trækker sig sammen efter fødslen, så den kan vende tilbage til normal størrelse. Sammentrækningerne kan give smerter, der kaldes for efterveer. Du mærker det især, når barnet dier, og smerterne kan fortsætte i op til en uge efter fødslen. Efterveer kan lindres med fx en varmepude eller smertestillende medicin.
Hvis du har behov for smertestillende medicin, anbefaler vi, at du tager 2 x 500 mg paracetamol eventuelt sammen med 2 x 200 mg ibuprofen, højst 4 gange dagligt. Du må gerne amme, selvom du tager smertestillende medicin.
Når du trapper ud af den smertestillende medicin, skal du som det første stoppe med at tage ibuprofen.

Efter bristning

Hvis du er blevet syet ved fødslen, skal du holde såret rent ved at skifte bind ofte og skylle efter med vand ved toiletbesøg. Du kan lindre hævelse og ømhed ved at sidde på en blød pude eller ved at bruge isbind. Isbind kan enten købes på apoteket eller laves ved at gøre hygiejnebind våde og fryse dem ned enkeltvis i fryseposer. Huden må ikke komme i direkte kontakt med isen, så sørg for at vikle isbindet ind i et rent stykke stof, eller put det ned i en ren bomuldsstrømpe. Læg isposen på såret i 15 minutter ad gangen flere gange dagligt.
Hvis du ikke har kigget på såret sammen med en sygeplejerske eller jordemoder efter fødslen, anbefaler vi, at du med et spejl holder øje med, hvordan såret heler.
Såret er syet med tråde, der opløser sig selv efter 10-14 dage. Det kan stadig stramme lidt i arret i noget tid efter.

Sørg for at få tisset

Efter en fødsel kan det være svært at mærke, om blæren er fyldt. Du bør tisse senest 4 timer efter fødslen og derefter cirka hver 3. time de første par døgn, også selvom du ikke føler, du skal. På den måde kan livmoderen bedre trække sig sammen. I starten kan det svie, når du tisser, især hvis du er blevet syet eller har født ved kejsersnit. Det kan hjælpe, hvis du skyller dig med vand imens. Sørg for at drikke omkring 2 liter væske om dagen.

Hvis du har vedvarende problemer med svie, med at tømme blæren eller med at holde dig, skal du kontakte din egen læge.

Du kan få forstoppelse

Det er normalt, hvis der går et par dage, før du har afføring. Du kan hjælpe maven i gang og forebygge forstoppelse ved at bevæge dig, spise mad med mange fibre og drikke meget væske. Hvis du efter 4-5 dage stadig ikke har haft afføring, kan du eventuelt tage medicin, som virker mod forstoppelse. Du kan købe medicinen i håndkøb på apoteket.
Er du blevet syet eller har hæmorider efter fødslen, kan det være en hjælp at støtte en klud mod mellemkødet ved den første afføring. En syning kan godt holde til det pres, der opstår, når man har afføring.

Hæmorider

Hæmorider er udposninger af blodårerne i endetarmen. Udposninger skyldes oftest forstoppelse i graviditeten eller pres på blodkarrene under fødslen.
Hæmorider forsvinder som regel af sig selv i dagene efter fødslen, men for nogle kvinder er det nødvendigt med behandling med salve eller stikpiller. Kontakt din egen læge, hvis du er i tvivl.

Motion og knibeøvelser

Genoptræning af kroppen og især bækkenbunden er vigtig for at undgå nedsunken livmoder, svage mave- og rygmuskler og problemer med at holde på luft, afføring og urin. Vi anbefaler, at du hurtigst muligt efter fødslen starter med at træne din bækkenbund med knibeøvelser.
Du skal træne hver dag og gentage knibeøvelsen 5-10 gange. Det må ikke gøre ondt, når du kniber.
Du kan også gøre knibeøvelser til en del af din hverdag, fx ved at knibe hver gang du rejser eller sætter dig. Lav korte knib i begyndelsen og udvid gradvist længden af knibet. Pauserne mellem knibene skal være lige så lange som selve knibet.
Du kan ligge på ryggen eller på siden med let bøjede ben, når du laver knibeøvelser:

  • Knib sammen omkring endetarmsåbningen. Prøv at slappe af i mave, baller og lår, mens du kniber.
  • Slap af i hele kroppen i lige så lang tid, som du holder knibet.

Genoptræning af bækkenbunden kan tage mange uger, og du bør ikke starte med motion med mange hop, før din bækkenbund fungerer normalt.

Hvis du har født ved kejsersnit, skal du starte stille og roligt op med motion. Begynd med gå- eller cykelture. I løbet af 3-6 uger kan du gradvist genoptage flere fysiske aktiviteter. Undgå aktiviteter, der føles ubehagelige.

Sex

I kan genoptage jeres sexliv, når I har lyst. Efter et kejsersnit er det dog en god idé at vente 3-6 uger. Mange kvinder har nedsat lyst i starten. Der kan være smerter, og skeden kan være øm og tør på grund af hormonforandringer. Vi anbefaler, at I bruger glidecreme med silikone eventuelt sammen med bedøvende gel, så længe I har behov for det. Glidecreme og gel kan købes i håndkøb på apoteket. Prøv jer forsigtigt frem, og tal med hinanden.
Kontakt din egen læge, hvis du oplever vedvarende smerter ved samleje.

Amning beskytter ikke mod en ny graviditet, så I bør bruge prævention. Så længe du bløder eller har udflåd, skal I bruge kondom. Tal eventuelt med jeres egen læge om prævention.

Reaktioner efter fødslen

At blive forælder kan være overvældende, og du kan have perioder, hvor du græder, er rastløs, angst eller irritabel. Det skyldes hormonelle ændringer og kan blive forstærket af fx manglende søvn eller problemer med amning. Op mod 80 % af alle nybagte mødre oplever at blive følelsesmæssigt påvirket i løbet af den første uge.
Hvis reaktionen varer mere end 14 dage, skal du tale med sundhedsplejersken eller din egen læge, da det kan være tegn på, at du er ved at udvikle en efterfødselsreaktion. En efterfødselsreaktion kan også ramme din partner.

Amning

Hud mod hud

Vi anbefaler, at både du og din partner så meget som muligt ligger hud mod hud med barnet. Barnet skal kun have ble på og ligge på din nøgne mave og brystkasse med en let dyne over sig.
At ligge hud mod hud øger blandt andet tilknytningen mellem barn og forælder, stimulerer mælkeproduktionen og hjælper med at regulere barnets temperatur, puls, blodsukker og vejrtrækning.
Hvis barnet får lov til at ligge hud mod hud lige efter fødslen, vil det som regel begynde at søge brystet og sutte af sig selv. Lad barnet have ubegrænset adgang til brystet, og sørg for rolige omgivelser uden for mange forstyrrelser og afbrydelser. Den første mælk, der kommer ud, kaldes råmælk. Der kommer ikke meget, men råmælken er koncentreret og rig på næringsstoffer, så barnet får, hvad det har brug for.

Mælken løber til

Mælken løber som regel til efter 2-5 døgn. Dine bryster kan blive spændte og ømme, og det kan være svært for barnet at få fat om brystvorten. Du kan lindre ømheden med varme bade, en varmepude eller varme håndklæder eller ved blidt at massere brysterne, eventuelt mens barnet sutter. Du kan også prøve at malke lidt mælk ud af brysterne med dine hænder. Læg barnet til ofte.

Se også pjecen Udmalkning med hånden.

Barnets behov for mælk

Det første døgn kan barnet sove meget, men det skal ligge hud mod hud og tilbydes brystet så ofte som muligt og mindst 4-5 gange. Efter det første døgn anbefaler vi, at barnet sutter mindst 8 gange i døgnet og gerne oftere. Hvis barnet ikke vil sutte 8 gange i døgnet, skal du kontakte vores barselshotline eller sundhedsplejersken.

Amning og sutteteknik

Find en god stilling at ligge eller sidde i, når du ammer. Det skal være en stilling, hvor du slapper af. Læg barnet, så dets mave vender ind mod din, og så barnets næse ligger ud for din brystvorte.

Når du ammer, skal barnet have hele brystvorten og en del af det brune område omkring brystvorten inde i munden. Hvis barnet kun får fat om det yderste af brystvorten, øges risikoen for revner og sår. Dit barns hoved skal ligge lidt bagover, så næsen er fri. Munden skal være meget åben, og læberne skal krænge lidt udad og ligge et godt stykke inde over det brune område af brystet.

Det kan være svært at vurdere udefra, om barnet har godt fat, men du vil kunne mærke, om det føles rigtigt. Hvis barnet ikke får rigtigt fat, kan du forsøge at rykke lidt på barnet og få det til at åbne munden mere. Hvis det ikke hjælper, skal du tage barnet fra brystet og starte forfra. Når du tager barnet fra, kan du forsigtigt føre din finger ind i barnets mundvig, så undertrykket brydes.  
Når barnet sutter, bevæger det både underkæben og musklerne langs øret, og du vil kunne høre, når det synker.

Dine brystvorter kan være ømme i starten, indtil de har vænnet sig til, at du ammer. Det kan gøre ondt, lige når barnet kommer på brystet, men du må ikke have vedvarende smerter under amning. Skift mellem forskellige ammestillinger, og pres eventuelt lidt modermælk ud af brystet, og lad det tørre på brystvorten.
Hvis du har en piercing i brystvorten, skal du altid tage den ud, inden du ammer, da barnet kan få skader i munden eller blive kvalt i smykket, hvis det løsner sig.

Vent med at give sut

Det er bedst, hvis barnet ikke får sut eller sutteflaske, før mælken er løbet til, og før amningen fungerer godt. Barnet skal lægge sin energi ved brystet, da sutten kan give barnet en fornemmelse af mæthed, så det springer måltider over.

Vær opmærksom på brystbetændelse

Hårde områder i brystet kan skyldes ophobning af mælk. Sørg for at skifte ammestilling jævnligt, og prøv at lægge dit barn med hagen mod det hårde område, når du ammer. På den måde "tømmes" brystet bedst for mælk, og samtidig masserer barnets hage brystet. Forsøg altid at tømme brystet for mælk, hvis du oplever ubehag.
Kontakt vores barselshotline, hvis det ikke hjælper, og du får symptomer på brystbetændelse:

  • Hårde områder i det ene eller begge bryster, der ikke forsvinder efter amning.
  • Smerter i brysterne.
  • Røde og varme bryster.
  • Feber over 38 grader i mere end et døgn.

Vitaminer og jern

Vi anbefaler, at du fortsætter med de vitaminer, du har taget under graviditeten, indtil pakken er tom. Hvis du efter fødslen har lav blodprocent, kan du også have brug for at tage et tilskud af jern.
Hvis du ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter, bør du desuden tage et kalktilskud, så længe du eventuelt ammer eller malker ud.

Spis sundt og varieret, og drik rigeligt med væske

Når du ammer, skal du spise sundt og varieret og drikke rigeligt med væske. Der er ikke noget, du ikke må spise, når du ammer. Vi anbefaler, at du følger de 7 officielle kostråd:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget.
  • Spis flere grøntsager og frugter.
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk.
  • Spis mad med fuldkorn.
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.
  • Spis mindre af det søde, salte og fede.
  • Sluk tørsten i vand.

Begræns dit indtag af rovfisk, da det indeholder meget kviksølv og kan ophobes i brystmælk. Vi anbefaler, at du begrænser dit indtag af store udskæringer til 100 gram per uge (fx tunbøffer). Dåsetun har typisk et lavt indhold af kviksølv, da de som regel er fremstillet af små tunfisk.

Du bør ikke gå på slankekur i perioden, hvor du ammer, da det kan påvirke din produktion af mælk. Du bør dog heller ikke spise mere, end du plejer, selvom kroppen bruger ekstra energi på at producere mælk.

Du skal drikke cirka 2 liter væske om dagen. Hvis din urin er mørk, eller hvis du får forstoppelse, kan du have behov for øge mængden af væske.
Det er normalt at føle sig tørstig, når man ammer. Det er derfor en god idé at have et glas vand ved siden af dig under amningen.

Undgå rygning, alkohol og unødvendig medicin

Da nikotin og alkohol udskilles i modermælken og kan påvirke dit barn, anbefaler vi, at du ikke ryger, og at du kun i begrænset omfang drikker alkohol, så længe du ammer eller malker ud. Hvis du ikke kan stoppe helt med at ryge, bør du først ryge, efter du har ammet eller malket ud, så der er så lidt nikotin i mælken som muligt, næste gang du skal amme eller malke ud.
Hvis du drikker alkohol, bør der gå 2-3 timer, før du ammer dit barn, da alkoholprocenten i dit blod er den samme i mælken. Mængden af alkohol i mælken er højst 1-1,5 timer efter indtagelse. Både rygning og alkohol kan nedsætte mængden af mælk.

Medicin kan også udskilles i modermælken, og nogle typer medicin kan påvirke barnet. Du bør derfor undgå unødvendig medicin, mens du ammer. Tal med din egen læge, hvis du er eller skal i medicinsk behandling for en sygdom.

Få nok hvile

Amning kræver tålmodighed, tid, ro og mentalt overskud. Hvil dig i løbet af dagen, fx når barnet sover. Aftal desuden med familie og venner, hvornår og hvor længe I vil have besøg.

Søg hjælp ved problemer med amningen

Kontakt vores barselshotline de første 7 dage efter fødslen eller sundhedsplejersken, hvis du har udfordringer med amningen. Fx hvis barnet ikke vil sutte ofte nok, hvis du får sår og revner på brystvorterne, brystbetændelse, eller hvis du ønsker at stoppe med at amme.

Værd at vide

Kommende graviditeter

Hvis du har født ved kejsersnit denne gang, er det ikke sikkert, at du behøver at føde ved kejsersnit ved en eventuel kommende graviditet. Du kan i næste graviditet tale med en fødselslæge om, hvordan du ønsker at føde.
Når du har født ved kejsersnit, anbefaler vi, at du venter mindst 1 år med at blive gravid igen.

Vi giver din læge besked

Vi sender information om fødslen til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os.

Se din journal og prøvesvar

www.minsundhedsplatform.dk og i sundhedsjournalen på www.sundhed.dk kan du se din journal, dine sundhedsdata og dine eventuelle prøvesvar. Du kan hente begge dele som app: MinSP og MinSundhed. Log på med dit NemID.

Fortæl om din oplevelse

Vi vil gerne høre fra dig med både ris og ros. Hvis du overvejer at klage, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. Læs mere her: www.regionh.dk/patientrettigheder

Få mere viden

Redaktør