Du bedes møde til undersøgelse i Endoskopien K0624
_____dag, den ____/____20 ____ kl. _____
Indregistrering ved: Indgang 07, Informationen
Du skal møde til podning for COVID, 2 dage før din undersøgelse. Tidsbestilling kan foretages alle hverdage kl. 10.00 - 14.30 på telefon 48 29 41 81. Du skal ved opringningen gøre opmærksom på, at der drejer sig om tid til test før en undersøgelse på hospitalet.
Podeklinikken finder du i barakkerne ved indgang 51 på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Der er drop ind fra kl. 10.00 - 18.00 alle dage. Ventetid på forventes uden tidsbestilling.
Hvad er en ERCP?
ERCP er en kombineret kikkert- og røntgenunder[søgelse af galdeveje og/eller bugspytkirtel. Hertil benyttes en tynd bøjelig kikkert på tykkelse med en finger. Kikkerten føres gennem munden ned i spiserøret og mavesækken til tolvfingertarmen, hvor galdegangen og bugspytkirtlens gang munder ud.
Igennem kikkerten kan man føre forskellige instrumenter, så det er muligt at tage vævsprøve og foretage behandlinger, for eksempel fjerne galdesten og lægge dræn.
En ERCP varer typisk 30-60 minutter.
Faste
For at kunne udføre undersøgelsen skal din mavesæk være tom. Derfor skal du overholde fastereglerne:
- Der må spises indtil 6 timer før undersøgelsen
- Der må drikkes vand og andre klare væsker indtil 2 timer før undersøgelsen
Kan jeg tage min sædvanlige medicin?
Hvis du får livsvigtig medicin, kan du tage denne med et lille glas vand om morgenen og senest 2 timer før.
Hvis du har sukkersyge, bedes du gøre hospitalet opmærksom på dette, så du får tid til undersøgelsen tidligt på dagen. Hvis du får sukkersygetabletter, skal du ikke tage tabletterne om morgenen, men først til det næste måltid efter undersøgelsen. Hvis du får insulin, skal du ikke tage morgendosis.
Hvis du er i blodfortyndende behandling, skal du kontakte afdelingen på telefon: 48 29 49 09 og meddele dette. Hvis du kun tager et præparat indeholdende acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl, Hjerdyl, Hjertemin, Magnyl Svage) eller dipyridamol (Dipyridamol, Persantin, Asasantin Retard), behøver du intet foretage dig.
Tænder
Hvis du har fået indsat kroner, stifttænder, broer og lignende, bedes du oplyse dette, når du kommer til undersøgelsen
Hvis du har protese, skal den tages ud inden undersøgelsen. For at beskytte dine tænder, vil du få sat en tandbeskytter i munden.
Påklædning
Det vil være en fordel, at du på undersøgelsesdagen, tager noget løstsiddende tøj på. Dette både for dit velbefindende og for at vi kan komme til med elektroder og andet udstyr
Lindrende medicin til undersøgelsen
Da undersøgelsen er forholdsvis langvarig og kan være forbundet med ubehag, vil du blive tilbudt at få beroligende og smertestillende medicin. Endvidere vil du blive tilbudt lokalbedøvelse i svælget. I nogen tilfælde kan vi tilbyde at lægge dig til at sove under undersøgelsen. Medicinen gives gennem et lille plasticrør (drop), som lægges i en blodåre i armen.
Hvis du får medicin til undersøgelsen, skal du være opmærksom på, at du de næste 24 timer ikke må køre bil, cykle eller betjene farlige maskiner. (Da medicinen kan påvirke din dømmekraft og reaktionsevne.)
I visse tilfælde kan den beroligende medicin medføre, at du efterfølgende har svært ved at huske den information, der gives efter undersøgelsen. Det kan derfor være en god idé, at en pårørende hører informationen sammen med dig.
Risiko ved undersøgelsen
ERCP er en effektiv og skånsom behandlingsform ved lidelser i galdeveje og bugspytkirtel, hvor alternativet i mange tilfælde vil være operation.
Undersøgelsen indebærer imidlertid en vis risiko for komplikationer, som ses hos omtrent 5 patienter ud af 100 undersøgte. Den almindeligste komplikation er akut betændelse i bugspytkirtlen. Andre er blødning, hul på tolvfingertarmen og infektioner i galdeveje og bugspytkirtel.
De nævnte komplikationer forløber oftest mildt og varer kun få døgn, men kan have dødelig udgang. Dødsfald som følge af ERCP ses hos 3-4 patienter ud af 1000 undersøgte.
I meget sjældne tilfælde kan der opstå tandskade ved ERCP. Hvis det er sket, skal du straks kontakte afdelingen for at få nærmere vejledning.
Efter undersøgelsen
Du vil blive kørt til opvågningsstuen, hvor du skal blive, indtil du er vågen. Opvågningsstuen er primært for patienter, hvorfor dine pårørende bedes vente i Mødestedet.
Du kan i de fleste tilfælde drikke frit, en time efter undersøgelsen er afsluttet. I de fleste tilfælde, må du spise efter 4 timer.
Er du indlagt før undersøgelsen, vil du blive kørt tilbage til sengeafsnittet. Er du ambulant patient, vil du i visse til fælde skulle indlægges efter undersøgelsen.
I timerne efter undersøgelsen kan der være svien i halsen eller trykken i maven. Dette fortager sig af sig selv.
Svar på undersøgelsen
Inden du forlader endoskopiafsnittet, vil du blive informeret om resultatet af undersøgelsen og eventuelle forholdsregler efter undersøgelsen. Hvis der er taget prøver ved undersøgelsen, vil du blive informeret om, hvordan du får svar på disse.
Vær opmærksom på
Det anbefales, at du ikke medbringer værdigenstande (smykker, penge og lignende), da disse ved bortkomst ikke erstattes af sygehuset. Det er ikke tilladt at ryge på hospitalet samt på hospitalsområdet. Hvis du er bloddoner, bedes du kontakte blodbanken med henblik på evt. karantæne.
Ved spørgsmål forud for undersøgelsen, kan du kontakte Endoskopien på hverdage mellem 08.00 – 15.30 på telefon 48 29 49 09